Lille virksomhed vælger genbrug – selvom nyindkøb koster det samme!
PURA UTZ brugte Bringrs til at fragte kontorartikler. Også selvom det havde kostet det samme at købe nye.
Ting flytter jo ikke sig selv, og skal de fra A til B, kan det godt være noget bøvl. Og hvis tingene ikke er særlig meget værd alligevel, kan det nogle gange bedre betale sig bare at kyle dem ud.
Men hey, er det nu også helt bæredygtigt?
Nej, det er det ikke, og for et firma som PURA UTZ ligger det heller ikke helt i tråd med virksomhedens værdier. PURA UTZ er et lille firma i København, der samarbejder med mayanske kvinder i Guatemala og sælger vævede produkter i traditionel mayansk stil.
Og når man køber produkterne, støtter man samtidig kvinder i afsides liggende dele af det guatemalanske højland. Tror du, de er ligeglade med bæredygtighed? Nej vel?
For dyrt med andre løsninger Du kender det sikkert selv. Dine ting skal fra den ene ende af landet til den anden, og du kan ikke få dem transporteret.
”Jeg skulle flytte alt inventar og lager til Esbjerg, da min svigerinde skulle overtage driften af PURA UTZ' webshop. Det indebar en del ting i mange forskellige størrelser og mængder, og jeg tænkte flere gange at jeg ville være nødt til at låne mig en bil og køre det selv, da det simpelthen var for dyrt at sende med andre kurér løsninger”, siger Anna Andrés, der er grundlægger af PURA UTZ.
”Jeg havde ved en tidligere lejlighed hørt om Bringrs, og var vild med ideen om at kunne sende større ting rundt i landet med folk som alligevel skulle den vej. Og det er der jo faktisk ingen andre som tilbyder”.
Nemt og billigt Det er selvfølgelig tiltalende. Så hun prøvede det.
”Jeg undersøgte hjemmesiden, og oprettede for første gang en opgave - og det gik simpelthen så nemt”, fortæller hun. ”Efter et par dage var der kommet flere bud, og hurtigt var det arrangeret at jeg kunne få transporteret alle mine sager. Og så til ingen penge, sammenlignet med hvad jeg ellers havde fundet”.
De fleste kender den situation, og der kan Bringrs være en del af løsningen.
”Jeg synes det er overfedt med Bringrs, da jeg flere gange før har stået i sådan en situation - og jeg har allerede nu brugt det to gange”, siger Anna Andrés og fortæller, at Bringrs kan være løsningen på andre hovedpiner. ”Desuden er jeg selv en habil bruger af køb på Den Blå Avis, og nu kan jeg udvide mit søgeområde til hele DK, da jeg kan søge transportløsninger hos Bringrs”.
”Tak for en kanon løsning og idé!”
*Billedet brugt i blogopslaget er lånt fra http://www.purautz-shop.com/










