#borgerinddragelse

[svendborgsurbanehavnekontor-blog]

Endnu en gang er Svendborgs Urbane Havnekontor i vælten. Projekt "Borgerinddragelse - brug byens rum i mens vi venter" er efterhånden en realitet. Side 28. 

[svendborgsurbanehavnekontor-blog]

Så er det første spadestik til at danne en netværksgruppe taget. Dette skete ved at afholde en Lydløs Frokost på Svendborgs Urbane Havnekontor. Ud af de mange inviteret deltog 10 lokale aktører i begivenheden. Se om du kan genkende nogen på billedet.

Vores tanker og grunden til, at lokale aktører blev inviteret til den Lydløse Frokost var for, at skabe et netværk hvis primære opgave vil være at tage byens rum i brug. Ved at gøre dette kan det være, at der opstår nogle fællesskaber, som kan fremhæve, hvilken retning Svendborg skal gå. Vi har prøvet at konkretisere, hvad vores tanker er omkring, hvorfor sådan et netværk er vigtigt samt, hvad netværket kan være med til at skabe.

Et netværk kan skabe et fællesskab i Svendborg, som fx kan varetage borgernes stemme

Et netværk kan give kendskab til hinanden og hinandens ressourcer og kompetencer

Et netværk kan udfylde nogle af de tomrum, der både tidsmæssigt og fysisk kan opstå i Svendborg. Det kan være:

mens vi venter på udviklingsprojekterne på den gamle rutebilstation eller havnen

eller mens vi venter på færgen til øerne

efter kl. 13 om lørdagen på Torvet, når butikkerne og boderne er lukket

Jessens Mole, hvor der ingen kaffe er at købe eller steder at slå sig ned

aktiviteter mens vi venter på foråret

Hold jer opdateret her på siden omkring workshops, netværkgruppens udvikling og andet godt.

[urbaneprocesser-blog]

Planlægningsproces er et vidt begreb

I vores jagt på at indfange potentielle udfordringer og muligheder for den fremtidige planlægning, var vores første møde med kulturplanlæggeren Christian Pagh fra UiWE. Den helt rette, også ifølge ham selv, til at give bud på udfordringer og muligheder i forhold til planlægningsprocesserne. Christian har på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside skrevet et manifest for fremtidens tværfaglige konkurrenceformer. Manifestet og kulturens rolle i byudviklingen, blev centrale temaer i vores snak med Christian.

’Manifest: Fremtidens Tværfaglige Konkurrence’

Begreber som tværfaglighed, dialog og fleksibilitet har været på dagsordenen længe, når byudviklingsprocessernes fremtidige karakter bliver diskuteret. Det kan derfor undre, at planlægningsprocesserne til stadighed ligner sig selv og eksekveres på helt skematisk vis.

Én af de ting Christian mener, der skal ændres er konkurrenceformen. Der skal være en mere klar formulering af, hvad det egentlig er, der ønskes svar på, når konkurrencer udskrives og når borgere eller brugere involveres. Det er afgørende for at kunne destillere den nødvendige viden fra processerne.  I en designmæssig kontekst taler man om at ’frame the field’, dvs. at skabe et interface, der skarpt og klart definerer en ’svar-ramme’ for henholdsvis konkurrencedeltagere eller brugere.

Klare (design)spørgsmål = bedre tværfagligt samarbejde

For at kunne blive mere præcise i design-spørgsmålene, foreslår Christian, at processen reorganiseres og at den traditionelle forståelse af konkurrencerne udfordres. Køge Kyst lagde op til noget nyt ved at fokusere på tværfaglighed og en meget stærk dialog både konkurrencedeltagerne imellem, men også i mellem borgere og konkurrencedeltagere. Disse elementer er for så vidt i tråd med de tanker som Christian udfolder i hans ’Manifest for tværfaglige byudviklingskonkurrencer’. Alligevel påpeger han, at Køge Kyst konkurrencen på samme måde som mange andre konkurrencer led under alt for meget informationsmateriale, for svævende og ukonkrete problemstillinger og at de mange fællesseminarer og dialogmøder fik en næsten udtømmende konsekvens, i stedet for at bidrage til mere skarpe løsningsforslag.

