Signe Schøsler Poulsen “Vores Danmark”
Dansk Folkeparti er igen ude med en kampagne om det at være dansk. På plakater ved busstoppesteder og togstationer rundt omkring i Danmark, kan vi konstatere, at det at være dansk ikke indbefatter mennesker med en anden etnisk herkomst. På plakaterne med titlen ”Vores Danmark – der er så meget vi skal passe på” kan vi se tre generationer af danskere, der alle er hvide og velernærede – og så der en labrador midt i billedet for fuldendelsens skyld.
Dansk Folkeparti har det med at provokere og rykke grænserne for moralen og etikken. Det ærinde de går med, er langt ud over den kant, som kan risikere at fører os i afgrunden og samtidig bringe vores opfattelse af demokrati og medborgerskab i fare. – Når Danmarks (i øjeblikket) andet største parti i tale og visuelt i kampanger ekskluderer bestemte befolkningsgrupper, er der grund til bekymring, og det gælder om at være vagtsom.
Dansk Folkepartis grænseoverskridende udfald mod opfattelsen af det at være dansk er en udfordring for eksempelvis lærerne i folkeskolen. Her bliver man nødt til at italesætte, at medborgerskabet tager ansvar for alle og sikrer, at alle har lige muligheder i samfundet. At man støtter og hjælper hinanden uanset herkomst, og det gælder ogsĂĄ dem, som kommer hertil udefra.Â
Igennem folkeskolens dannelsesaspekt skal eleverne med ind i deres voksenliv have sådan nogle forudsætninger, der gør, at de kan gennemskue, at det at være dansk i dag favner bredt, end det fx gjorde for 50-60 år siden. Vi lever i en globaliseret verden, hvor ens kommende arbejdsplads kan være på den anden side af jorden, og hvor man lever som mennesker blandt andre mennesker uanset hudfarve.
Dansk Folkepartis kampagne fordrer den indre svinehund. Det er her vi skal råbe vagt i gevær. Lærerne på skolerne har et stort ansvar for at sikre medborgerskabet og dannelsen; at det ikke bliver den laveste fællesnævner, der sætter dagsorden i samfundet.
















