Ungdomsbog om at bryde ud af sit miljø. Sheherazade er enebarn, og hendes far er syg og på hospitalet. På sygehuset møder hun Thea, som har en syg mor. De forelsker sig i hinanden, og Sheherazade må tage hjemmefra da hendes mor opdager forbindelsen. Temaet minder om forfatterens anden bog “Haram”. Hun skriver godt, og med en halvt palæstinensisk baggrund har hun noget insiderviden som gør miljøskildringen troværdig og interessant.












