I dag fik vi en hurtig æblesalat til aftensmaden, så den skal i da lige have opskriften på. De salte mandler kan skiftes ud med ristede solsikkekerner eller ristede græskarkerner.
Æblesalat 2 portioner
2 hjertesalat (200 gram)
2 æbler (200 gram)
1 spsk hvidvinseddike
2 tsk sirup
40 gram blåbær
10 gram salte mandler
Skær hjertesalaten i strimler, kom det i en skål. Skær æblerne i tern og fordel dem hen over salaten. Rør eddike og sirup sammen og dryp det hen over salaten. Hak mandlerne groft. Fordel mandler og blåbær hen over salaten og server.
En portion indeholder 113 kalorier.













