Skygger over Ådalen

- Kluden Krews blog om Odense BK. Vi er uafhængige af OB, fanklubben og de uofficielle. Denne blog kan indeholde løse rygter, satire og dårlig humor... Kontakt: [email protected]

[skyggeroveraadalen]

Emil Larsen til Brøndby. Who gives a f...

Vi modtog i går midt i den underholdende pointdeling mellem de to bundhold fra København, nyheden om at Emil Larsen angiveligt skulle være på vej til det tredje københavnske bundhold, Brøndby.

Vores umiddelbare reaktion var chok, men efter lidt betænkningstid lød det faktisk ikke så dumt igen.

Hvis det er sandt, at der er en frikøsklasul på 1-1,2 mil Euro, med 10% til Lyngby, som der står i BTs artikler om Emil, så græder jeg personligt med det ene øje, og smiler med det andet.

Jeg har aldrig været den store Emil Larsen-fan. God spiller, ja. Vel nok en af vores to-tre bedste, hvis man ser på topniveauet. Men en kantspiller, der ikke tager tilbageløb? Den går ikke i moderne fodbold (og den går heller ikke i Brøndby).

Derudover var han heller aldrig den der gik forrest og leverede mere end det forventede. Eller tog det ekstra løb, når vi var bagud. Eller tog et gult kort for holdet. Emil Larsen har alle dage virket mest som en spiller der primært spillede for Emil Larsen. Hvis OB så fik noget ud af det var det jo fint, og hvis de ikke gjorde, så var det tough shit.

Han har aldrig virket som en spiller der tog et nederlag specielt tungt, eller som tog det personligt når holdet ikke fungerede. Han leverede jo (nogenlunde) hvad man kunne forvente af ham, ikke?

Der har været de OB-fans, der beklagede, at vi ikke kunne holde på de tekniske spillere som Emil, der kunne bryde lidt med de gamle OB-dyder.

Jeg vil sige, at jeg vil til hver en tid hellere have fem Ari Skulasson'er eller ti Martin Spelmann'er, end jeg vil have en Emil Larsen.

Sælg ham, køb en erstatning, måske endda to (hvis rygtet om, at vi har fået Spelmann for under to mil er rigtigt, så burde det kunne lade sig gøre), og lad os så komme videre. Laursen og Lars L****søn til FCK gjorde mig ked af det. Borring og Gisla der skifter til konkurrenter gjorde mig mellemfornøjede. Emil til BIF? Tja, det overrasker mig ikke, og jeg kan knap hidse mig op, ud over den sportslige svækkelse. Og mon ikke der er linet en afløser eller to op?

Men midt I al OB-snakken om manglende offensivspillere og lykkeriddere og Emil til Brøndby vil jeg være den der lægger en lort i lagkagen og nævner ham først:

Christian Sørensen...

Ung kantspiller, dynamisk, god optakt til sæsonen, har allerede tilspillet sig en fast plads i Silkeborg, har allerede scoret en halv håndfuld mål for dem, er ærkefynsk og ung OBer.

Det var en håbløs beslutning at lade ham gå dengang, og nu ligner det et selvmål af rang.

Én ting er sikkert. Den gode Jesper Hansen har nok fået lidt mere arbejde end han havde håbet på her op til vinduets slutning.

- Riflen.

[skyggeroveraadalen]

Blo' På Duppen - Donnie Darkos første dag i OB.

Blo' På Duppen er Skygger over Ådalens tilbagevendende serie om "den første gang" i forskellige OB-sammenhænge.

På Transfervinduets sidste dag var Nixcha og Kbhob på vej fra Odense, hvor de havde været med i en firmafodboldturnering. Uvaskede, og begge stadig iklædt træningstøj ringede telefonen pludselig med rygter om ny angriber. Bilen blev revet rundt i en u-vending på Nyborgmotorvejen og kursen sat mod Odense igen

Det lykkedes dem at fange den nye angriber Darko Bodul til et ekslusivt interview. Vi bringer her de uredigerede båndoptagelser fra Nixchas diktafon.

(Sted: Parkeringspladsen udenfor Ådalen, vi sprinter hen imod Darko…)

Kbhob (ivrig): ”Donnie, wait up, Donnie, we just want to talk to you!”

Nixcha (stærkt forpustet): ”Han hedder Darko, for helved.., det andet …er en film, du..”

 Kbhob: ”Shut up, lad lige mig snakke med ham.”

