Nedsmeltning.
Jeg lader lyset fra de næsten nedbrændte stearinlys opsluge mig tanken om at andres succes irriterer mig, træder mig i fjæset, så jeg næsten kan smage jordens fugtige og mørke muld. Hvad jeg burde, må og gør er for længst passeret forbi. Jeg misser med øjnene, flammen føles skarpere end solens gennemtrængende kraft jeg vågner på en våd græsplæne dråberne, fra en kridhvid himmel giver mig pletter for øjnene, rammer mig så hårdt at mit ansigt krakelerer. Røg fra stearinlys der drukner i sig selv omslutter mig og gør mig døsig jeg forsvinder i røg og smelter i stearin.










