Jun 6, 2015
Min afsked er hvisket, da du stiger op gennem horisonten. Bølgebrusens regn-pust og den vandrende tåges brise.
Skyldens kolde flamme, afbryder det bevidste fald. Holder sig som selskab i min hi, bag træets døde bark.
Bristet søgen. Stum længsel efter frihed og andres død. Tankernes gentagelser og pure opspind. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Mening.
Forstenet indre, bag pøblens mangfoldighed og eksploderende had. Uden vej forbi, igennem eller væk. Uden værdighed. Med smerte som trøst og deres jublende jammer.
Fjernt fra følelser og livs-gejst. Et kys af din skygge, men aldrig et blindt blik fra dit øje. Aldrig en lykkens smerte fra din knugende hånd. Aldrig et kys. Aldrig dig.
- RvR (Marts 2014, bodminpill)