Pandaperfect

You must not change my sims and attitudes to publish them. Do not give yourself authorship!

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn Del. 8.

Brook tog ud til biblioteket hvor hun så ham sidde og spille computer, hun gik på liste tå op til ham så han ikke ville vende sig om og se hende,  og derfor løbe.

Hun gik over ved siden af ham og sagde ”Matthew Vagner, du er anholdt for vandalisme, alt hvad du siger kan og vil blive brugt imod dig”

”Men hva f- ” sagde Matthew ”Jeg har sku da ikke gjord en skid, din crazy chick!” Han rejse sig og forsøgte at løbe men Brook var lige lidt hurtigere og tog fat på hans højre skulder ”Nej, vær ikek dum at løbe, hvis du løber er du skyldig, er du skyldig Matthew?” spurgte Brook matthew med et lille smil på læben, han rullede sine øjne og gav et ”urhgh..” fra sig, han vendte sig om og Brook tog håndjernene frem, og ladge dem på Matthews håndled ”Lad os komme afsted. Jeg bryder mig ikke om at folk stirrer” sagde Brook og gav Matthew et lille skub, så han begyndte at gå.

Da de nåede politi stationen tog hun Matthew med ind i forhørs lokalet for at tage en snak med ham. ”Det her er dit værk ikke?” Spurgte Brook og ladge nogle billeder frem af spray malingen der var på først en del huse. Matthew kiggede ikke ”KIG PÅ DET!” sagde Brook med en hård stemme. ”Jeg ved det var dig, vi har beviser på at det, hvis du nægter det var dig, ja, så kan jeg altså ikke hjælpe dig med at få en mindre straf.” sagde Brook stille og Matthew kiggede væk og sagde ikke et ord, situationen var meget anspændt

”Hør her Matthew... Jeg ved det var hårdt for dig da din bedste mor døde, og at dine forældre ikke er her til at passe på dig, men hvis du ikke tilstår du gjorde det ende du i fængsel med de hårde drenge.” Brook stopepde et øjeblik for at se om det fangede hans interesse, der var et lille glimt i øjet på ham ”Ser du Matthew, jeg tror ikke du er en sådan HÅRD ung mand, jeg tror du er en lidt mere blød ung mand, der elsker sine bedste forældre at hele dit hjerte, og det tog hårdt på dig, da din bedstemor hun døde for en måned siden.” Matthews lukkede sine hænder til to knyttede næver, og han begyndte at rysete lidt, der kom et lille hulk fra ham i ny og næ, men Brook fortsatte ”Jeg tror ikke du mente at ville såre de mennesker Matthew... Jeg tror bare du ville ha dem til at føle hvordan du føler lige nu, du er både sur, men også ked af det. Det kan ejg godt forstå at du er” Matthew afbrød hende ” De fik hvad de fortjente! De prøvede slet ikke at hjælpe hende! De lod hende bare ligge der og dø! Som en guldfisk uden vand, der er hoppet ud at sit akvarie!!!” Matthewblev mere arrig og tårende løb ned af hans kinder ”JA JEG GJORDE DET! DE SKULLE FØLE HVORDAN JEG FØLER NÅR EN MAN HOLDER AF BLIVER TAGET FRA EN OG DU ALDRIG NOGENSINDE FÅR DET IGEN!” Brook kiggede på ham ”Hvordan tror du så ikke din bedste far han føler? Først din mor, og nu dig.” Matthew kiggede med et overrasket ansigtsudtryk og brød ud i gråd ”UNDSKYLD BEDSTEFAR!” han hulkede og snøftende, Brook rejste sig op og hev lidt hans arm.

”Kom så du, du kan sidde lidt og tænke over det, i din celle” sagde Brook stille, hun havde lidt ondt at Matthew, men nu var sagen opklaret og hun havde en lidt god mavefornemmelse, men den skreg også samtidig.

