#maskering

[devidraycle-blog]

My partner in crime ❤️ #indonesia #philippines🇵🇭 #smmoa #lockdown #maskering #covid19 #stayhome #loveyourself #loveyourfamily #begrateful #behumble #instalike #tiktokindonesia #tiktokphilippines🇵🇭 (at SM Moa Seaside) https://www.instagram.com/p/B-otFjGAz-Z/?igshid=1du7lmuwlsirb

[swedeneuropeworld-blog]

Dagens bild: Det ser ju skönt ut – Att sola i en grodmansdräkt M.S

[orkneylove]

Om udklædning og hverdag

Det er første gang i mit liv at jeg har taget et fly, for at handle ind, hvilket var tilfældet i fredags : afsted med tomme tasker og kufferter og hjem igen med halvdelen af Tesco’s i baggagen. En 12 minutters flyvetur fra Kirkwall til Papay, som altså ikke stoppede ved alle øerne, som først antaget.

Det har i flere dage været min mening at skrive lidt om livet her i huset, men har dog ikke rigtig nået det.

Da vi var i Kirkwall i fredags mødte vi som nævnt Tom - der dog ikke rigtig havde tid til os den dag. Han er ved at flytte til Stromness, så forhåbenligt når vi at besøge ham der en aften, inden jeg rejser hjem. I Kirkwall mødtes vi også med deres ven gennem de sidste 4 år, Stuart Mclean, der er antropolog og professor ved university of Minnesota, og som har fulgt og studeret deres Papay Gyro night festival. Sammen med ham var Rachel og Jonathan - og alle tre tog med tilbage til Papay for at lave en film/en visualisering af et digt Stuart skrev for nogle år siden. De rejse i mandags, og hvis jeg skal være ærlig var det meget rart at få lidt ro igen og ikke føle sig forpligtet til at socialisere, men bare arbejde og tænke og gøre tingene på sine egne præmisser. Mandag eftermiddag bankede det på døren og udenfor stod André: en excentrisk franskmand, der også er kommet på øen jævnligt gennem de sidste 4-5 år.  Med en fortid som b-films skuespiller i Asien og Smugler af ginseng og pornografi i Taiwan, og som nu ventede på sin nærtstående pension efter mange år i teaterverdenen. Han fortalte de utroligste historier. Jeg overvejer selvfølgelig at have ham med i min film.

De har en fantastisk bog her, som jeg har læst en del i. Den hedder Masks and mumming in the nordic area og er redigeret af Terry Gunnel - som er forfatter til en anden bog jeg længe har haft kig på: The origins of drama in scandinavia (Et omfattende studie hvor han undersøger spor af drama og former for dramatik i tidlig skandinavisk historie, med den poetiske Edda som udgangspunkt). Bogen indeholder desuden  et afsnit dedikeret til nyere udklædningsskikke.

Ordet mumming stammer enter fra det gammel-franske ord momer, der betyder at bære en maske, eller fra det tyske mummen; at maskere sig eller klæde sig ud. Der er tilsyneladende også et gammelt engelsk ord mum, der betyder stille. Mumming indeholder altså både elementer af pantomime, udklædning og maskering/masquerade. 

Udover at jeg generelt er fascineret af det meste, der har at gøre med udklædning og maskering, har bogen fået mig til at tænke på hvordan man ofte glemmer sin egen historie og istedet kaster sig over det der er fremmed og dermed eksotisk. Når jeg kommer hjem vil jeg helt klart bruge tid på at undersøge de danske udklædningstraditioner: hellig-trekongersløb, fastelavnskikke, og hvad der ellers viser sig. Og gerne skikke, der udspringer af nogle før-kristne traditioner. Der ligger så mange forskellige lag i det at klæde sig ud eller maskere sig. Og så mange forskellige scenarier, med forskellige funktioner, udspiller sig i maskeringens navn.