#nixcha

[skyggeroveraadalen]

Blo' På Duppen - Donnie Darkos første dag i OB.

Blo' På Duppen er Skygger over Ådalens tilbagevendende serie om "den første gang" i forskellige OB-sammenhænge.

På Transfervinduets sidste dag var Nixcha og Kbhob på vej fra Odense, hvor de havde været med i en firmafodboldturnering. Uvaskede, og begge stadig iklædt træningstøj ringede telefonen pludselig med rygter om ny angriber. Bilen blev revet rundt i en u-vending på Nyborgmotorvejen og kursen sat mod Odense igen

Det lykkedes dem at fange den nye angriber Darko Bodul til et ekslusivt interview. Vi bringer her de uredigerede båndoptagelser fra Nixchas diktafon.

(Sted: Parkeringspladsen udenfor Ådalen, vi sprinter hen imod Darko…)

Kbhob (ivrig): ”Donnie, wait up, Donnie, we just want to talk to you!”

Nixcha (stærkt forpustet): ”Han hedder Darko, for helved.., det andet …er en film, du..”

 Kbhob: ”Shut up, lad lige mig snakke med ham.”

 (Darko Bodul stopper op og ser bekymret på os…)

 Darko: ”Who are you?” (kigger bekymret på Kbhobs proppede sportstaske) ”No, no, no, I just sign contract, I don’t take money from you..”

 Kbhob (kigger på sin sportstaske): ”Eh… No, no, it’s not for you. I’m just holding it, I have to wash them later.”

 Darko: ”You have to wash money later?? – who are you?”

 Nixcha: ”We are OB-fans…, we just want to ask you…. some questions for our blog…”

 Darko: ”But you also wash money for other people? .. Who are you?”

(Kbhob og Nixcha forsøger desperat at komme på en oversættelse af ’bolig-social medarbejder + frivillig fodboldtræner’ og ’seminarielærer’overfor en østriger, der ikke taler super godt engelsk. Det går ikke så godt.)

Nixcha: ”Eh..eh…apartmentsocialworker, free willing trainer... we are just fans, we work with young people both of us…”

Kbhob: ”Yes, yes, we work to give them a good life, you know, get out of the ghetto…”

Darko (kigger igen mistroisk på den proppede sportstaske): ”So you work with prostitutes – you are pimps?”

Kbhob (forfærdet): ”No, no, no – I get them off the street; away from the street, you know!”

Darko (leder efter ordene på engelsk): ”Eh? Away from street – like, into a nice brothel?…

Nixcha (forstår ordet ’Brothel’): ”Yes, yes – you mean whorehouse?”

Darko: ”So, you both work in whorehouse??”

Kbhob: ”No, no, no – I don’t get money; I’m a trainer – I teach young kids..”

Darko (chokeret over de mærkelige danskere): ”You teach kids in whorehouse for no money??”

Kbhob (prøver at komme på sporet): ”Listen, listen; we’re normal people (Darko løfter øjenbrynene)… we’re just normal OB-fans; we just want to ask you about your first day here in OB.”

Darko (tøver): ”You are normal OB-fans??”

Nixcha (puster sig lidt op): ” Yes, we write a popular website for OB-fans, many people read it, even journalists. We write it with our good friend, Uncle Gun.”  (Darkos øjenbryn ryger en smule længere op)

Darko (tøvende): ”Eh.. Ok... Well, my first day was OK, I just very happy to find new club. Always, first day is little confusing, I have to get used to this club… The coach is very nice.. he say some things I maybe don’t understand so much; but I will understand, no worry.”

Kbhob: ”What did he say?”

Darko: ”Well, he talk about football: he like old school football, not so much new, metrosexual football. He also don’t want to stick finger up the ass, I very much understand that.

Nixcha:”Haha, he’s a funny guy, Troels, we like that. Did he say anything else?”

Darko: ”No, because then the new Swedish guy came and ask about American cars and bonusses, and I don’t think the coach liked that..”

