En alternativ vej for journalister
I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at køre et innovationsprojekt for Google. Det var ikke bare spændende, sjovt og hårdt. Det var også en fantastisk mulighed for endnu engang at gøre god brug af de redskaber, jeg fik med mig, da jeg i sin tid i forrige årtusinde blev uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
Da vi så i går kom ud i en diskussion på Twitter om, hvor dårlige journalister er klædt på til andet end at lave journalistik, tænkte jeg, at jeg lige ville dele lidt af mine erfaringer med, hvad en journalistisk værktøjskasse også kan bruges til, hvis man vælger en hverdag i medieverdenen fra. Det er nemlig ikke småting.
For mit eget vedkommende har jeg brugt min uddannelse til at skabe mig en hverdag indenfor digital produkt-, koncept- og forretningsudvikling med fokus på en Design Thinking-tilgang. Design Thinking udmærker sig ved, at den forsøger at sætte slutkundens behov og identifikation af samme i centrum som fundament for at kunne udvikle produkter og services, der rent faktisk er efterspørgsel efter - og ikke bare ender som massive fejlinvesteringer.
Blandt de ting fra min tid på Journalisthøjskolen, jeg bruger hver dag, er:
Evnen til at stille de rigtige spørgsmål. Det gør faktisk hele forskellen, når man skal forsøge at afdække de virkelige behov, slutkunder rent faktisk har.
Evnen til at lytte og fornemme, hvad der ligger bag svaret. Oftest siger folk ikke, hvad der nager dem omkring en problemstilling, direkte. Men har man ørerne med sig, kan man lytte sig til meget og spørge rigtigt ind. Undersøgende journalistik om man vil.
Fascinationen af at kunne undres og skifte spor undervejs i researchen, hvis noget mere interessant og relevant viser sig. Heraf også evnen til at kunne slå en historie ihjel, der bare viser sig ikke at holde vand i virkeligheden.
Sans for strukturering og analysering af store mængder information. Når jeg arbejder med kunder, kommer der altid ret store datamængder ud af det, som kræver en vis form for overblik at få styr på og uddrage essensen - vinklen om du vil - af.
Sansen for den gode vinkel. I forlængelse af ovenstående er det altid godt at kunne skære det skarpt til og kunne præsentere, hvad kernen af et værditilbud for et kommende produkt er, og hvem det er rettet imod. Ingen kan som journalister præsentere en appetitlig historie.
Evnen til at kunne stille mig op og præsentere eller pitche en idé eller en løsning for et publikum, jeg ikke kender, og kunne formulere mig nogenlunde efter omstændighederne.
Og så selvfølgelig det helt basale: Nysgerrigheden. Samt alle de andre ting, jeg sikkert har glemt.
Pointen i alt dette er, at der i den strukturerede tilgang til at finde historien, finde dokumentation og alt det andet, der skal til for at bedrive god journalistik, ligger en lang række færdigheder, man sagtens kan anvende i andre sammenhænge, hvor der både er hårdt brug for dem, og hvor der er langt bedre muligheder for at skabe sig en karriere, end situationen p.t. er i mediebranchen.
Så derfor er mit budskab til de kære studerende, der nu står med en helt frisk eksamen og ikke kan finde nogle åbninger i traditionelle avisjobs: Tænk anderledes, bryd ud og brug jeres evner på områder, hvor de virkelig kan komme til deres ret, hvor I kan shine - og hvor I faktisk også kan få det rigtig, rigtig sjovt.