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn Del. 7 Brook kastede sig hurtigt henover betjenten der havde alle bevismaterialerne ”Jeg skal bruge ALT du har på Don’s sag.”Betjenten kiggede på hende og var ved at sige noget men Brook afbrød ”Don er her ikke, og jeg tror jeg har et break i sagen!” sagde Brook meget ivrigt, med et stort smil på læben. Betjenten gav hende alt bevismateriale på Don’s sag, Brook tog imod det og gik i et raskt næsten lønedne tempo hen til analyserings rummet. Hvor hun selv stod for at analysere og sammenligne bevismaterialet fra de andre huse med det nuværende hus, og ganske rigtigt, det var den samme ’maling’ det var spray maling, fra en spraydåse. Hun fik også analyseret et lille strykke rødt hår, som måske kunne være gerningsmandens.                         Hun gik tilbage til sin plads og kiggede på de andre gerningssteder, og ofrene der egede husene. Ganske rigtigt, der var et mønster, hvert hus havde min. En der arbejdede på hospitalet, det betød at gerningsmanden der gjorde dette var sur på en eller flere, hvad grunden var vidste Brook ikke. Hun kiggede filerne igennem igen, og igen og igen. Det nyttede ikke at sidde og stirre blankt på en skærm, så hun rejse sig op og begyndte at hænge billederne af gerninstederne op, og billederne af ofrene og ders hus, hun markerede på kortet de huse der havde været angrebet af vndalismen af spray maling. Brook kigede filerne igennem igen, og alle der havde været unde angreb arbejdede på det samme hospital. Hun vidste at det næste angreb ville være på en der arbejde der, men hun vidste bare ikke hvem det kunne være. Kort efter kom prøven på det røde stykke hår tilbage og det viste sig at være fre en ung mand , faktisk en teenager ved Matthew Vagner, hun søgte på ham og fandt frem til forældre, som var døde i en bil ulykke da han var 2 år, hans bedstemor havde været alvorligt syg, og var død for en måned siden. Nu gav det mening! Hans bedstefar var i live og hun kontakede ham, ”Hallo?” sagde en ældre mand i telefonen ”Hallo, det er Brook fra Brindleton bay politi, har du set Matthew fornylig?” Spurgte Brook ”Hvad vil I med min Matthew?” spurgte de nældre mand ”Jeg vil prøve at forhindre Matthew I at gør hans livs største fejltagelse, kan du hjælpe mig med at finde ham?” spurge Brook ”Han sagde han skulle ned på biblioteket for at spille på de der tosse maskiner” Han lød lidt ked af det og sur på samme tid ”Du mener en Computer?” spurgte Brook ”Ja..” svarede den gamle mand. ”Mange tak for din hjælp Hr.” sagde Brook ”Pas nu godt på ham, han er det eneste jeg har tilbage af min kæreste datter Celine” sagde den gamle med en søgelig stemme ”Jeg vil gøre mit bedste, farvel Hr.” sagde Brook og lagde røret på. ”Jeg knækkede den..” sagde Brook stille indtil det gik op for hende ”Jeg knækkede den!” sagde hun højlydt og rakte hænderne op i luften. Hun udstede en efterlysning på Matthew Vagner, og tog hen til det sidste sted han var set, nemlig på biblioteket.

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn Del. 6

Da hun dykkede dybere ned  i Dons sag fandt hun ud af at flere steder havde været vandaliseret, og det virkede bare ikke til at være et tilfælde for hende.

Hun overhørte nogen snakke om Don’s sag at der endu engag var blevet vandaliseret, hun rejse sig op og tog ne snak med betjenten der kom ind og fortalte det, Brook tog afsted til gernings stedet med det samme. Da hun kom ud til huset stod døren åben, det stod en betjent ved døren og hun viste sit detektiv skilt, betjenten gav signal til at Brook måtte træde ind af døren, og et frygtieligt syn der mødte hende derinde i huset, det var endu værrer end de andre steder, der var så meget had!

Brook tog billeder af gerningsstedet og lagde bevismateriale i små plastikposer for sig, hun kaldte på en betjent men der kom to, hun gav den ene alt bevismaterialet og sagde at det skulle tilbage til stationen og blive gennemset. Betjenten tog poserne og og fik med dem, Brook synes det var meget underligt at der ikke var nogen i huset, hvem havde så meldt ud der var sket noget?

Hun gik ud af huset og så sig omkring, der lå et bart gras område et stykke væk fra huset, og der var nogen simmere. Brook gik derhen det var lidt underligt at nogen simmere ville samle sig lige der, i forhold til der var begået vandalisme ikke så langt væk. Hun stoppede og og spurgte en tilfældig simmer

