Socialministeren vil nu tillade kommunerne at dele udgifterne til tvangsfjernelser idet at hun mener at der er kommuner der ekstra hårdt spændt for.
Der er grund til at advare imod et sådan forslag. Hvis sagsbehandleren og ledelsen i et familiecenter ikke bliver direkte økonomisk ansvarlig for en anbringelse, så vil der ske 2 ting som vil komme børnene til skade:
Der er prestige i at finde den næste Brønderslev familie om der så skal findes problemer, der viser sig slet ikke at være alvorlige. Som tilstandene er nu er kommunerne pisket til at udvikle deres tilbud til forebyggende behandling. Den interesse i at børnefamilierne skal blive intakt var slet ikke til stede, da udgifterne til anbringelser hørte under de nedlagte amter. Forebyggelse vil lide skade med dette forslag.
Tilsynet vil svinde bort. Da opholdsstederne blev drevet i amts- eller stats-regi var tilsynet ikke-eksisterende. Resulatet var overgreb, hvilket man kan læse meget om i Dagbladet Information's artikel-serie De anbragte børn. Tilsynet er blevet bedre som følge af finanskrisen og de skandaler der kom sig af at økonomien, men det har slet ikke et niveau hvor at der kan udstedes garanti for at børn ikke bliver skadet af deres anbringelse.
Økonomien er afgørende for at de anbragte børn får et tålelig liv, men økonomien er også en garant for at der ikke kan opstå pengestrømme der kunne minde om korruption. Der er fra tid til anden konstateret uheldige eksempler på at kommunens rådgivere har haft dobbelt-roller som ansat for både en døgninstitution og som rådgiver for kommuner i tvangsfjernelsessager hvor at de unge så "tilfældigt" havner hos den døgninstitution, der har rådgiveren ansat.
Der er al mulig grund til at holde grundig øje med hvordan at kommunerne disponerer. Dette ansvar påhviler den politiske ledelse i de forskellige kommuner som skal have modet til a ignorere embedsværkets påstande om at der mindst er 10 gange så mange børn som skal fjernes, så man på den måde kan undgå en ny Brønderslev sag.
Som det ser ud nu, har de ikke modet. Derfor skal området ikke ændres så det bliver en tag-selv bod.