Nyt liv
Ikke alene er der kommet nyt liv til familien med vores to nye børnebørn. Jeg skal også til at vænne mig til et nyt liv. Et liv med leddegigt. Jeg skal finde en balance mellem at huske at leve mit liv med de ting, jeg holder af, og at huske hvad jeg må og ikke må, når jeg nu skal tage medicin i en længere periode.
Det nye liv tyvstartede omkring juletid, hvor den smerte i hænder, fingre, skuldre på skift med ujævne mellemrum, som jeg gennem flere år har kunnet “slå ned” med ipren/ibuprofen, ikke ville holde op, men varede ved lige til starten af april, hvor reumatologen gav mig et skud binyrebarkhormon.
Derefter startede mit nye liv for alvor: Jeg kunne gå i seng om aftenen og vågne om morgenen uden smerter; jeg kunne vaske hår og tørre mig uden at finde mærkelige håndstillinger; jeg kunne skære brød og kød; jeg kunne åbne emballage; og jeg kunne undgå at tænke på den murrende smerte hele dagen.
Jeg VED, at binyrebarkhormon ikke er et vidundermiddel, men det kan være en overgang til næste trin, nemlig den egentlige medicin mod gigt, og det kan jeg sagtens leve med.
Efter to gange reumatologbesøg med skanninger, derefter blodprøver hos lægen og nærmest en helkropsrøntgenundersøgelse på hospitalet er jeg nu kommet i behandling på Gigtklinikken på Gentofte Hospital, hvor jeg føler mig i gode hænder - dog kunne kommunikationssiden godt oppes lidt. Men man kan altid ringe derind og få besked, og det er jo det næstbedste.
Nu skal jeg så vænne mig til det nye liv: Medicin på faste dage, finde ud af at tilpasse kosten og måske få nogle fordele ad den vej, være opmærksom på alkoholindtaget, passe på med solen, sørge for at komme af sted til den nødvendige motion og i øvrigt finde ud af, hvad det gode liv er for mig.
Jeg er fortrøstningsfuld og har det fantastisk.