”Hej jeg er Detektiv Brook Horn, jeg har nogen spørgsmål til dig” spurgte Brook

”Ja okay.” sagde den tilfældige kvinde

”Ved du hvem der bor oppe i det hus derover” spurgte brook, hun løftede sin højre arm og pegede med sin pegefiner imod gerningsstedet ”Nej desværrer, jeg er bare ude og gå en tur, jeg bor ikke lige her i nærheden, jeg besøger bare min familie” forkalrede kvinden. Brook tog sit visit kort frem og rakte det over til kvinden som tog imod det og kiggede på det ”Hvis du eventuelt høre noget så ring til mig” svarede Brook, som fik øje på en kvinde der gik forbi dem, hun havde en en lyserød kjole på og hun virkede ret brdrøvet, på den måde hun gik på og hun snøftede lidt. ”Okay, tak...Detective Brook, det skal jeg nok” svarede kvinden og gik sin vej Brook vendte sig om og gik over til kvinden ”Hej! Dig i den lyserøde kjole” sagde hun højt for at få kvinden til at stoppe. Kvinden vendte sig om ”Ja?” sagde hun lidt bedrøvet. ”Hvorfor er du.. ked af det? Jeg mener du virker lidt nedtrykt eller bedrøvet. Kan jeg hjælpe dig med noget?” spurgte Brook kvinden i den lyserøde kjole.

”Jeg turde ikke blive hjemme...” Sagde hun stille ”Hvor bor du?” spurgte Brook nysgerrigt, og kvinden pegede op til gerningstedet. ”Hvorfor blev du ikke der oppe? Var det dig der ringede ang alt den vandalisme?” spurgte Brook og kvinden nikkede ”Jeg kan ikke udstå, rod, og slet ikke maling over det hele.” forklarede kvinden ”da jeg kom hjem så huset sådan der ud, og jeg har altid fået af vide at dit hus reflektere en selv, så jeg ringede og gik, ellers ville jeg ha vakset og skrubbet alt væk!”

”Det var en god reaktion du havde, men det ville ha været nemmere hvis du var blevet lidt tættere på, bor du alene? Er der nogen du kan bo hos?” spurgte Brook ”Jeg bor der med hele min familie, men de er enten i skole eller på arbejde lige nu, jeg var heldig at få fri før tid.” forkalrede kvinden, hun blev stille et kort øjeblik og tilføjede ”heldig huh?” ”Din familie, hvad laver de?” spurgte Brook nysgerrigt. ”Mor er advokat og far er Læge” svarede kvinden Brook gav kvinden sit visit kort ”Hvis du kommer i tnake om noget andet så ring endelig til mig, men jeg bliver nød til at gå nu. Og tag over til nogen venner eller veninder, eller hos nogen naboer.” sagde Brook, kvinden kiggede på hende med et spørgene ansigts udtryk. Brook skyndte sig tilbage til politistationen.

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn Del. 5

Brooks samle gamle rutine med at stå op, tage et bad, sørge for at Roxie har været ude på toilettet, også på arbejde.

Da hun kom på arbejde, hentede hun en basse og en kop kaffe, det røg hurtigt ned eftersom hun glemte at tage morgenmad derhjemme. Hun stod nu og ventede på at Don skulle opsøge hende inde i forsamlings rummet, hvor deres case hang på opslagstavlen. Hun ventede på ham i 15 minutter, og undrede sig over hvorfor han ikke var kommet. Hun søgte stationen igennem fra top til tå og måtte opgive at lede efter ham, det var meget mærkeligt, det kunne meget vel være en ny joke som de prøvede at bruge på hende. Hun gad ikke spørge folk om hvorfor han ikke var der, pga. den joke de lavede med hende dagen før med at  sende hende rundt i hele huset. Så hun begyndte ar grave ned i den Sag som Don havde gang I, selvom hun godt vidste hun ikke skulle pille ved HANS sag. Brook satte sig ned ved hendes computer, og stillede hendes kop kaffe ved siden af, men ikke alt for tæt på computeren, hvis hun nu væltede den ville det gå ud over computeren og så begyndte hun at kigge på Don’s sag. Dahun ikke havde haft chancen for at spørge Don hvor længe han havde arbejdet på sagen, havde hun ikke den fjerneste idé om hvor længe han havde været på sagen men det fandt hun hurtigt ud af. Sagen var ikke mere end 1 måned gammel, det var underligt at det kunne tage dem så lang tid at fange gerningsmanden. Brook tænkte lidt over sit gamle job og hvor hurtige de var til at fange gerningsmændene selvom det hverken var en kæmpe eller en helt lille by hun boede i dengang. De dækkede jo ikkek un deres egen by men også andre små byer i nærheden. Godt nok var den mindre end Oasis springs. Så hun regnede da med at tingene her i en storby ville gå mindst lige så hurtigt, vidst ikke hurtigere.

