#neonlys

[generttype]

Byen er begravet i beton og cement

& når solen står op, hopper folket i seng.

Men når mørket falder på & natten kommer igen

Så er vi ude, hvor shamanen holder ånderne gemt

[mechaoticworld]

[provinsprol-blog]

For tiden er scenen fyldt med understimulerede middelklassedrenge, der gerne vil lege, at de er Kanye West (eller Drakes hashede lillebror). Det er vel i og for sig fint nok; for 10 år siden ville de alle være Eminem. Man kan sikkert sige meget om tidsånden ud fra den allestedsnærværende kombination af umptji umptji autotune-helvede, påtaget ignorance og eksistentiel angst. Man kan også lade være, og blot stilfærdigt håbe på friske pust. Den er tung efterhånden. Tidsånden.  Men nu vi er ved den fucking tidsånd, så er der få, som har indkapslet årgang 87-94 så smukt, som Ukendt Kunstner i 2013 gjorde på det selvudgivne og ganske gratis album Neonlys (som sikkert snart forsvinder fra Youtube igen, c’est la vie). Hvor opfølgeren Forbandede Ungdom skuffede med ujævnt niveau og manglende rød tråd, så er Neonlys et helstøbt værk; et stemningsmættet vue over Københavns natteliv på godt og ondt, og den danske ungdom med alle dens drømme, ambitioner, livsløgne og kriser.  Produktionerne er latterligt smukke, og selvom ikke alle teksterne sidder lige i skabet, så tilgiver man evigt charmerende Hans Philip meget. Måske er det det, der mangler hos mange af de danske DrizzYeezies. For meget attitude, for lidt charme, for meget angst, for lidt eksistens. 2013 var året jeg zigzaggede mellem bryllupper og dødsfald med Langt Væk i ørene, året jeg flyttede til København og begyndte at arbejde om natten til Lørdag Aften og Søndag Morgen, og året dansk pophop blev emotionel og tåget. Frem for alt var det året, hvor Hans Philip frisk fra undergrunden forudså, at han ville få en Ugens Uundgåelige lige dér på P3, og hele albummet således kom til at fremstå som en selvopfyldende profeti for de unge stjerneskud.

[thoughtsbyone]

Ukendt Kunstner - Neonlys

Én af de bedste sangtekster, jeg har hørt og set. Fuldstændig genial.

Uanset hvor jeg er ser jeg guld af diamanter Blinke i lampernes skær Bliver jeg berømt og berygtet Elsket eller frygtet Er det egentlig det hele værd

Jeg ved det nok skal gå en dag Jeg får en uges uundgåelig lige der på P3 For jeg vil være kendt som ham der aldrig så tilbage For jeg vil aldrig gå tilbage Til min gammel livstil Hverdag er en fest Og jeg ved at der ikke er få tilbage For selvom guldet på min krone siger kongen af min by Siger guldringen på min finger at jeg er gift med hende Indtil dommedag vil hun være min sidste ven Hun passer på mig når jeg bruger min allersidste penge Spiller dum og flirter rundt med gifte mænd Der siger de passer på hende når de propper gift i hende Men jeg vil gøre alt for ikke at miste hende Fordi hun står der og smiler under mistelten 24 år, Nørrebro brænder benzin af på H.C. Andersen Boulevard Juen gjorde at jeg ikke kunne se klart Jeg vil lave penge i en fart Når jeg vågner ser jeg dollartegn Laver dollar-dansen Og håber der kommer dollar-regn

Uanset hvor jeg er ser jeg guld af diamanter Blinke i lampernes skær Bliver jeg berømt og berygtet Elsket eller frygtet Er det egentlig det hele værd Oh ja jeg stopper ikke før ser mit navn på et neonlys Før jeg ser mit navn på et neonlys Før jeg ser mit navn på et neonlys Stopper ikke før jeg ser mit navn på et neonlys

Har du nogensinde set København fra en DC9 IC3 med PC i I en limousine med WC i Mit CV siger at jeg lever livet som en imbecil Jeg er pisse ligeglad jeg bruger det her som min medicin For livet er blandt andet valget imellem pest og kolera Men i mit hoved ligger jeg på Lanzarote og soler mig Skattefar spørger sikkert en dag hvor jeg har mine kroner fra Men indtil da lader jeg pengene synge som en opera Smarte smil, arrogance Piskesmæld fra en hård branche Dyre dullers dekandence Tunge sind fra en dyb trance Et univers i ubalance Men jeg ser bare dollar-tegn Laver dollar-dansen Og håber der kommer dollar-regn

Uanset hvor jeg er ser jeg guld af diamanter Blinke i lampernes skær Bliver jeg berømt og berygtet Elsket eller frygtet Er det egentlig det hele værd Oh ja jeg stopper ikke før ser mit navn på et neonlys Før jeg ser mit navn på et neonlys Før jeg ser mit navn på et neonlys Stopper ikke før jeg ser mit navn på et neonlys

[soendagaften]

smuk 

[thesinglesjukebox]

AMNESTY 2013: UKENDT KUNSTNER - NEONLYS [5.71] And then take a cab to Denmark...

Anthony Easton: I couldn't quite figure out what this sounds like. Familiar and cryptic at the same time, it might serve as an argument against the idea that pop culture is monolithic, and in favour of current Danish culture. Both good things. [8]

Scott Mildenhall: Unknown Artist: a none-more appropriate name for a duo approaching escape from anonymity. It's an expert packaging of theme all round -- the unremitting glow of the production even sounds like neon lights: bright, but as imposing as the city itself, Hans Philip's determination slightly offset by unacknowledged sadness (it's just the glare blurring his eyes, honest). There's so much beauty, and so much possibility, but when the lights are turned off, the future remains unclear -- only he knows he's going to do it. [8]

Brad Shoup: 808s and hubris, I guess, with wishes for cash showers and the phrase "neon lights" brayed like an inevitability. The internet says the line about being 24, driving down H.C. Andersen, is a nod to Nik & Jay's 2009 single "Hot!", but the nearly narcotic synth draping and spare drumslap make it a grander self-portrait. Still, I can't shake "Paranoid" during those verses, and neither of these dudes are Mr. Hudson, which, I think I ought to clarify, is a bad thing in this case. [6]

Patrick St. Michel: All three points given to the chorus and its robo-croak. Rest of the song just hops in place. [3]

Alfred Soto: The thumping sequencer and beat are marvelous, the vocoder less so. Also, this track sounds like it's all verse and no chorus, and the verses evoke a slower "Dancing On My Own." [4]

Crystal Leww: This comes out sounding like someone sat these guys down and told them exactly how to write a verse-hook-verse-hook type of song, then helped them program some preset beats into their free software. There's plenty of musicians that do that (and don't get me wrong; the democratization of music is awesome), but this just feels so toothless by the end. [4]

Jer Fairall: There's a slight but still uncomfortable hint of Auto-Tune sheen on the chorus, but for the most part the robots are left to provide synth-pop hums and whirls that cushion a rap that exudes much more melancholy than bravado. The language barrier prevents any side-by-side comparisons, of course, but even without a text I can parse, I'm finding this pretty little track vastly more fulfilling than the entirety of Nothing Was The Same. [7]

[Read and comment on The Singles Jukebox ]

[siamesesourdiesel-blog]

Ukendt Kunstner - Langt væk

This piece of art when I'm high <3

[sono-maria]

Neonlys <3