De der personer, som man for en stund bliver helt optaget af og ikke kan slippe tankerne fra. Jeg kender ej heller ikke forskel på fascination og forelskelse, men når noget banker på og man er så ivrig efter at åbne døren, så ved man godt, at det er lysten til alt det, som står derude - både godt og ondt. Jeg tror ikke på livs kærlighed eller eneste ene, men jeg tror på, at der findes folk, som man for evigt og altid vil have lyst til at ringe til spørger om vedkommende ikke kommer over og fortæller om jobbet, livet og alt andet mellem himmel og jord, imens man følger deres øjne og måske ikke helt lytter, men bare er fascineret over hvor meget dette menneske i virkeligheden betyder for en. Måske en dag vil man sætte sig ned og ærgre sig over, at man i sin tid ikke tog chancen og sprang ud i det - eller måske en dag vil man ligge sig i sengen og fortryde alt man gjorde for vedkommende, fordi personen lovede guld og grønne skove, men ikke kunne opfylde de basale behov, der opstår mellem to mennesker, der kan lide hinanden. Jeg er ikke chance-tager, men jeg forsvinder tit væk i mine egne tanker, drømmer mig ud i fremtiden, nutiden og tilbage i fortiden, for at skabe billeder, videoer og scener om hvordan mit liv kommer til at se ud, hvordan det kunne se ud nu og hvordan det kunne have set ud før i tiden på baggrund af mine handlinger og beslutninger. Men jeg kan ikke holde mig selv fra at tænke alle de ting jeg gør, forbudt eller ej. Idéen om du og jeg, nøgen og med tøj på, i sengen eller på en strand på Bali. Tankerne køre derud af, fordi jeg har skabt en fascination af dig som menneske - fordi du er så meget mere end hvad jeg kunne bede om. Måske er det slet ikke mig, der er for god til dig, men dig der er for god til mig og måske i virkeligheden gør det alt for ondt at stå ved, at idéerne, billederne og tankerne skaber følelser, som man ikke kan vikle sig ud af uden at klippe snorerne over med en saks og håbe på, at der ikke er noget, der går ydeligere i stykker. Selvom jeg ved, at jeg vil knuse mit eget hjerte og måske i virkeligheden alt hvad jeg står for. Det jo ikke fordi, at jeg ikke er glad eller kan ane mig selv leve som jeg gør nu fremover, men nogen gange ender jeg i en meget hård og lang tankestrøm, som i virkeligheden handler om, om hvorvidt jeg ønsker mit liv skal se ud, som det gør nu, resten af mit liv. Vil jeg være glad resten af livet, hvis jeg sætter mig ned i den samme sofa i 60+ år og ikke rykker mig ud af flækken, fordi jeg låste mig selv fast? Du står jo for fanden lige over på den anden siger og beder mig løbe over vejen til dig, så jeg kan ane hvordan det er at være i live igen. Jeg føler jo ikke at jeg bliver kvalt, hvor jeg står nu. Det er bare besværligt at fortsætte i samme bane, når en som du møder ind på min vej og fortæller mig, at du kan give mig mere alt imens jeg prøver at holde sammen på mig selv, fordi jeg i virkeligheden godt kan lide den stabilitet jeg i forvejen har - men der er jo bare noget ved dig og os og alt det her, og jeg ved ikke hvilken vej jeg skal cykle hen. Nogen gange har jeg bare sindssygt meget brug for, at der kommer en eller anden og tager alle beslutninger for mig, for jeg må i sidste ende nok bare erkende, at jeg ikke er ansvarsbevidst nok selv og jeg sidder fast i en eller anden drøm om du og jeg, som skræmmer mig helt sindssygt, men samtidig også gør mig helt vildt glad og ivrig efter at åbne den skide dør, selvom den er låst. Os to og alt og ingenting - jeg vil så fucking gerne og jeg vil samtidig slet ikke, men du bærer mig helt derhen, hvor der gror kartofler på træerne og skyerne for altid forsvinder. Du tager mig helt derhen hvor jeg gerne vil hen, men ikke helt ved om jeg kan, skal, burde eller tør. Og jeg forstår slet ikke hvordan et så lille bitte menneske, der altid har betyder noget, kan give mig så store følelser og tanker på så kort tid, uden jeg stiller spørgsmålstegn eller siger imod. Jeg ved jo godt, at det er usundt og man skal afholde sig selv fra sukker og kulhydrater, men for fanden man. Hvem fuck prøver jeg i virkeligheden at narre?
- ting jeg skulle have sagt





