 (Darko Bodul stopper op og ser bekymret på os…)

 Darko: ”Who are you?” (kigger bekymret på Kbhobs proppede sportstaske) ”No, no, no, I just sign contract, I don’t take money from you..”

 Kbhob (kigger på sin sportstaske): ”Eh… No, no, it’s not for you. I’m just holding it, I have to wash them later.”

 Darko: ”You have to wash money later?? – who are you?”

 Nixcha: ”We are OB-fans…, we just want to ask you…. some questions for our blog…”

 Darko: ”But you also wash money for other people? .. Who are you?”

(Kbhob og Nixcha forsøger desperat at komme på en oversættelse af ’bolig-social medarbejder + frivillig fodboldtræner’ og ’seminarielærer’overfor en østriger, der ikke taler super godt engelsk. Det går ikke så godt.)

Nixcha: ”Eh..eh…apartmentsocialworker, free willing trainer... we are just fans, we work with young people both of us…”

Kbhob: ”Yes, yes, we work to give them a good life, you know, get out of the ghetto…”

Darko (kigger igen mistroisk på den proppede sportstaske): ”So you work with prostitutes – you are pimps?”

Kbhob (forfærdet): ”No, no, no – I get them off the street; away from the street, you know!”

Darko (leder efter ordene på engelsk): ”Eh? Away from street – like, into a nice brothel?…

Nixcha (forstår ordet ’Brothel’): ”Yes, yes – you mean whorehouse?”

Darko: ”So, you both work in whorehouse??”

Kbhob: ”No, no, no – I don’t get money; I’m a trainer – I teach young kids..”

Darko (chokeret over de mærkelige danskere): ”You teach kids in whorehouse for no money??”

Kbhob (prøver at komme på sporet): ”Listen, listen; we’re normal people (Darko løfter øjenbrynene)… we’re just normal OB-fans; we just want to ask you about your first day here in OB.”

Darko (tøver): ”You are normal OB-fans??”

Nixcha (puster sig lidt op): ” Yes, we write a popular website for OB-fans, many people read it, even journalists. We write it with our good friend, Uncle Gun.”  (Darkos øjenbryn ryger en smule længere op)

Darko (tøvende): ”Eh.. Ok... Well, my first day was OK, I just very happy to find new club. Always, first day is little confusing, I have to get used to this club… The coach is very nice.. he say some things I maybe don’t understand so much; but I will understand, no worry.”

Kbhob: ”What did he say?”

Darko: ”Well, he talk about football: he like old school football, not so much new, metrosexual football. He also don’t want to stick finger up the ass, I very much understand that.

Nixcha:”Haha, he’s a funny guy, Troels, we like that. Did he say anything else?”

Darko: ”No, because then the new Swedish guy came and ask about American cars and bonusses, and I don’t think the coach liked that..”

Nixcha: ”Thank you very much for the interview. We hope you’ll love it here in OB”

Darko (ikke helt overbevist): ”I think I will … love it here in OB. You seem like…very .. eh… normal people”.

- Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Den Blonde Brasilianer takker af.

Nyheden om Hans Henrik Andreassens farvel formåede at få alvoren til at sænke sig en smule over Skygger over Ådalens redaktion. En gang imellem får man  – midt i fodboldens kyniske hverdag – vanillekranse på stemmebåndet og grus i øjnene, når en kæmpe siger farvel. Nixcha skriver afskeden.

Kære Hans Henrik.

Som en anden Clint Eastwood, ved du godt, at det virker tungere, når den tavse endelig taler.

Så du rømmede dig en sidste gang på vej væk fra Ådalen, og kom med en afskedssalut, der rev os lidt i hjertet: ”Jeg vil altid tænke tilbage på klubben med glæde. Ikke kun på grund af spillerne, som jeg har mødt på holdet, men også på grund af staben. Der har været mange store personligheder, og jeg har glædet mig til at komme på arbejde hver eneste dag.” 

Og ’komme på arbejde’ er lige præcist det du har gjort. Loyalt og helhjertet i OB – selv her mod slutningen af dit ophold, hvor det efterhånden var tydeligt, at Bechs tiki-taka ikke lige var din kop te, og at kroppen måske ikke er så frisk, som den havde været.