[pandaperfect19-blog]

My first pose

You can get the pose here

Download here

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn. Del. 4

Efter lidt søgen, var Brook ved at blive vandt til omgivelserne, ihvertfald de gange der så ens ud. Brook så en mand stå ved maskinen hvor de tog billeder og fingeraftryk af folk. Brook gik over til ham og prikkede ham på skulderen hvor efter hun spurgte ham

“Er det dig der er Lothario?” Han vendte sig om og blev glædeligt overrasket over at se en kvindelig betjent. “Du må være Horn!, jeg er Don Lothario” sagde han glad, og rakte sin hånd frem, så han kunne give hende et håndtryk, hun tog imod det. “Du ved hvem jeg er?” spurgte Brook og følte sig lidt glad, og tænkte at hendes nye chef nok havde samlet hele personalet og fortalt at hun kom idag. “Ja, du er Brook den nye, der skal hjælpe mig med min case” sagde han.

Brook følte sig chokeret, hvordan vidste han ikke hvem hun var? Brooks gamle chef havde sendt anbefalings brevet og chefen vidste hvem hun var. Brook lagde hurtigt to og to sammen, Kobayashi havde ikke fortalt om hende, som hun troede, han havde ned graderet hende til en sølle assistent. “Undskyld mig, Hr. Lothar- ” inden hun blev færdig afbrød Don Brook

“Don, bare kald mig Don.” sagde han og gav Brook et smil.

“Don.. Okay, der er sket en misforståelse, jeg er altså ikke en assistent til at hjælpe dig, jeg er altså Senior Detektiv” forklarede Brook “Det viser din uniform altså ikke” Grinte Don og pegede på Brooks tøj, Brook rødmede lidt. Hvor pinligt! Hun skulle ha haft en anden uniform på, så de vidste Brook var i højere rang! Så hun rådførte sig hos Don angående uniform valg, og han plejede på sit eget tøj. “Sådan her skal du gå klædt når du er en af de store drenge” kort efter rettede han sig selv “piger... jeg mente selfølgelig piger, som dig. ikke at jeg selv er en pige, fordi du ved - ”

Brook begyndte at grine lidt, så selv de store drenge kan lave fejl, se det var egentligt fedt nok!  “Jeg må få taget en ny uniform på til imorgen så, hvad skal jeg så hjælpe dig med idag?” Spurgte Brook seriøst. Don plejede på den maskine han stod ved siden af “Vi skal lige ha taget billeder og fingeraftryk af de nye fanger, har du brug sådan en før? altså ude på bøh landet.” forklarede Don “Ja, Don, vi er ikke så teknologisk bag ud på ‘bøh landet’ hvor jeg kommer fra. Jeg skal nok tage mig af af tage billeder og fingeraftryk, det er ikke så svært.” sagde Brook og Don lænede sig tilbage for at overvågede Brooks evner til dette job. Da hun var færdig fortalte Don hende, at de skulle videre ud til gerningsstedet for at tage billeder af vandalisme hos Hr og Fru Grumpelton. De de kom derud førte Don ordet og snakkede med Hr og Fru Grumpelton mens han sendte Brook over for at tage billeder og hente bevismateriale, som de tog med tilbage til stationen.

“Det var det for idag, smut hjem med dig og slap af, vi ses imorgen” sagde Don, mens Brook gav ham alt det bevis materiale hun havde samlet ind. Hun vinkede til ham og tog hjem.

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn. Del. 3

Dagen efter stod hun tidligt op og tog afsted på arbejde.

Et helt nyt sted! Hun kunne ikke vente til at møde op, og møde hendes nye kollegaer, og ikke mindst en ny Chef! Hun var virkelig oppe på dupperne, idag, Brook stod ud af sengen tog et hurtigt bad og tog sin uniform på, hun chekkede Roxies madskål som var lettere fuld, hun kaldte på Roxie som kom spurtende hen til hende med alle fire bens fulde kraft, hun stoppede op foran Brook og logrede med halen. Brook samlede Roxie op og fortalte Roxie at hun skulle passe godt på huset mens hun tog på arbejde, Roxie gav et glad lille bjæf fra sig som fik Brook til at smile endnu mere. Brook tog på arbejde og hilste på nogen kollegar, hun spurgte om hvor Chefen’s kontor var, og blev selv spurgt om hvem hun var, hun fortlate at hun var lige blevet forflyttet til denne afdeling, og at hun ville melde sig ankommet hos chefen.  Alle folk gav hende forskellige retninger af gå for at komme hen til chefens kontor, hun begyndte at tro at folk havde gjordt grin med hende da hun bad om at få vist vej.

