Apr 23, 2017
Tiden er ved at rinde ud.
En dag vågnede jeg og så gjorde det ikke ondt længere. Smerten og frustrationen var væk, som om de aldrig havde rørt mit sind. Du var væk. Helt væk. Jeg var fri og det var den følelse jeg havde længtes efter indeni. Din forsvinden har gjort mig glad, har åbnet mig op til en ny verden. Kan du forstå det? Kan du forstå min lykke? Kan du acceptere den? Eller har jeg knust dig, så hårdt så du aldrig kan komme op igen? Næsten som om du følte, at du skulle dø? For så, min kære ven, kan jeg fortælle at du nok skal overleve, for det gjorde jeg.
