Inspiration card workshop og brugertest med Mette Brynskov:
Mette har arbejdet med Demens i mange år (siden 80’erne) har været indeover alt fra piktogrammer til mere digitale løsninger.
Hun er lidt bekendt med informationsvidenskabelige metoder (hendes søn er lektor på informationsvidenskab)
Der er stor efterspørgsel på produkter, der giver et meningsfuldt samvær mellem den udredte og pårørende. Der kunne i forbindelse med at en person med alzheimer fik det værre, være en tendens til at deres pårørende opgav at have et reelt samvær med personen. Dette gjorde at både personen og deres pårørende var meget påvirket af at der ikke var aktiviteter, de kunne udføre der var givtige for begge parter.
Fornuftingt samvær
-Gensidigt
-Simplicitet
-Personliggjorte keywords
-Aktuelle begivenheders sammenspil med personlige oplevelser
-Slogan agtige ord og vendinger kan godt fungere længere
-Årstal kan være godt
-Få flere sanser med
KILDE: Autobiografisk historie - fra psykologisk institut.
Nuværende prototype:
Mette virkede generelt meget positivt omkring vores idé. Særligt synes hun godt om at man kan gå på opdagelse i sin livshistorie. Hun tilføjede at mange (særligt yngre) med demens efterspørger noget der kan holde på deres vennekreds. Hendes holdning til funktionaliteten gik lidt i en anden retning af hvad vi havde hørt tidligere, eftersom at hun mente at personer med alzheimers kunne forstå langt mere, end vi lagde op til. Dette hænger nok sammen med at de personer hun møder er først i deres sygdomsforløb og noget yngre end dem vi snakkede med på plejehjemmet og de fagpersoner vi har snakket med har også hovedsageligt arbejdet med en anden generation, end dem der får alzheimer i dag.
I dag var vi ude at snakke med Anders Krisitan fra DemensCentrum Århus. Efter at have snakket med Jana Due Nielsen omkring livshistorier, ønskede vi nemlig at reframe vores fokus, og brede det ud, så vi ikke blev for fastlåste på livshistorier. Derfor valgte vi bevidst, ikke at nævne vores overvejelser omkring livshistorier for Anders, før til aller sidst i samtalen. Da vi slutteligt nævnte dette, kom vi dog frem til nogle nye perspektiver på emnet. Dette vil vi beskrive længere nede i denne post.
Generelt fik vi rigtig meget ud af af samtalen, både mere overordnet info omkring sygdommen, samt hvad Demenscentrum Århus er, og hvad det bruges til.
Her er nogle af de ting, vi snakkede om:
demens kan være livsstilsforårsaget (nogle forskere mener, at man kan mindske risici for at udvikle sygdommen, ved at have en sundere livsstil)
hård fysisk training kan forsinke sygdomsforløbet
problem at mange bliver udredt for sent
for mange sanseindtryk kan blive til et "overload" for den demente - derfor kan det være godt med ro - forsøger at skabe en "kur", altså en sansediæt
idé: noget a la Goggle Glasses
Personer med demens og deres pårørende (ægtefælle):
udfordring for demente ved at blive i eget hjem: det er en kæmpe udfordring for ægtefællen, der ender med at føle, at han/hun skal tage sig af den demente - dette koster også i tabt arbejdsfortjeneste (omkring 74.000/år)
Anders: det kunne være en god idé, med noget der kunne understøtte at ægtefællen bliver længere på arbejdsmarkedet (noget han ikke har set så meget før)
der findes allerede flere forskellige mindre hjælpemidler til basale ting, fx spisekammeratssystemer via skype og robotter.
på trods af hjælpemidler kan der dog stadig være risiko for at der kan ske alt muligt andet, hvilket kan stresse og tage psykisk på ægtefællen
god idé med noget, der kan understøtte, at ægtefællen ikke køres ned psykisk - vil også medføre en samfundsmæssig gevinst
I forhold til tidslinjer/livshistorier:
vigtigt: hvad betyder noget for den demente lige nu?
bedre med en "hverdagstidslinje" - et redskab, der kan understøtte de gode situationer (fx ved at registrere/dokumentere, når den syge er i godt humør)
almindelige livshistorier kan være et middel til frustration - fx hvis den syge ikke glæder sig over at se livshistorien
Anders: det er derfor et spørgsmål om at dyrke den gode oplevelse
fremfor "vi havde en god ferie" så sig "vi har jo altid haft nogle gode ferier" - gør det til et redskab til bevarelse af gode situationer / opsamling af værdier
livshistorier: tænk i værdier!
- hvordan illustreres værdier?
- hvordan fremstilles stemninger?
Problematik ved "hverdagstidslinje" / "glædestidslinje":
fastholder man dem i en position, der ikke er virkelig?
det kan fx hjælpe, at snakke om døde pårørende i datid, så den demente fornemmer, at vedkommende er død
Hvem vi kan kontakte/hvad vi kan kigge på:
Demenshjørnet
- en del af DemensCentrum
- har fokus på tidligere faser i sygdommen
- mange hjælpemidler til demente, som man kan komme og kigge på
- har åbent alle dage 11-18
- har træningslokaler
- har en vidensbrønd
- fokus er på træning og vedligeholdelse af de kognitive funktioner
- dette forsøger man fx at gøre ved at udvikle små spil
- demente kan indlære kognitive processer gennem træning, men disse kan ikke flyttes til andre områder. Derfor arbejder de i Demenshjørnet med en rehebalisering af dementes kognitive funktioner (og forsøger at fastholde disse så længe som muligt)
Videnscenter for demens - forskingsnyheder
P1 programmet, "Appropos", har lavet en udsendelse om demens. Kan findes på demenscentrums hjemmeside
www.hmi-basen.dk: hjælpemiddeltabase, hvor man kan se forskellige hjælpemidler til demente
Idify har udviklet en tidslinje
Careware (inde på Århus Kommune) - 1-10/4 er der foredrag om teknologiske hjælpemidler
I Odense er der nogen, der har udviklet noget om hjælpemidler i hjemmet
Box sæt (i filmbyen) med 52 demensfilm - pointe: at fange stemninger
For at komme i kontakt med pårørende: kontakt Alzheimersforeningen
For at 'skaffe' demente (fx til workshop): kontat DemensCentrum (dog kun med noget helt konkret)