” Der er en tendens til, at konkurrencer vedrører mange udfordringer på en gang – kultur, bæredygtighed, infrastruktur, handel osv. Selv om alle disse forhold er vigtige, bør der vælges. Det viser sig i bedømmelserne, at det ofte er ganske enkle hovedgreb, der afgør, hvem der vinder. Det er spild af ressourcer for alle parter at producere og aflæse løsninger og forslag, der ikke bruges.” (Fra ”Manifest: Fremtidens Tværfaglige konkurrence”)

Den manglende afgrænsning har en afgørende betydning for det tværfaglige samarbejdes mulighedsbetingelser. Er (design)spørgsmålene direkte og klare, bliver det i højere grad muligt at definere samarbejdet internt i konkurrencedeltagergrupperne.  I tilfældet med Køge Kyst blev den tværfaglige ambition derfor, i følge Christian, uvandet i kraft af struktureringen af processen – tværfagligheden var måske givet bedre ud senere i processen.

Inddragelse gennem testning af 1:1 ’modeller’

Også borgerinddragelsesprocessen skal gentænkes. I stedet for at tænke det som en meget bred ting; hvorfor så ikke tænke i semi- eller kvasi-offentligheder? Derigennem kan det være lettere at få fat i de ’first movers’ som kan komme med bud på fremtidige løsninger, foreslår Christian. I den klassiske innovationskultur handler det om åbenhed i processerne, og at deling af viden mellem mennesker, giver mere ’holdbare’ resultater. Inspirationen til hvordan selve inddragelsen kan udformes, finder Christian også i den klassiske designteori. Co-creation, prototyping og testing er interessant begreber i denne sammenhæng. Ved at eksperimentere med 1:1 (midlertidige) modeller kan planlæggerne og designerne aflæse brug og adfærd og derud fra vurdere hvilke løsninger, der vil kunne fungere og hvilke der ikke vil. Her bliver vidensdeling og involvering af borgerne mere end blot rene dialogaktiviteter.

Christian har været med til at designe de midlertidige byrum på Carlsberg (foto: Realdania)

I forhold til at skabe disse 1:1 modeller indeholder kulturelle og kunstneriske elementer et stort potentiale.  Dette ser Christian blandt andet i det, kulturen i følge ham har mulighed for at rumme et ’værtsskab’.

Herved kommer diskussionen også til at handle om den bløde bymæssighed, dvs. hele spørgsmålet om at engagere ’byens vært’, så alle føler sig velkomne i de områder der udvikles. Det handler altså om det helt konkrete, om at skabe rammer for møder. Når kulturen har fået plads, skal den hjælpes frem for at det hyggelige og det konkrete opstår i de opstillede rammer.

 - Det er her, der ifølge Christian, er en vigtig kompetence som skal opelskes i nye byudviklingsprojekter: Nemlig det at være en god vært - og tage sig tid.

[urbaneprocesser-blog]

Designprocesser i byplanlægning - nonsens eller nybrud?

Kan arbejdsprocesser, der i dag er forbundet med produkt- og servicedesign, overføres til byplanlægningen?  Ja, siger arkitekten Jesper Pagh. Det handler om at se designprocessen som en åben proces, hvor det endelig resultat ikke er defineret på forhånd.

Fra designproces til byplanlægning

Det var design og designprocesser, der var på dagsordenen, da vi mødte Jesper Pagh en eftermiddag på RUC. Vi var interesserede i at høre mere om hvorvidt det er muligt at optimere byplanlægningsprocesserne ved at hente inspiration fra mere ’traditionelle’ designprocesser. Her har britiske IDEO ofte været fremhævet som bannerfører indenfor arbejdet med brugerne, som et centralt redskab til at opnå et succesfuldt produktdesign:

“Design thinking is a human-centered approach to innovation that draws from the designer's toolkit to integrate the needs of people, the possibilities of technology, and the requirements for business success.” - Tim Brown, IDEO president & CEO

I følge Jesper er det muligt at overføre processerne forbundet med produkt- og servicedesign til byen. Analogien skal forstås, så byen bliver det interface, som designerne (her byplanlæggerne) arbejder med. Der er en meget stærk tradition for at arkitekterne, på baggrund af et konkurrenceprogram og måske workshops med borgere, tegner en forholdsvis fast skitse af det endelige design. Det er det Jesper kalder at for-caste. Men i langstrakte processer, som det er, når byen skal udvikles, sker der ofte forskydninger i behov og forståelser af hvad der skal udvikles. Derfor kan der komme en diskrepans mellem arkitekternes design og hvad der egentlig er behov for. Der er ikke nogen klar løsning på denne udfordring.

Backcasting

Jesper introducerer begrebet backcasting, som netop sætter fokus på selve processen frem for et fastdefineret designmål.

”We often want to predict the future in order to change it - and where our attempts to change it become part of that future. This situation holds in the case of climate change. One of way of dealing with it is by backcasting: asking what changes have to be made in the present in order to arrive at alternative future states. A successful outcome is imagined in the future, and different scenarios are calculated as to how it might be reached. We are talking therefore of alternative and plural futures, where adjustments, even revisions, are made as time unfolds and then built into other scenarios.”

