#erindringer

[stroeriodi]

Her er så flot, at selv guldsmeden besluttede sig for at sætte sig på en sten og nyde udsigten. Her er et bevis uden guldsmed.

[dhaqancelis]

13/8/2017

I cannot fathom a life where I don’t have my uncle who has helped me so much throughout my life.

Thank you for being there for me.

[stroeriodi]

I dag har jeg lyst til at fortælle om en pige fra mit studie, som hedder Lone. Hun har flotte blå øjne, og en rar stemme. Hun tænker sig om før hun taler, og hun lytter anerkendende til andre når de taler. Når hun taler, har hun altid noget fornuftigt og spændende at sige. Jeg kom til at kigge hende lidt for længe i øjnene i går, selvom jeg normalt ikke bryder mig om øjenkontakt. Det var som at blive fanget i et blødt men stærkt net, mens man svæver rundt om jorden sammen. Jeg tror jeg er lidt fascineret af hende.

[aeseloere]

Mine ar, af Jesper Wung-Sung

ANMELDEREKSEMPLAR: I anledning af Jesper Wung-Sungs 50 års fødselsdag er der udkommet en ny erindringsroman, som forfatteren har skrevet med udgangspunkt i sine fysiske ar. Hvert ar har en fortælling, som er med til at forme forfatteren til den, han er. Fra springturen fra børnehaven til mødet med sin kærlighed og alt det imellem. Livet går går sin gang og undervejs får man skrammer - alle vigtige og med betydning.

Undervejs er det svært at lade være med at tænke på sine egne ar og deres fortælling. Det har forfatteren forudset, og har til slut i bogen gjort et opslag klar til, at læseren kan notere sine egne ar.

På mange måder, ligner Mine ar Wung-Sungs anden erindringsroman Lynkineser. Og så alligevel ikke. Nedslagene foregår nok de samme steder, men fortæller en anden del af historien.

Bogen er oplagt at købe som klassesæt. Bogen vil fange mange elever og her er grundlag for litteratursamtaler og egne erindringer med fokus på identitet og dannelse. Næste gang jeg får en 6.klasse, skal Mine ar på årsplanen.

Tillykke Jesper - med udgivelsen og med de 50 år.

Mine ar, skrevet af Jesper Wung-Sung. Gyldendal, 2021. 96 sider

[healthmaria]

Kære Mor!                                                                     Mandag formiddag 27-7-59

  Jeg sidder i det lille bondehus, men Inge pusler med sin dukke og Aage og Torben er ude at proviantere.

Der er langt til butikken. Den nærmeste er en brugsforening 3 km herfra. Der er også en bager. Mælkemanden traf vi aftale med i går, da vi var ude at gå aftentur, da kom han hen til os og spurgte, om det ikke var os, der boede hos Lunow’s. Han kører mælk til mejerierne for bønderne, så det er jo en ekstra ulejlighed for ham at tage vore flaske med. Men alle mennesker er så rare hernede.

Cykeltur til Møns Klint 1959

Cykeltur til Møns Klint 1960

For at begynde med begyndelsen, så håber jeg, at du kom godt hjem fra Tivoli. Det var vist lige ved at være for meget for os alle med Pantomimen. Hvor var vi dog trætte, jeg var i hvert fald træt hele næste dag. Jeg ringede til dig fredag eftermiddag, da var der optaget. Så ringede jeg fredag aften, men da var du ikke hjemme. Kurvekufferten blev hentet fredag eftermiddag, og den stod her ved sommerhuset, da vi kom. Jeg vågnede kl. 4 lørdag morgen og sov ikke mere. Vækkeuret ringede kl 5.20 og så gik det i susende fart med at komme i tøjet og få de sidste småting med. Noget af det var spændt på cyklerne i forvejen. Kl. 6-30 startede vi og ankom i god tid til Valby St. Det var en behagelig bus næsten som at sidde i en flyver, og hvor var det en smuk tur. Vi kørte ad mindre befærdede veje, uden om Køge og Præstø. I Rønnede standsede bussen et kvarter, og vi fik os en banan.

Men hvor er man underlig i hovedet, når man ikke har sovet længere end til kl. 4. Her kniber det også lidt for mig med at sove, men de andre har da sover godt, især i nat.

I Stege stod vi af og gik ind i Lunows forretning, som er en pelsvareforretning, men om sommeren er det finere trikotage. Vi fik nøglerne og forklaring på at finde derud. Men vi trængte til en opstrammer, og tog derfra ind in ”Højers Cafe” og fik the, kaffe og Coco-cola samt ostemadder. Hvor er der smukt alle vegne og vi møder ikke mange turister. Huset her er bygget i vinkel, med to lejligheder. Lunows bor selv i den ene ende, men er her kun om aftenen og weekenden. De er ualmindelig rare. Det er et gult hus med stråtag. Her er elektrisk lys og pumpen står lige ude i gården. Det varede lidt, før jeg vænnede mig til det med spandene og pumpen, man er jo meget forvænt.

