Dette er min onkel Åge: Åge Hansen. Han var smed og han hjalp til med at transportere de "logerende" fra hundehusene videre på deres flugt. Det var fx ham, der kørte jøden Poul ud til Dragør, hvor fiskekutteren Elisabeth ventede for at sejle ham til Sverige. Åge var Henrys svoger; han var gift med Carlas søster, Gerda. Og han kendte fiskerne i Dragør fordi han lavede forretninger med dem. Eller mere præcist: Han smedede beslag for dem til deres kuttere.