Lige fra starten af dit ophold var det tydeligt, at vi havde fået vestjysk, armeret beton på banen. Til trods for dit ranglede udseende var og er du tung på en fodboldbane. På godt og ondt var det din signatur. Uortodoks i bevægelserne, hård men fair i tacklingerne, uopslidelig i dine løb. Som en Duracell-kanin, der bare bliver ved og ved med at holde den samme kadence.

Vi skal ærligt indrømme, at vi her på redaktionen i din tid (især i de senere år) har råbt og skreget os hæse efter bedre boldspillere på midtbanen. Vi har endda til tider ønsket dig langt hen hvor peberet gror; fordi vi har savnet teknisk snilde, kreativitet og overblik; alt imens du stille og roligt har passet dit arbejde, stædigt holdt kadencen og var en af de bærende spillere fra den dag du kom til.

Seks sæsoner, 211 kampe, 47 mål, tre sølvmedaljer, en kåring til årets spiller i 2010, og en landsholdsudtagelse. Man taler tit om spillere der fik ”det optimale ud af sit talent”. I dit tilfælde er der tale om fattige ord.

Din tunge stil var også en del af det våben, der nærmest gjorde dig uundværlig i perioder: Indløbene i feltet. Du var ofte ufattelig giftig på indlæg, måske netop fordi modstanderen ikke har fattet, hvordan så tung en spiller kan snige sig så ubemærket ind mellem venner og fjender. Som når en 6 meter lang krokodille pludselig smækker kæberne sammen om den unge gnu, der gik lidt for langt ud i vandløbet – sådan har dine modspillere måbende set dig knalde den ene kasse efter den anden ind, mens de har tænkt: ”Hvor fanden kom han fra – så hurtig er han da ikke?!”. Du var aldrig den mest tydelige spiller på banen, og alt for ofte opdagede modstanderne først dine kvaliteter når det var for sent. Bare spørg Villarreal.

Nu er det slut med armeret beton og Duracell-kaniner i Ådalen. OB står midt i en udvikling frem mod en udgave af boldbesiddende fodbold, som vi stadig kun kan ane omridset af. Når vi siger farvel til dig, siger vi også farvel til alt det gamle og kendte. Det er spændende, men også en kende utrygt.

Hvad er vi i OB, når vi nu ikke længere er et fysisk tonserhold? Hvem er vi, hvis vi ikke længere kan regne med, at modstanderne i det mindste får blå mærker og dårlige nerver ved dødbolde på Odense Stadion? Hvad nu, når vi ikke kan regne med at se ”den blonde brasilianer” dukke op til et veltimet hovedstød i feltet, ud af ingenting? Kun fremtiden ved det. Og trods alle de skældsord vi har råbt efter dig, skal der nok komme regnvejrsdage, hvor vi vil savne en vestjysk tonser i feltet.

Så tak for alt Hans Henrik. Tak for målene, kilometerne, fighten, indstillingen og uopslideligheden. Du har givet os mange store oplevelser, udført med små armbevægelser; og om nogen har du været foregangsmand for klubbens nye mantra om ”ydmyghed og hårdt arbejde”. Men måske betød det bare ’arbejde’ for en vestjyde.

Skygger over Ådalens redaktion ønsker alt det bedste for dig, og gode vinde fremover. Og når nu du skal væk, så varmer det altid vores hjerter at se en spiller skifte tilbage til sin ungdomsklub.

 Må du bringe dem held.

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Et sidste brev fra Andreas Johansson.

Heja Danska Jävlar.

Så så man lige A-Jo passera Öresundsbroen i min bror Mikkes bil. Det är godt nok inte en amerikanerbil, men det är stadig my ride härfra, och handskarummat är fyldt med tequila. Sweet.

Jepp, Fynboer, græd!

Min tid i O-town är över. Jag vänder hjem till de svenska skovarna, Pripps Blå, fri snus och svenska blondiner med ansträngda relationer til deres stedfädre .

Min tid i O-to-the-dense har  värat upp och ned. Jag har haft tränare som gick från talentlösa till det håblösa, med allmändelig meddelmåttighet därimellam. Jag knullade din syster och din mor. Jag sparkade din hund, och pissade i din bensintank.

Jag är vågnet op i Kim Brinks bobbelbad kun iklädd en skinnjacka och et kondom med jordgubbssmak. Jag har vunnit i armlægning over Djemba-Djemba. Jag har slagit Kalilou Traoré i kalaha så många gånger att han till slut skiftede till et fransk bundhold for att slippa for "den svenska hävner". Ha!

