Kunstneren Louise Thomine, er nu klar med sin første soloudstilling “Variations of Illusions”. Udstillingen består af en række fantastiske værker, der alle kredser om samme motiv: En mystisk japansk kvinde med evigt lukkede øjne. Med en let, skrøbelig og feminin streg inviterer Louise Thomine os med ind i et dragende og æstetisk flot univers, hvor distinktionerne mellem barn/voksen, lyst/tvang og kærlighed/tragedie vikler sig ind i hinanden - måske endda opløser hinanden - på én og samme tid. De fortolkningsrige og gådefulde værker afføder en nysgerrighed hos beskueren, der ønsker at kunne se verden gennem kvindens øjne. Og måske forstå, hvorfor de aldrig åbner sig. Med både erotiske og provokerende undertoner leger værkerne med hele følelsesregistret og giver i den grad stof til eftertanke. PS. & Vigtigt! Udover en masse kunst bestående af nyere værker samt prints, vil der være stemningsmusik performet af musikeren: RASMUS BRIX ( kl 19.30) https://www.facebook.com/rasbrix?ref=hl Samt et indslag af art perfomance og kunstnergruppen: "RIS TIL EGEN RÆV". ( kl 18.00) https://www.facebook.com/pages/Ris-til-egen-Ræv/149319361942635?ref=ts&fref=ts Der vil være drikkelse samt lækker haps bla. sponsoreret af " SIMPLY CHOCOLATE". http://www.simplychocolate.dk/ Det er en aften I ikke skal gå glip af. Hvis I ikke kan nå forbi, kører udstillingen til og med d. 05/12. I kan få en forsmag på Louise Thomine ting på: http://thomineandartfellow.tumblr.com/ https://www.facebook.com/ThomineArtFellow