  Stranden ligger 5 min gang herfra og er dejlig fredelig. Der er en del sten i strandkanten, men ellers er der fin sandbund. Det er lige noget for børnene. De kan nu bedst lide det lave vand. Her er en have på størrelse med vor egen, som vi kan være i, men i alt har de 3 tdr. land med frugttræer og ind imellem har en bondemand sået korn. Desuden har de et strandhus, hvor noget af deres familie bor. Efter middagshvilen i går startede vi mod Møens Klint. Men vi kørte en hel del forkert, og til sidst vidste vi hverken ud eller ind, da der var nogle misvisende skilte, det viste sig at være på grund af bomafgiften, som bilerne betaler for at komme ud til klinten, men jeg synes, det er hårdt nok for os stakkels cyklister, når skiltene ligefrem holder os for nar. Men hvor var det skønt. Vi så gården Klintholm og cyklede igennem skoven ud til Storeklint. Her var vel nok liv, men det er jo heller ingen sag for en bil at tage de høje bakker. Vi fik en bid brød og lidt at drikke, og så gik vi ned ad de 500 trin til stranden, hvor vi badede efter at have hvilet os lidt. Klinten så imponerende ud her nede fra vandet. Så gik vi atter op og fortsatte til ”Dronningestolen”. Da vi kom ned, fik vi en pølse og så begav vi os på hjemturen. Denne gang kørte vi den lige vej mod Stege og nu tog turen kun 1 time. Det var jo også nedad bakke meget af vejen. Jeg skal love for, at maden smagte os, da vi kom hjem.

  Nu gider du sikkert ikke læse mere. Hav det rigtig godt foreløbig og hils, hvor du kommer frem. Det er herligt at gå i vandet 3 gange om dagen.

Kærlig hilsen fra os alle fire.

Ruth

Sjovt nok har jeg ingen erindring om, at have fået noget på café på de første barndomsferier. Men brevet her mindede mig om, den store lyse kurvekuffert, som har stået i vores krybekælder. At den har været med på tur er helt utroligt at tænke sig. Den var temmelig stor og må været solgt eller givet væk kort efter denne ferie. Vi var 8 1/2 år og turen på cykel til Valby står nogenlunde klart for mig, dog kun den ene vej. Jeg har skrevet om de to ferier på Møn i en tidligere blogartikel.

Min far har været på Møn på spejdertur som 16 årig i 1937. Herfra stammer billedet med sne på. Porten gjorde et stort indtryk på mig dengang vi ankom en varm sommerdag i 1959.

Stege byport. Påsken 1937. Fra en tur min far var på med spejderne

  Min mors brev til sin mor juli 1959 Kære Mor!                                                                     Mandag formiddag 27-7-59 Jeg sidder i det lille bondehus, men Inge pusler med sin dukke og Aage og Torben er ude at proviantere.

[stroeriodi]

Det blev den varmeste dag nogensinde i Clusone, ifølge en lokal kilde. Jeg havde self, frejdig som jeg er, valgt at cykle op ad et nærliggende bjerg da solen og heden var på sit højeste. Forestiller mig, at jeg lignede en kogt kalkun på vej opad. Aarhus' stigninger er flade og korte til sammenligning, og jeg forbandede stille for mig selv, at jeg absolut skulle cykle med så meget vand i tasken, at det da virkede helt tarveligt at bære så meget op ad et bjerg, hvis det ikke var fordi det kunne bruges til at hælde over hjelmen, så man i det mindste kunne få et par sekunders skybrud, ligesom i gode kølige Danmark, hvor der vist også kun er hedebølge lige nu (hej, verdens mest unødvendigt lange sætning). Solen forsvinder mere eller mindre bag en sky, da jeg når toppen, og jeg tænker ikke rigtigt over det. Mærker bare temperaturen daler til udholdeligt, imens jeg istedet tænker over, hvor træt jeg er, og hvor udsigten mon gemmer sig. Her er ses en udsigt, der ikke var på ruten...

Det er fra en afvej jeg tog, så jeg lige kunne få lov at køre en sidste stigning, inden jeg kørte helt ned. Kom fra den by der.

Og ja, jeg ved godt det er et pisse ringe billede, men der var altså ikke andet.

[stroeriodi]

San Siro er et legendarisk stadion. Mægtige og historiske AC Milan har haft det som hjemmebane i næsten 100 år, de fleste af årene har de delt stadionet med rivalerne Inter Milan. Vi står ikke mere end 200 meter fra stadion, ved en p-automat, som er på italiensk. Det undrer mig, hvordan vi netop på dette tidspunkt ikke kan gennemskue systemet, når vi hele ferien ikke har haft problemer med automater eller lignende, men temperaturen nærmer sig de 50 i solen, og overskuddet til at bikse og bakse med automaten er ikke på sit højeste. Vi ender med at køre til røvsyge legendariske Como eller Coma, som man fristes til at kalde byen, som selvfølgelig også er for varm, i hvert fald for M, til at orke at gå mere end højest 20m. Nogle løbere snakker om at ramme muren, når man har løbet et hvis antal km, her ramte M varmemuren ganske øjeblikkeligt. Vi bruger resten af dagen på at køre hjem, og være køresyge, men i det mindste afkølede af en aircondition, der kun rigtigt virker i den forreste del af bilen.

[stroeriodi]

Bands der har fået mig til at græde: The national, Marple sounds, feeder.

Bands der muligvis har, men i hvert fald næsten har fået mig til at græde: Bon Iver, Karen o, broken twin, mew, radiohead, Patrick Watson, sigur rós, kashmir, men kan ikke lige huske det er sket, men men men. Der er sikkert flere.