Stort tak, troværdighed og design
Long time no see En lidt fesen sætning, men vist passende herfra bloggen.
Et stort tak, og troværdighed Først og fremmest, så vil vi meget gerne sige tak til alle dem som har taget så godt imod MacByt og os. For knapt et år siden gik vi i gang med projektet, hvor vi startede med koncept udvikling, wireframes, udvikling og design. Året er gået hurtigt, og vi har fået masser af god kritik og ros for sitet. Ikke kun fra jer skønne brugere, men også fra et par seje store bureauer og virksomheder.
Vi har fået tilbud fra forskellige virksomheder og privat personer om at samarbejde, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for. Hvis du føler, at du har noget at byde ind med, så sig endelig til. Vi har åbne ører, og vi tager gerne en kop kaffe med dig (hvis vi ikke er alt for langt væk fra hinanden), hvis du har noget du gerne vil dele. Eller hvis du har en virksomhed/idé som du tror kan være med til at gavne begge parter. Det kræver kun et skriv til Dennis eller Tommy (ham som skriver nu).
Vi har desværre også haft et par uheldige episoder, hvor vi gerne vil understrege, at vi ligger stor vægt på seriøsitet og troværdighed i alt hvad vi laver, og især med MacByt. MacByt er en brugtbørs, hvor det i sidste ende handler om kroner og ører for køber og sælger. Og kroner og ører er et emne der skal tages seriøst!
Vi har oplevet annoncer og profiler, som vi ikke har fundet troværdige, hvor vi har været inde og haft kontakt med hver enkelte ophavsmand til annoncerne. Hvorefter vi har været inde og tage stilling til annoncerne, samt brugerne der har skabt annoncerne. Vi har desværre måtte lukke et par enkelte profiler ned, grundet vi ikke har fundet disse troværdige, selvom ophavsmændene måske har haft reelle intentioner. Vi tør dog ikke at tage chancen, da vi gerne vil med til at skabe en god brugeroplevelse med MacByt. Vi henviser derfor til at de af jer som gerne vil lave handler via MacByt, at I fremstår som seriøse og reelle. Det hjælper selvfølgelig MacByt, men også i høj grad jer selv. Vi tror (og håber), at alle gerne vil fremstå som reelle, men desværre er der enkelte mennesker som ikke ønsker dette. Dog kan vi love jer, at vi holder et vågent øje, og opsnapper dem som der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor vi kontakter dem, og tager stilling til dem.
Fremtiden Vi har været i en rivende udvikling, hvor vi har set en masse annoncer blive lagt op, samt en masse varer der er blevet solgt. Noget vi er glade for her på MacByt, og bliv endelig ved med at ligge jeres annoncer op. I når nemlig ud til en god slat mennesker, hvor vi i skrivende stund har 116 Likes på Facebook, samt 42 followers på Twitter. Selvfølgelig vil vi gerne have at I når ud til mange flere, så vær med til at sprede budskabet. I er ret så seje hvis I gør, og vi sætter stor pris på det.
Vi er gået i gang med at skabe en mobil version af MacByt, hvor vi lancerer en ny visuel identitet, som vi er meget stolte af at have skabt. Det er brugervenligt, simpelt og rent, og vi glæder os til at lancere det. Hvornår det sker, ved vi ikke helt. Vi håber, at kunne lancere det i løbet af sommeren, og vi giver lyd fra os når tiden nærmer sig.
Med det nye mobile design, så vil der også komme et nyt design til den normale web version. Vi vil gerne give jer en god oplevelse, hvor vi tror stærkt på at to forskellige versioner skal gå hånd i hånd. Så derfor vil web versionen også få et ansigtsløft, som deler samme visuelle identitet som mobil versionen. Det ligger dog et stykke ude i fremtiden, men igen... Så giver vi lyd fra os, når tiden nærmer sig.
Det var alt hvad vi havde at sige, for denne gang. Så vi vil gerne sige tak for at I satte lidt tid af til at læse dette, og igen tak for jeres støtte. Vi sætter kæmpe pris på det, og vi glæder os vanvittig meget til at lancere mobil versionen- og den nye visuelle identitet.
Indtil da, så må I have en fantastisk sommer. Husk at nyde de soldage der er, og giv MacByt holdet en tanke mens vi sidder indenfor og sveder. ;)
-- Dennis og Tommy