Nixcha: ”Thank you very much for the interview. We hope you’ll love it here in OB”

Darko (ikke helt overbevist): ”I think I will … love it here in OB. You seem like…very .. eh… normal people”.

- Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Den Blonde Brasilianer takker af.

Nyheden om Hans Henrik Andreassens farvel formåede at få alvoren til at sænke sig en smule over Skygger over Ådalens redaktion. En gang imellem får man  – midt i fodboldens kyniske hverdag – vanillekranse på stemmebåndet og grus i øjnene, når en kæmpe siger farvel. Nixcha skriver afskeden.

Kære Hans Henrik.

Som en anden Clint Eastwood, ved du godt, at det virker tungere, når den tavse endelig taler.

Så du rømmede dig en sidste gang på vej væk fra Ådalen, og kom med en afskedssalut, der rev os lidt i hjertet: ”Jeg vil altid tænke tilbage på klubben med glæde. Ikke kun på grund af spillerne, som jeg har mødt på holdet, men også på grund af staben. Der har været mange store personligheder, og jeg har glædet mig til at komme på arbejde hver eneste dag.” 

Og ’komme på arbejde’ er lige præcist det du har gjort. Loyalt og helhjertet i OB – selv her mod slutningen af dit ophold, hvor det efterhånden var tydeligt, at Bechs tiki-taka ikke lige var din kop te, og at kroppen måske ikke er så frisk, som den havde været.

Lige fra starten af dit ophold var det tydeligt, at vi havde fået vestjysk, armeret beton på banen. Til trods for dit ranglede udseende var og er du tung på en fodboldbane. På godt og ondt var det din signatur. Uortodoks i bevægelserne, hård men fair i tacklingerne, uopslidelig i dine løb. Som en Duracell-kanin, der bare bliver ved og ved med at holde den samme kadence.

Vi skal ærligt indrømme, at vi her på redaktionen i din tid (især i de senere år) har råbt og skreget os hæse efter bedre boldspillere på midtbanen. Vi har endda til tider ønsket dig langt hen hvor peberet gror; fordi vi har savnet teknisk snilde, kreativitet og overblik; alt imens du stille og roligt har passet dit arbejde, stædigt holdt kadencen og var en af de bærende spillere fra den dag du kom til.

Seks sæsoner, 211 kampe, 47 mål, tre sølvmedaljer, en kåring til årets spiller i 2010, og en landsholdsudtagelse. Man taler tit om spillere der fik ”det optimale ud af sit talent”. I dit tilfælde er der tale om fattige ord.

Din tunge stil var også en del af det våben, der nærmest gjorde dig uundværlig i perioder: Indløbene i feltet. Du var ofte ufattelig giftig på indlæg, måske netop fordi modstanderen ikke har fattet, hvordan så tung en spiller kan snige sig så ubemærket ind mellem venner og fjender. Som når en 6 meter lang krokodille pludselig smækker kæberne sammen om den unge gnu, der gik lidt for langt ud i vandløbet – sådan har dine modspillere måbende set dig knalde den ene kasse efter den anden ind, mens de har tænkt: ”Hvor fanden kom han fra – så hurtig er han da ikke?!”. Du var aldrig den mest tydelige spiller på banen, og alt for ofte opdagede modstanderne først dine kvaliteter når det var for sent. Bare spørg Villarreal.

Nu er det slut med armeret beton og Duracell-kaniner i Ådalen. OB står midt i en udvikling frem mod en udgave af boldbesiddende fodbold, som vi stadig kun kan ane omridset af. Når vi siger farvel til dig, siger vi også farvel til alt det gamle og kendte. Det er spændende, men også en kende utrygt.

Hvad er vi i OB, når vi nu ikke længere er et fysisk tonserhold? Hvem er vi, hvis vi ikke længere kan regne med, at modstanderne i det mindste får blå mærker og dårlige nerver ved dødbolde på Odense Stadion? Hvad nu, når vi ikke kan regne med at se ”den blonde brasilianer” dukke op til et veltimet hovedstød i feltet, ud af ingenting? Kun fremtiden ved det. Og trods alle de skældsord vi har råbt efter dig, skal der nok komme regnvejrsdage, hvor vi vil savne en vestjysk tonser i feltet.