- A. Giddens i ’A politics of climate change’ 2009:98

 Her er det, som også IDEO er et eksempel på, brugerne der løbende er med til forme og skabe. Her er det ’eksperternes’ fornemmeste opgave og udfordring at formulere de rette spørgsmål, så brugernes involvering giver den viden der skal til for i sidste ende at kvalificere produktet. Der er dog, som Jesper ser det, ikke mange, der arbejder teoretisk med at overskride skellet mellem brugerinnovationen i service- og produktbranchen og den ’brugerinnovation’ der burde ske i byplanlægningen. Det viser sig også at være vanskeligt at finde gode praksiseksempler, hvilket er en generel problematik som vi har oplevet allerede fra første interview. Hvor er de gode eksempler henne? Måske er det delelementer fra andre processer, der skal skabe vejen for en ny forståelse?

[urbaneprocesser-blog]

Midlertidighed som borgerinddragelse

Hvordan bliver den brede mangfoldighed af borgere involveret i planlægningen? Det er en klassisk problemstilling, men i Områdefornyelsen i Husum forsøger de at give et nyt bud på udfordringen. I samarbejde med kunstnergruppen Büro Detours iværksætter de i løbet af sommeren et midlertidigt værksted på Husum torv, hvor formålet er, at bygge nye byrumsmøbler. Er det designtankegangen omkring ’prototyping’ og ’co-creation’, der bliver taget ned i byrumshøjde?

   Fra kunst til borgerinddragelse 

Vi mødtes med arkitekt Adam Carsten Pedersen til en snak om, hvordan de i Områdefornyelsen, ser at kulturelle og kunstneriske initiativer kan fungere som drivere for involveringssprocesser. I Husum er tanken, at den centrale plads ved Husum Torv, skal gøres til kvarterets mødested, for unge såvel som for gamle. I dag ligger pladsen øde hen i kraft af dens placering som trafikal midterrabat, men over sommeren ændres denne status til en levende byggeplads, der langsom vil spredes som arme ud i området. Byggesjakket er Büro  Detours og hvad der skal bygges, har de selvfølgelig gjort sig nogle tanker om. Men det er i lige så høj grad noget, der skal besluttes af borgerne. Bænke, en sommercafé og forskellige legeredskaber er noget af det, der allerede nu er planlagt.

Midlertidighed som en form for prototyping

Projektets karakter er midlertidig. Det afprøvende og nysgerrigheden i projektet, fornemmer vi, er afgørende faktorer. Det interessante i processen er, at se hvordan de nye elementer bliver modtaget. Vil Büro Detours nye byrumsindretning i Husums bymæssige landskab blive brugt?

”… det handler om at gøre noget for at udvide borgernes horisont, og at give dem nogle bedre forudsætninger for at se andre muligheder end de kunne før.” Adam Carsten Pedersen

Ideen er, at ved at aflæse om møblerne bruges og hvordan de bruges, så kan byplanlæggerne få en idé om de behov, der er i området. Nogle borgere har spurgt, hvorfor de ikke har været inddraget i planlægningen af dette projekt, men projektet er jo i sig selv netop et redskab til borgerinddragelse på en ny måde. I Husum er borgerinddragelsen ikke blevet dømt fallit, tværtimod. I stedet er det traditionelle borgermøde på halvanden time, tirsdag aften, i et eller andet gråt, uinspirerende lokale, med halvlunken bitter kaffe, blevet skiftet ud med en måneds mulighed for at udtrykke, indtage, deltage og derigennem skabe Husum Torv på ny.

Fra midlertidighed til konkret design

Ved at bruge tid på torvet mens ’showet’ er i gang, håber Adam også at aflæsningen af stedets brug, kan tages med videre i designet af områdets fornyelse. Hermed bliver midlertidigheden også en central del i forhold til den videre designproces og den mere permanente udvikling af Husum Torv. Det er i denne transformation, fra det midlertidige til det mere permanente, at udfordringen ligger. Men man kan sige at udfordringen ikke er større end når man, som i dag, i andre omdannelsesprojekter skal få (bare) 30 forskellige borgeres henholdsvis kreative eller konservative ideer afspejlet i arkitekternes endelige tegninger.

Vi synes at det er et interessant eksperiment, der kan vise sig at give en masse ny erfaring til hvordan udviklingen af byen kan gøres på en ny og mere kvalificerende måde.

Projektet kører i Husum i perioden maj til og med august 2011, men kan også læse mere på www. 2700husum.dk.