Error detected
Jeg ved at det var en fejl. Jeg vidste også at det var en fejl jeg ville begå. Det var en fejl jeg gerne ville begå, en fejl jeg ikke kunne lade være med at begå.
Jeg sidder tilbage med konsekvenser jeg ubevidst godt vidste ville komme.
Jeg havde længtes efter hans læber siden første gang jeg så ham. Når jeg lukker øjnene brænder billedet af hans smil og din krop. Jeg sutter på mine læber i håb om stadig at kunne smage hans kys. Min krop sitrede under hans hænder og hver en berøring ligger lagret i min hukommelse og bliver genafspillet på en time basis. Han var så fandens smuk. Hans krop så smal, selvsikker og perfekt. Jeg følte mig som en knoldet bunke frossen jord, der langsomt blødte op under hans berøring. Det var slutningen på længselsfulde blikke. Jeg sidder tilbage med en stikkende følelse i brystet, for inderst inde ville jeg ikke være hans fredag aften. Jeg ville være hans tirsdag morgen.