Så tak for alt Hans Henrik. Tak for målene, kilometerne, fighten, indstillingen og uopslideligheden. Du har givet os mange store oplevelser, udført med små armbevægelser; og om nogen har du været foregangsmand for klubbens nye mantra om ”ydmyghed og hårdt arbejde”. Men måske betød det bare ’arbejde’ for en vestjyde.

Skygger over Ådalens redaktion ønsker alt det bedste for dig, og gode vinde fremover. Og når nu du skal væk, så varmer det altid vores hjerter at se en spiller skifte tilbage til sin ungdomsklub.

 Må du bringe dem held.

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

The Passion of The Bech

Skygger over Ådalen nærer en dyb respekt for manden, der valgte jobbet i sin egen baghave – i en klub hvor smædesangene mod ham i tilfælde af dårlige resultater ikke bare er lavet, men også kendt og afprøvet.

Desuden har han 8 børn, og da han efter eget udsagn har sin kone til at stå på mål derhjemme, så mangler der kun et par PSG-talenter, før han også kan stille hold på hjemmefronten.

Vi ved endnu ikke, om Bech også er den rigtige træner for OB; men at han har store, potente "cojones", det kan der ikke herske tvivl om.

Derfor var det med spænding og ærefrygt, at Skygger over Ådalen fik beskeden om at møde op i residensen til et sent aften- interview. Børnene var gået til ro i sovesalene, og Troels tog imod i afslappet hjemmedress.

Nixcha: Nåh, Troels – så fik I 3 points i premieren; det må da føles godt?

Bech: Det var en såkaldt nær-erotisk oplevelse. Men det var også heldigt. Måske kan man ligefrem kalde det ’held-rotisk’?  Ha! - der var sgu lige et nyt ord til samlingen! (tager en lille, godt brugt kinabog frem og skriver ordet ned).

Nixcha: Kan man stikke en finger i jorden allerede nu og sige, at OB kommer til at spille med i toppen?

Fru Bech kommer vimsende ind med kaffe og småkager. Hun bøjer sig dybt ind over bordet, og Troels Bech fortaber sig et øjeblik i sin kones kavalergang.

Bech: Øh, det er lidt spild at stikke fingre i jorden, når nu de kan komme så mange andre steder hen. Om du så vil have fingrene helt op i toppen, det må du selv om.

Nixcha: Ok. Du har i din tid som træner spillet både 4-4-2, 4-2-3-1 og 4-3-3. Er du egentlig fan af en bestemt opstilling?

Bech: Nej. (smiler og stryger en hånd gennem håret) Men jeg er heller ikke fan af en speciel opstilling med min kone. Jeg forsøger at gå lidt dybere end det.

Fru Bech kalder fra trappen: "Jeg smutter i seng, skat. Du kommer bare op, når du er færdig”

Nixcha: En del fans er bekymrede over manglende angribere. Hvor afgørende er det?

Bech (tydeligt distraheret ): Altså, hvis vi forestiller os en golfbane, så står der jo ikke på scorekortet, hvilket jern man har scoret med. Om du putter den i hul med en 7’er eller en 9’er; det er jo lige meget. Men hvis man vil have et stort hold, så skal man være en topscorer. Eller øh.. have en topscorer.

Nixcha:  Har du overvejet at spille med en såkaldt "falsk nier"?

Bech (på vej op af stolen): Nej, for vi har jo Falk som nier. Og Diarra med nummer sex. Og drenge, det har været hyggeligt, men nu tror jeg sgu, at jeg vil gå op og sikre mig min egen nier. I må ha’ det.

Troels Bech lukker tydeligt utålmodigt Skygger over Ådalens medarbejder ud. Da vi går mod taxaen, kan man høre ham buldre op af trappen med et indianerhyl.

