fyldt op til randen med følelser @spillerligeglad - Tumblr Blog

Jeg tror bare jeg gerne ville sige, at jeg er jo rimelig afklaret med, at vi to ikke skal ende sammen og ej måske have kontakt. Det går aldrig helt som vi gerne vil have det, når vi prøver og i virkeligheden handler det om, at vi har nogle følelser for hinanden, som er bedst at ligge på hylden, når vi lever hver vores liv med hver vores kærester. Og det er heller ikke fordi, at jeg ønsker, at du skal blive min kæreste, men du har bare sat nogle virkelig dybe og ikke mindst betydningsfulde spor i mig, som jeg aldrig nogensinde kommer til at kunne glemme. Det er ubeskriveligt hvordan det føles, men jeg tænker virkelig tit på dig. Ikke på den der seksuelle-jeg-vil-være-din-kæreste måde, men tit tænker jeg på, om du også tænker på mig. Om du tænker over hvordan jeg har det, hvad jeg laver og hvordan jeg udvikler mig med tiden. Du har gjort noget ved mig, som ingen andre nogensinde har gjort. Du har rørt noget i mig, og det er ikke fordi, at det så er ensbetydende med, at vi er skabt for hinanden og burde være kærester, fordi det tror jeg heller ikke er meningen. Men jeg tror på, at alle mennesker, i deres liv, møder en person, hvor det bare er noget helt særligt - noget helt helt særligt. Som om, at vi er født med de samme tanker og måde at agere på, måde at føle på og måde at se andre mennesker på. Måske handler det om, at du er den første i mit liv, der nogensinde har sat ord og følelser på hvordan du har det med mig, men ikke har kunne evne og formå at stå ved det og skabe noget med mig. Og måske er der noget inde i mig, der så inderligt gerne har villet mærke og føle, at du ville kæmpe for mig. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at mellem os er der en masse følelser, som ingen kan forklare. Og jeg prøver også at afklare mig selv med, at det er okay og det ikke altid ender ud som vi gerne vil have det - især når vi ikke engang ved hvordan vi gerne vil have det. Du har bare ramt noget i mig. Der er gået 7 år og jeg tænker stadig på dig hver eneste dag. Ikke hele tiden, men du popper altid op i mit hovede. Og oftest prøver jeg at se på den positive side. At jeg engang har været så heldig at kende et menneske som dig, være nær et menneske som dig og været så heldig at føle den kærlighed du ligger inde med. Men det hører minderne til.

tænk man engang delte alt og nu vil man helst ikke støde ind hinanden

tænker du også stadig på mig?

spillerligeglad

Jeg er gået fra min kæreste efter fire års forhold. Det er en måned siden nu, og jeg er stadig i vildrede om hvorvidt, at det var det rigtige og om man skulle vende tilbage og prøve igen. Alligevel, ender min konklusion med at være, at det er for besværligt og der var grunde og årsager til, at jeg valgte at trække stikket og sige stop og sige fra. Mine følelser eksisterer stadig, men ikke i så høj grad, at jeg føler jalousi, ærgelse og triste følelser, når jeg tænker på, at han dyrker sex og kærlighed med en anden. Og det er måske i virkeligheden svaret på mine tvivlsomme tanker.

spillerligeglad

Der gået 3 måneder nu.

Det faktisk lidt hårdt og svært. Men jeg vil bare ikke byde ham at gå tilbage, hvis så det ikke fungerer efter alt det, der er sket. Nogen gange er det vel bedst at ligge låg på suppen, fremfor at rode rundt i den hele tiden. Det ødelægger jo os begge, hvis vi vader frem og tilbage. Men jeg savner ham.

spillerligeglad

5 måneder er gået nu.

Sådan helt ærligt, jeg er kommet over savnet til ham. Det bunder nok også ud i, at jeg faktisk rimelig hurtigt efter fandt sammen med en anden. Måske var det som en form erstatning eller trøst, fordi jeg er rædsom til at være alene - eller det ved jeg faktisk ikke om jeg er, for jeg har helt ærligt aldrig været det. Men vi klinger og det fungerer så fucking godt, at alt det der i gamle dage og mistillid kan være fuldstændig ligemeget. Men jeg ved godt, at jeg i starten bare prøvede at dække og samle mit knuste hjerte ved at lade en anden elske og forgude mig. Og helt ærligt, så har det jo virket på mange punkter, men jeg ved jo godt, at den eneste der kan reparere mit indre og mig selv er mig og kun mig alene.