Hun gik rundt, fra den ene gang til den anden, hun bankede på og åbende forsigtigt den ene dør efter den anden indtil hun til sidst fandt den rigtige dør. Hun bankede på chefen’s dør og han vinkede hende ind.  “Senior Detektiv Brook, melder sig til tjeneste, Hr.” Sagde Brook. “Ah...” Sagde han kort og lagde sin telefon fra sig “Så du er Horn?” Spurgte chefen.

“Ja.. Brook Horn, Rar at møde dem” sagde hun og rakte hånden ud til ham. “Akito Kobayashi.” Han gav hende hånden “Jeg ser frem til at du gør et godt arbejde her. Jeg har kun hørt gode ting om dig Horn.” “Selvfølgelig Hr.” svarede Brook

“Godt, jeg vil har du deltager i efter forskningen af vandalisme, nogen har begået vandalisme hjemmehos Hr. og Fru. Grumpelton, du får mere af vide af Lothario, han skulle gerne være nede ved modtagelsen af nye fanger“ Sagde Chef Kobayashi 

Brook nikkede tog afsked med Chefen for at finde Lothario, denne gang besluttede hun sig for IKKE at spørge nogen om hjælp.

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn. Del. 2

Ligesom Brook får sat foden ned og er klar til at pakke ud, dukker “naboerne” op Brant og Brent, introducerede sig selv, de skal lige se hvilken type det er der er flyttet ind. I mens de to unge mænd opholder Brook med snak og nysgerrighed, beslutter Roxie sig for at gå på et lille eventyr og udforske omgivelserne lidt. Brook synes ikke selv at hun har tid til alt den snak om hvem hun er og hvad hun går og laver til daglig med disse to snushaner, hun forsøger at få dem til at gå men Brant og Brent tog sig ikke af det. Brant spurgte hende om hvor hun kom fra, hvor gammel hun var, Brent spurgte  hvorfor hun var flyttet hertil, om hun regnede med at blive her. Brook følte sig lidt forhørt og overvældet af så mange spørgsmål på en gang, men hun ville da ikke tabe ansigt til dem!

Brook forkalrede dem meget kort, at hun var lige flyttet til pga. hun var blevet forflyttet til politistationen i  Brindleton Bay. Hun kom fra en meget lille by som lå 20 km væk fra Oasis Spring. Hun vidste ikke om hun ville blive i det hus hun lige var flyttet ind, men at kun tiden ville vise det. Brant og Brent hintede meget til at ville ind og se hendes hus, men det synes ikke selv hun kunne være bekendt. Det hus som hun kort forinden havde købt ret billigt. var kun lige møbleret lidt og der stod papkasser og alt muligt andet skrammel. Da Brant og Brent havde fået tilfrædsstillet deres nysgerrighed takkede de af og gik deres vej. Brook så dem gå deres vej, og tænk endda, de holdte sørme i hånden! Det fik Brook til at tænke sig lidt om, var hun havnet i et bøsse kvarter? Tanken strejfede hende kort, og så forsvandt den lige så hurtigt den var kommet. Hun skulle da ikke dømme dem, selvom hun ikke synes så godt om det førsthånds indtryk de gav hende med at ville snuse så meget rundt i hendes privat liv.

[pandaperfect19-blog]

Brook Horn. Del. 1

Brook og hendes schæferhund hvalp Roxie, er lige lige flyttet til Brindleton Bay. På vejen hjem tog hun en smut tur forbi dyre internatet, hvor hun kom ind o hjalp som frivillig, hun fik afvide af en kollega at der lige var blevet født et kuld Schæferhunde hvalpe, de var selvfølgelig raske. Hun tænkte lidt over det og kollegaerne bakkede hende op om den idé hun havde fået med at adoptere en hvalp, siden hun jo var ansat hos politiet. Hvilken politi kvinde har IKKE en schæfer? Hun tog springet og adopterede en hun hvalp, som hun kaldte for Roxie.

Da lejligheden bød sig bad hun sin Chef politi direktøren Bent, om at blive forflyttet til Brindleton Bay, han var ikke så glad for at skulle miste en af hans bedste folk, men han skrev en anbefaling til afdelingen i Brindleton Bay.

Kort efter fik Brook afvide at hun var godkent til at flytte afdeling med det samme, også pakkede hun sine ting og sagde farvel til alle de skønne mennsker hun havde kendt, nu da hun var blevet forflyttet til afdelingen i Brindleton Bay. Skulle hun ud og se den by!