Hvis man skulle beskrive Troels Bech med ét ord, så ville det nok være "lidenskabelig". Både omkring sit job og sin kone. Selvom det er tredje gang i klubben, og børneflokken tæller otte (måske snart ni).

Vores respekt for Bechs boller er ikke blevet mindre på det sidste...

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Blo' på duppen - Hansens første nej.

Blo’ på duppen er et tilbagevendende indslag, hvor vi spørger en OBer om den allerførste gang. I dag handler det om den første gang Poul Hansen har sagt nej til noget eller nogen.

SoÅ: Hvad så, Poul Hansen, hvad siger du til rygterne om, at du i første omgang sagde ’Nej’ til trænerjobbet?

PH: Ja, det er rigtigt; det kan jeg bekræfte. Det var faktisk ikke så svært, som jeg havde frygtet; jeg rømmede mig bare lidt, kiggede Thorborg direkte i øjnene og sagde det. ”Nej”. Jeg ville egentlig gerne have forklaret det lidt mere for ham, men han gad ikke høre på det. Han kiggede mig bare tilbage i øjnene og sagde; ”Jo!”. Og så blev det sådan...

SoÅ: Æh, ok; men så er sådan et ’nej’ jo ikke meget værd?

PH: Ja, joeh... Det synes jeg er lidt unfair sagt. Det er jo et led i en langsigtet, kommunikationsmæssig udvikling. Jeg synes ikke det er fair, at man altid bare måler på de umiddelbare resultater; det handler mere om processen. Jeg har en gang skrevet en bog om det, hvor….

SoÅ: Stop, stop. Vi skal lige holde fast i kernen her: var det virkelig første gang i din fodboldkarriere, du sagde ’nej’?

PH: Ja, den er vist god nok. Men jeg er altså kommet langt – i AGF var jeg en rigtig ’Yes-man’, der bare sagde ja til alt. Når spillerne spurgte, om vi skulle på casino, så blev det dyrt. Jeg kom også til at sige ja til at sætte Tøfting på holdet.

SoÅ: Lige et øjeblik; Tøfting spillede da slet ikke i AGF på det tidspunkt?

PH: Ja, det var jo så også problemet. Han var bare hjemme på ferie. Så spurgte han om han måtte komme på holdet – well, jeg kunne jo kun sige ’ja’ – og så spurgte han, om jeg tog pis på ham. Det blev så også et ja. Så spurgte han, om jeg skulle have en på bærret: og det var efter den episode, at jeg virkelig satte tryk på min udvikling i retning af ’nej’.

SoÅ: Betyder det så, at du virkelig vil træde i karaktér nu og sætte dig op imod f.eks. en Thorborg, hvis I ikke ser ens på tingene?

PH: Nej! - Hov – der sagde jeg det lige igen. Nej! Hahaha, jeg kan sgu godt: NEJ! NEEEEEEJ! Hannes Anier kommer ind med en kartoffelpandekage, Poul råber ham op i ansigtet NEEEJ! Hannes vender om og går ud igen.

SoÅ: Tak for snakken, Poul. På redaktionen råber vi også en del ’NEEEJ!’, når vi ser OB for tiden; så vi er helt på linje med dig…

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

The Caretaker...

Med den nylige beslutning om at give Henrik Clausen "orlov", er Poul Hansen, den flinker fyr, blevet nødt til at træde til som caretaker. I management-lingo - et særligt sprog, som vi stræbsomme mennesker her på kontoret naturligvis bruger meget til daglig - er en caretaker et lettere nedsættende ord for en midlertidig leder, hvis primære funktion er ikke at fucke up. I hvert fald ikke alt for meget. Caretakerens fornemste formål er at sørge for, at tingene i en overgangsfase går videre som de plejer; og at de ansatte så vidt muligt har det godt.