Jeg ved, at min eks kæreste også har fundet en anden og jeg er faktisk ret glad på hans vegne, men det kraftedme svært at lukke i og komme videre, når man ikke er blevet enige om hvor hunden, man havde sammen, skal bo. Han vil ikke lade mig beholde ham, selvom jeg er den eneste af ham og jeg, der kan tilbyde af have ham på fuldtid. Han vil hellere have, at han så skal bo hos HANS forældre. Af en eller anden årsag havde jeg i starten vildt meget lyst til at overgive mig og sige okay, men helt ærligt, nej. Den hund betyder alverdens for mig. Jeg har fået ham tatoveret på min krop og jeg vil for alt i verden prioritere min hund fremfor alt andet, så jeg giver mig seriøst ikke og jeg ved man skal tænke på hundens kår. Han ville uden tvivl få det bedst hos mig og selv han ved det.

Så i virkeligheden er jeg også vildt vred og det har på en eller anden måde også fået mig til at indse, at jeg slet ikke savner ham og det længere. Vi havde de bedste minder nogensinde og det var uden tvivl de bedste år i mit liv - i hvert fald de 2 første. Men mistillid, utroskab, mangel på opmærksomhed og kærlighed, mangel på ambitioner og seriøsitet kvalte mine ønsker om at danne familie og fremtid med ham.

Jeg troede helt ærligt på idéen om, at man er skabt og bestemt til den første man møder og det var han for mig, men helt ærligt. Jeg træder ind i 2021 nu, og det bliver uden ham og alt, der minder om.

spillerligeglad

Der er gået 8 måneder nu.

Og jeg er kommet videre. Og jeg er pisse ligeglad med ham.

jeg er så fucking færdig med at undskylde for at prioritere mig selv

spillerligeglad

Jeg er gået fra min kæreste efter fire års forhold. Det er en måned siden nu, og jeg er stadig i vildrede om hvorvidt, at det var det rigtige og om man skulle vende tilbage og prøve igen. Alligevel, ender min konklusion med at være, at det er for besværligt og der var grunde og årsager til, at jeg valgte at trække stikket og sige stop og sige fra. Mine følelser eksisterer stadig, men ikke i så høj grad, at jeg føler jalousi, ærgelse og triste følelser, når jeg tænker på, at han dyrker sex og kærlighed med en anden. Og det er måske i virkeligheden svaret på mine tvivlsomme tanker.

spillerligeglad

Der gået 3 måneder nu.

Det faktisk lidt hårdt og svært. Men jeg vil bare ikke byde ham at gå tilbage, hvis så det ikke fungerer efter alt det, der er sket. Nogen gange er det vel bedst at ligge låg på suppen, fremfor at rode rundt i den hele tiden. Det ødelægger jo os begge, hvis vi vader frem og tilbage. Men jeg savner ham.

spillerligeglad

5 måneder er gået nu.

Sådan helt ærligt, jeg er kommet over savnet til ham. Det bunder nok også ud i, at jeg faktisk rimelig hurtigt efter fandt sammen med en anden. Måske var det som en form erstatning eller trøst, fordi jeg er rædsom til at være alene - eller det ved jeg faktisk ikke om jeg er, for jeg har helt ærligt aldrig været det. Men vi klinger og det fungerer så fucking godt, at alt det der i gamle dage og mistillid kan være fuldstændig ligemeget. Men jeg ved godt, at jeg i starten bare prøvede at dække og samle mit knuste hjerte ved at lade en anden elske og forgude mig. Og helt ærligt, så har det jo virket på mange punkter, men jeg ved jo godt, at den eneste der kan reparere mit indre og mig selv er mig og kun mig alene.

Jeg ved, at min eks kæreste også har fundet en anden og jeg er faktisk ret glad på hans vegne, men det kraftedme svært at lukke i og komme videre, når man ikke er blevet enige om hvor hunden, man havde sammen, skal bo. Han vil ikke lade mig beholde ham, selvom jeg er den eneste af ham og jeg, der kan tilbyde af have ham på fuldtid. Han vil hellere have, at han så skal bo hos HANS forældre. Af en eller anden årsag havde jeg i starten vildt meget lyst til at overgive mig og sige okay, men helt ærligt, nej. Den hund betyder alverdens for mig. Jeg har fået ham tatoveret på min krop og jeg vil for alt i verden prioritere min hund fremfor alt andet, så jeg giver mig seriøst ikke og jeg ved man skal tænke på hundens kår. Han ville uden tvivl få det bedst hos mig og selv han ved det.

