Jeg er her endnu
Nu er det et lille års tid siden sidste indlæg. Min tid bruger jeg i højere grad på Instagram. I dag fik jeg dog lige lyst til at komme med en kort update på leddegigten. Mest for min egen skyld, nok.
I flere måneder gik alting helt over al forventning. Så viste det sig, at medicinen (Methotraxat) påvirker mit levertal, så det bliver for højt. Derfor blev jeg (omkring oktober) taget af medicinen og sat på jævnlige blodprøver, så Gigtklinikken kan følge levertallet. Jeg fik et skud binyrebarkhormon, som hjalp en tid, men derefter har jeg holdt mig til Ibuprofen, når smerterne viste sig. Levertallet har været meget længe om at komme ned i det acceptable område.
Nu glæder jeg mig til om to uger, hvor jeg har en kontrolkonsultation, hvor jeg kan klage min nød og diskutere fremtidig medicinering med en læge … endnu en ny læge. Jeg tror, der er en eller anden tremåneders plads på Gigtklinikken til yngre læger. Meget træls for os patienter.
Efter at have været nede på plads i en måneds tid var levertallet ved seneste blodprøve røget op over grænsen igen, så jeg har fået bestilt endnu en blodprøve til dagen før konsultationen.
Ud over smerterne har det største irritationsmoment nok været, at jeg har skullet holde mig fra alkohol. Det har jeg brugt meget tankekraft på - mest med at tænke over, hvor meget det kan fylde i ens hoved, og hvor lidt det så egentlig betyder, når man står i situationen. Til min store glæde har jeg ikke oplevet nogen form for kedelige kommentarer om den “manglende” alkohol.
Jeg glæder mig til at få indreguleret medicinen, så jeg kan leve et liv, som ikke centrerer sig om, hvilket tøj jeg kan tage på i dag, eller om, hvorvidt jeg vil vågne i løbet af natten pga. smerter.
Det er muligt, at dåbsattesten skulle tilsige, at kroppen er blevet mere stiv end for år tilbage, men jeg er utrolig dårlig til at håndtere længerevarende smerter.