Caretakeren må gerne være et rart menneske, der kan kigge på de ansatte med empati og indføling, mens vedkommende dybfølt og ærligt kan sige til de ansatte, at han/hun heller ikke fatter en skid af den nye strategi. (Dele af) denne jobbeskrivelse virker nærmest overdrevet skræddersyet til Danmarks flinkeste mand indenfor fodbold…

Alt imens caretakeren nusser de ansatte lidt bag ørerne, laver den rigtige ledelse planer om ’strategiske omlægninger’, ’omstrukturering af resurser’ og andre rare sager. Caretakeren er med andre bare ord bevidst sat udenfor, sådan at vedkommende efter endt nusseri kan sluses tilbage til sin mellemlederposition, uden at miste troværdighed hos de ansatte. De ansatte er naturligvis altid bevidste om, at caretakeren ikke bestemmer en skid; men det er jo meget rart at blive puslet lidt om, mens man venter på udmeldinger om ledelsens planer..

Det virker ret tydeligt, som om Poul Hansen er bevidst om denne dynamik og af al magt vil understrege, at hans rolle som caretaker er midlertidig. Han har allerede understreget kraftigt, at der senest kommer en ny træner til sommer. Nænej, Hansen er skam ikke sat udenfor. Han tegner skam strategien i OB; det der med at være træner er bare lidt småtteri der skal passes, mens de store planer støves af. Den første træning blev overstået med godt humør og uden for mange pletter på den spritnye træningsdragt; men Hansen understregede igen bagefter, at træningen gik meget, som den plejer. På spørgsmålet om træningen har nye tiltag eller om spillestilen vil blive lagt om, var svaret det samme: No way, José – business as usual.

Nu kan man indvende, at det er meget rimeligt, at et hold, der virkelig er nede i lortet i forhold til selvtillid, ikke bliver smidt ud i vilde taktiske omstillinger fra dag 1. Hansen fastslog selv i dag, at det handler om at banke gejst og humør ind i truppen. Det lyder alt sammen meget logisk. Men omvendt kan man spørge lidt polemisk: hvorfor fyre træneren, hvis alt alligevel fortsætter i samme rille?

Hvis Hansen ønsker en ny spillestil på holdet, og hvis han og den øvrige ledelse mener noget med, at det er udvikling, som Clausen har startet; hvorfor så ikke fortsætte arbejdet? Hvorfor ikke måske ligefrem tage det næste skridt?  Skal det være omlægning af taktik? Skal nogle af de unge spillere – måske en Jacob Schoop – køres ind som et mere fast indslag på en ny type midtbane? Eller skal resten af sæsonen spilles som en form for træningsturnering, hvis eneste spændingsmoment er en nedrykning, som ikke rigtigt lader til at være på dagsordnen i truppen?

Eller, endnu mere provokerende spurgt: Den der plan, I har, Poul: hvorfor ikke komme lidt videre med den?

For I har da én, ikke?

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Et los i bollerne...

Undertegnede befandt sig i dag på vej hjemad i et bumletog fra Udkantsdanmark, mens OB spillede kamp mod HB Køge. Det var i sig selv ret ufedt.

Undervejs tikkede opdateringer fra redaktionen ind via sms. Først var det so-so, så blev det deprimerende ved 0-1. Dernæst kom en kort optur efter Kadriis reducering kort inde i 2.halvleg. Så blev der stille en 10 minutters tid. Så kom meldingen; ”1-3, Køge scorer to lige efter hinanden.”.

De fleste mænd kender til fornemmelsen, når man får et hårdt slag i skridtet, f.eks. af en bold. Vi kender den, fordi man ikke behøver at have prøvet det særligt mange gange for at kunne huske den.

Først er der selve impacten, der efterlader én lammet i nogle sekunder. Så bliver man følelsesløs i hele underlivet i  yderligere et par sekunder; og så kommer smerten. Og den bare kommer og kommer. Andre typer af smerte kan gøre en rasende, så man bander og svovler (tænk lilletå og bordben), men et hug i skridtet efterlader en fuldstændigt kraftesløs. Og bedst som man efter et stykke tid begynder at tænke, at nu kan det ikke gøre mere ondt, så bliver det værre.

