Innovationslab: Fup eller fidus?
Giver det overhovedet mening og værdi for større virksomheder at lave et ‘innovation lab’, en inkubator eller noget andet smart - og måske endda placere det ude i byen? Diskussionen popper med jævne mellemrum op, og jeg fornemmer, der efterhånden begynder at være en del, der stiller sig kritiske overfor den slags.
Det kan jeg godt forstå. I mit arbejde støder jeg ofte på disse forskellige konstruktioner, og det forekommer mig, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, der går igen. Og nogle helt basale ting, der ikke rigtig bliver adresseret, men som måske i virkeligheden kunne gøre hele forskellen.
For at tage det første først oplever jeg, at mange af disse setups er udfordret på at kunne arbejde abstrakt nok - langt nok væk fra kernen af forretningen. Det skorter ikke på programerklæringer om at ‘tænke ud af boksen’ og lave det næste ‘moonshot’. Men når arbejdet begynder, og man ser på de idéer, der kommer frem - og især dem, der bliver udvalgt til at arbejde videre på - er rigtig mange af dem faktisk ganske konforme.
Hvordan skulle de også kunne blive andet? De er enten født ud af folk, der har mange års erfaring indenfor modervirksomheden eller branchen som sådan, eller også er de fostret hos nogle unge talenter, der trods alt ofte finder en vis sikkerhed i at komme op med noget, der ligner noget, opdragsgiverne kender i forvejen. Om ikke andet så for at blive socialt accepteret. (Og ja, naturligvis findes der undtagelser).
For det andet ser det i en del tilfælde ud til reelt at være uklart, hvad mandatet egentlig er. Ofte ser det ud til at være en variant af det konservative mantra om at “forandre for at bevare”, og så bliver det alt andet lige sværere for alvor at gøre noget, der kommer til at have en markant effekt.
En af hovedproblemstillingerne, som jeg ser det, er her, at der ser ud til at være alt for dårlige kommunikationslinier mellem udposten og moderskibet. Det kan godt være, der er enighed om, at nu skal man gøre det her, men det virker på mig ofte som om, kontakten er det første, der forsvinder, når først ledelsen derhjemme er videre til næste store overvejelse, og ‘would be’ rebellerne ude i marken begynder at arbejde.
Når kommunikationen ikke fungerer, kræver det ikke nogen ph.d at tænke sig til, hvad der så sker, når parterne mødes igen for at træffe beslutninger: Så bliver det ulig meget lettere for dem, der sidder på magten - hvilket i min erfaring er og bliver moderskibet - bare at sige ‘nej’ og effektivt dræne al ilt og motivation fra de kreative kræfter.
Derfor ser jeg også, at det, det i virkeligheden handler om, er at sikre, at kommunikationen flyder hele tiden, og at de, der skal være med omkring bordet er det, og hele tiden ved, hvad der forventes af dem.
I den forbindelse er jeg også faldet over en ting, som alene gør en kæmpe stor forskel, når man er inde og arbejde med en stor organisation, der alt andet lige er udfordret på vanetænkning, når det gælder måden, man arbejder på:
Definér nogle konkrete handlinger - og sæt nogle deadlines. Større behøves det ikke nødvendigvis at blive slået op.
Det er ufatteligt, hvor meget forskel man kan gøre, hvis man i forbindelse med et innovationsprojekt både inddrager folk og sætter deadlines for dem. Man skulle faktisk næsten tro, det var løgn. Men det, der typisk sker er, at folk oplever flere ting:
For det første bliver de inddraget. For det andet bliver der stillet konkrete forventninger til dem, og de får hånden på kogepladen for at gøre noget. Og vigtigst af alt: De oplever, hvordan de rent faktisk godt kan rykke med kort varsel og gøre noget, der bringer dem og resten af organisationen fremad - de havde bare glemt, hvordan man gør det, fordi hverdagen er præget af enormt meget bureaukrati.
Så hvis alle disse ‘innovation labs’ virkelig skulle bidrage med noget og sikre sig, at moderskibet også oplever en positiv effekt af at have dem, kunne mit bedste bud være at hjælpe organisationen med at genfinde evnen til at eksekvere hurtigt og effekt og få nogle målbare resultater under bæltet.
Det er måske ikke specielt innovativt principielt set - men i praksis er det enorm nyskabende og værdiskabende. Om man så behøver et helt ‘Innovation Lab’ for at kunne komme det stykke vej, er et åbent spørgsmål.
