Jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, men jeg ved ikke hvordan. Jeg har aldrig haft et problem med at hjælpe andre, men når det kommer til dig, så taber jeg alle mine ord. Jeg kan ikke forme en ordentlig sætning til dig, jeg føler bare at jeg forværre det hele. Jeg føler at min tankemylder, bliver til en uendelig tankestrøm af stilhed. Hvorfor kan jeg ikke hjælpe dig? Din sårbarhed har en magt over mig, som jeg ikke kan håndtere. Jeg kan ikke engang vende eller dreje den, som var du en anden. Jeg vil hjælpe dig, men jeg tror du ville have lettere ved at hjælpe mig.








