Brook Horn Del. 8.
Brook tog ud til biblioteket hvor hun så ham sidde og spille computer, hun gik på liste tå op til ham så han ikke ville vende sig om og se hende, og derfor løbe.
Hun gik over ved siden af ham og sagde ”Matthew Vagner, du er anholdt for vandalisme, alt hvad du siger kan og vil blive brugt imod dig”
”Men hva f- ” sagde Matthew ”Jeg har sku da ikke gjord en skid, din crazy chick!” Han rejse sig og forsøgte at løbe men Brook var lige lidt hurtigere og tog fat på hans højre skulder ”Nej, vær ikek dum at løbe, hvis du løber er du skyldig, er du skyldig Matthew?” spurgte Brook matthew med et lille smil på læben, han rullede sine øjne og gav et ”urhgh..” fra sig, han vendte sig om og Brook tog håndjernene frem, og ladge dem på Matthews håndled ”Lad os komme afsted. Jeg bryder mig ikke om at folk stirrer” sagde Brook og gav Matthew et lille skub, så han begyndte at gå.
Da de nåede politi stationen tog hun Matthew med ind i forhørs lokalet for at tage en snak med ham. ”Det her er dit værk ikke?” Spurgte Brook og ladge nogle billeder frem af spray malingen der var på først en del huse. Matthew kiggede ikke ”KIG PÅ DET!” sagde Brook med en hård stemme. ”Jeg ved det var dig, vi har beviser på at det, hvis du nægter det var dig, ja, så kan jeg altså ikke hjælpe dig med at få en mindre straf.” sagde Brook stille og Matthew kiggede væk og sagde ikke et ord, situationen var meget anspændt
”Hør her Matthew... Jeg ved det var hårdt for dig da din bedste mor døde, og at dine forældre ikke er her til at passe på dig, men hvis du ikke tilstår du gjorde det ende du i fængsel med de hårde drenge.” Brook stopepde et øjeblik for at se om det fangede hans interesse, der var et lille glimt i øjet på ham ”Ser du Matthew, jeg tror ikke du er en sådan HÅRD ung mand, jeg tror du er en lidt mere blød ung mand, der elsker sine bedste forældre at hele dit hjerte, og det tog hårdt på dig, da din bedstemor hun døde for en måned siden.” Matthews lukkede sine hænder til to knyttede næver, og han begyndte at rysete lidt, der kom et lille hulk fra ham i ny og næ, men Brook fortsatte ”Jeg tror ikke du mente at ville såre de mennesker Matthew... Jeg tror bare du ville ha dem til at føle hvordan du føler lige nu, du er både sur, men også ked af det. Det kan ejg godt forstå at du er” Matthew afbrød hende ” De fik hvad de fortjente! De prøvede slet ikke at hjælpe hende! De lod hende bare ligge der og dø! Som en guldfisk uden vand, der er hoppet ud at sit akvarie!!!” Matthewblev mere arrig og tårende løb ned af hans kinder ”JA JEG GJORDE DET! DE SKULLE FØLE HVORDAN JEG FØLER NÅR EN MAN HOLDER AF BLIVER TAGET FRA EN OG DU ALDRIG NOGENSINDE FÅR DET IGEN!” Brook kiggede på ham ”Hvordan tror du så ikke din bedste far han føler? Først din mor, og nu dig.” Matthew kiggede med et overrasket ansigtsudtryk og brød ud i gråd ”UNDSKYLD BEDSTEFAR!” han hulkede og snøftende, Brook rejste sig op og hev lidt hans arm.
”Kom så du, du kan sidde lidt og tænke over det, i din celle” sagde Brook stille, hun havde lidt ondt at Matthew, men nu var sagen opklaret og hun havde en lidt god mavefornemmelse, men den skreg også samtidig.