Så i virkeligheden er jeg også vildt vred og det har på en eller anden måde også fået mig til at indse, at jeg slet ikke savner ham og det længere. Vi havde de bedste minder nogensinde og det var uden tvivl de bedste år i mit liv - i hvert fald de 2 første. Men mistillid, utroskab, mangel på opmærksomhed og kærlighed, mangel på ambitioner og seriøsitet kvalte mine ønsker om at danne familie og fremtid med ham.

Jeg troede helt ærligt på idéen om, at man er skabt og bestemt til den første man møder og det var han for mig, men helt ærligt. Jeg træder ind i 2021 nu, og det bliver uden ham og alt, der minder om.

spillerligeglad

Jeg er gået fra min kæreste efter fire års forhold. Det er en måned siden nu, og jeg er stadig i vildrede om hvorvidt, at det var det rigtige og om man skulle vende tilbage og prøve igen. Alligevel, ender min konklusion med at være, at det er for besværligt og der var grunde og årsager til, at jeg valgte at trække stikket og sige stop og sige fra. Mine følelser eksisterer stadig, men ikke i så høj grad, at jeg føler jalousi, ærgelse og triste følelser, når jeg tænker på, at han dyrker sex og kærlighed med en anden. Og det er måske i virkeligheden svaret på mine tvivlsomme tanker.

spillerligeglad

Der gået 3 måneder nu.

Det faktisk lidt hårdt og svært. Men jeg vil bare ikke byde ham at gå tilbage, hvis så det ikke fungerer efter alt det, der er sket. Nogen gange er det vel bedst at ligge låg på suppen, fremfor at rode rundt i den hele tiden. Det ødelægger jo os begge, hvis vi vader frem og tilbage. Men jeg savner ham.

Jeg er gået fra min kæreste efter fire års forhold. Det er en måned siden nu, og jeg er stadig i vildrede om hvorvidt, at det var det rigtige og om man skulle vende tilbage og prøve igen. Alligevel, ender min konklusion med at være, at det er for besværligt og der var grunde og årsager til, at jeg valgte at trække stikket og sige stop og sige fra. Mine følelser eksisterer stadig, men ikke i så høj grad, at jeg føler jalousi, ærgelse og triste følelser, når jeg tænker på, at han dyrker sex og kærlighed med en anden. Og det er måske i virkeligheden svaret på mine tvivlsomme tanker.

min verden styrter sammen lige nu

jeg er student nu

det føles mærkeligt

at gå rundt og lade som om

at jeg ikke kender dig

når sandheden er en anden

at jeg i virkeligheden kender alle dine indre lommer

dybe hemmeligheder, skavanker og indre tanker

kender dine vaner, reaktioner og ikke desto mindre

hvor højt og dybt du elsker

men jeg skal nok blive ved

med at lade som om

at jeg ikke kender dig spor

for det gør for ondt

at minde mig selv om

at det i virkeligheden bare er løgn

taber snart alting på gulvet, er så fandens træt

sjuft

Hvad er der galt med kongehuset??

Jeg ved ikke om jeg synes at det er mega fedt, at der er nogen der får 87,6 millioner om året for at give håndtryk, mens det væsentligste arbejde er lavtlønnet.

Jeg tror ikke at jeg synes det er så nice at der er folk der må leve i Sjælsmark, mens vi bruger penge på at vedligeholde store, tomme slotte.

Jeg har det lidt iffy med at nogen er født mere værdige end andre, fordi deres blodlinje åbenbart er incestiøs på den helt rette måde.

og han troede jo han var kommet videre

det havde han jo brugt flere måneder på at overbevise sig selv om og han kneppede jo alle de andre kællinger han mødte

men hver gang han så hende, så hoppede hans hjerte

og han vidste jo godt hvorfor

okay nogen gange bliver man også bare nødt til at trække sig, right

ellers ødelægger man sgu sig selv

»Vores syn på de svage har ændret sig, de er gået fra at være dem, man skulle hjælpe til at være dem, der truer vores velstand.«

Erik Jørgen Hansen

Trending Blogs

Recently Viewed Blogs

fyldt op til randen med følelser