Det var lidt den fornemmelse, der ramte mig ved 1-3. Som om noget hårdt og tungt var smadret ind i mine boller fra kort afstand. Jeg forsøgte efter den første lammelse spagfærdigt med et ”hvad fanden sker der?” på sms, men uden tro på det.

Kraftesløsheden havde allerede bredt sig, vrede eller vantro var helt ligegyldige. Jeg vidste, at den var god nok. HB Køge har startet foråret glimrende med adskillige gode kampe; senest var de sekunder fra at slå et tandløst AaB-hold i Aalborg. Vi er startet sæsonen resultatmæssigt miserabelt, og på Lyngby Stadion sidste søndag så jeg ved selvsyn et OB-mandskab, der over en kam lignede Paris Hilton, som lige har fået at vide, at hendes far er gået fallit.

På sin vis var det bare et naturligt resultat: det er fuldstændigt i tråd med de to holds formkurve. Jeg burde have set det komme, og jeg havde selv udtalt stor bekymring inden dagens kamp. Men jeg havde helt ærligt ikke regnet med det. Det må jeg erkende.

Min reaktion mindede mig om min gamle holdkammerat, "Rø’e" Simon Olsen, da han efter en bytur kom for sent til en fodboldkamp. Han var taget direkte til kamp fra byen. Han havde begyndende tømmermænd. Han bliver skiftet ind i 2. halvleg og efter ca to minutters spil, bliver han ramt i skridtet af en helflugter.

Der havde han det ikke så godt.

Han blev meget stille og ramt en af pludselig trang til at ligge ned, og blive ladt i fred. Det er vel omtrent sådan spillerne i OB har det lige nu. Det er sådan vi har det lige nu....

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Blo’ på duppen: HCs første tidlige udskiftning

"Blo’ på duppen" vil blive et tilbagevendende indslag her på bloggen, hvor vi spørger en OBer om, hvordan det var den allerførste gang.

Denne gang har vi spurgt Henrik Clausen, om hvordan det føltes at skifte en spiller ud inden det 75.minut for første gang. SoÅ: Hva’ så, HC, hvad skete der lige for at skifte DD ud inden, der var gået en time?

HC: Ajmen, jeg var heller ikke tryg ved det. Det er jo altid svært, når man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Men i situationen var jeg tvunget til det; Hans Henrik kunne jo nærmest ikke hænge sammen, fordi han lige havde været syg. SoÅ: Øh, men nu var det jo DD, du skiftede ud? HC: Jo, jo, men jeg kan jo ikke skifte vores mest stabile og loyale spiller ud. SoÅ: Ku’ vi liige få den én gang til: HHA var træt, så du skiftede DD ud? HC: Præcis. På den måde beholdt vi noget stabilitet på banen, men fik samtidigt friske kræfter. SoÅ: Men det giver jo ingen mening? HC: Jo da. Hans Henriks træthed blev opvejet af Schoops mangel på erfaring – de to ting opvejer jo hinanden. Minus og minus giver jo plus. SoÅ: Øhhh, okay. Hvordan var det så at gøre det for første gang? HC: Ubehageligt. Det er bestemt ikke noget jeg vil gøre igen, hvis jeg kan undgå det. Jeg ønsker klart hellere at se trætte spillere stå dybt i egen zone og på den måde restituere under kampen. For tidlige udskiftninger ødelægger den taktik; en frisk spiller kan jo finde på at løbe vildt og ukontrolleret omkring og f.eks. komme til at lægge pres på modstanderen – det ville ødelægge hele konceptet.  

SoÅ: Tak...

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Quiz-time!

Tid til en lille quiz:

"Hvornår bliver Jesper C klar?"

Vælg A, B, C, eller D

 A) Han er klar. Han er bare raget uklar med Henrik Clausen. Skaden er cover-up.

B) Om to uger, til BIF-kampen. Han har et eller andet, han lige skal have ordnet med Mike Jensen.

 C) Han bliver klar 3 måneder inden kontraktudløb i efteråret 2014.

 D) Når laserbehandlingen af en vis tatoo er færdiggjort.

-Nixcha