Och så spelade vi en hel del fotbollsmatcher. Det har varit en ära att spela med någen av Danmarks bästa spelare, som Thomas Helmig, Morten Skovtroll, Ralle Falk och Jeppe Christiansen.

Jag  vilja gerne lige vara allvarlig för en stund och tacka för klapsalverne och beklaga att vi inte vann mästerskapet. Der finns gränser även för AnJosens awesomeness, och jag kunde inte vinna det alena  trots att jag gav det en halvhjärtat försök.

Så så man det: Johan-to-the-Andyssen sagde undskyll! Bare rolig, folks. Det blir inte en vana. Till forskel från din syster. Ha!

Jag kommer hem mycket rikare, både på erfarenhet och amerikanerbilar. Onde tungor hävdar, att grundan till att man inte förlängde med Den Awesom-e Greve, var de amerikanerbilarna jag fick i kampbonus. Efter att de hyrade en tränare som halvvägs vet vad han gör, var det för dyrt i längden.

Jag gjorde jer en sista tjänste. Innan jag smuttede ringde jag til min gamla makker D-Löf, och sagde: "Dropp nu det Serie B-tripp. Det är en awesome dansk klub, der i dän grad tränger til at blive svenskat  i bagsmækken. Kasta ciabattaen fra dig och hopp på nordexpressen till Odin City. Jag har fått en lejesavtal till dig Löffe, och der är alla de (falska) danska blondinerne du kan knulla, och alla de amerikanerbilar du kan köra i. Bara sig, at A-to-the-Jojo sendte dig. "

Och till jer danska jävlar, säger jag: Tack för allt. Jag är ked af, att I inte kan vara svenska, men granträerne våxer inte ind i himlan. Send en skål till The A-man nästa gång O-city scorer mot Werder Bremen.

Peace out, kosmonauter.

- Andybaby

[skyggeroveraadalen]

OBs Kennedy.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Skygger over Ådalen er Troels Bech-fans. Bevares, vi stod da også på HB Køges stadion og sang "Aldrig, aldrig mer' Troels Bech", men der gik ikke mange minutter fra han var ansat, til han havde vundet vores hjerter.

Vi har her på redaktionen altid synes at Troels mindede en del om John F. Kennedy.  Dollargrin-smilet. De charmerende bemærkninger. Dametækken. Og håret. Det fantastiske hår.

Men vi var nu alligevel overrasket over, hvor stor ligheden var på et par billeder vi faldt over i vores fotoarkiver:

"Spørg ikke hvad OB kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for OB"

Troels og fruen på ferierejse i Dallas, Texas.

-Riflen.

[skyggeroveraadalen]

Myter og Sagn -The Timmi Johansen sightings.

Ja, unge mennesker, saml jer her om det (virtuelle) lejrbål, og så skal Onkel Riffel fortælle jer om dengang jeg så et væsen det ikke er mange forundt at møde.

Den sagnomspunde Timmi Johansen.

Jeg ved godt, at mange af jer ikke tror på dette mytiske væsen. Mange har talt om ham, rygterne gik på en fem-årig kontrakt, men få har rent faktisk set ham. Jeg er en af de heldige.

Det var en iskold vinterdag. Jeg og min rejsekammerat måtte kæmpe os gennem kilometer af af iskold rimtåge, før vi nåede frem til de såkaldte "kunstige" græsgange, der ifølge gamle sagn skulle gemme sig i den tågeomspændte Ådal. Vi var allerede ved at løbe tør for proviant inden vi var nået frem, og det var så koldt, at øllet i dåserne frøs til is i det øjeblik man åbnede dem.

Men sagnene talte sandt. Der fandt en kappestrid sted på dette vindomsuste, gudsforladte sted. Vi kendte selvfølgelig vores egne tropper, men modstanderne talte et kaudervældsk sprog, der ikke gav megen mening for hvide mennesker. Ord som "fotboll", "jävla kollt" og "fans til danska" forstod vi ikke et ord af, på trods af vores omfattende sprogstudier. Disse blege stammefolk var i sandhed et primitivt folk.

Men kappestriden kom igang, og det lignede da også fodbold som vi kendte og holdt af det. Vi var godt underholdt af kampen, omend vi måtte tage en pause ind imellem for at hælde benzin ud over hinandens fødder og sætte ild på, så vi kunne komme fri af underlaget, hvor man frøs fast efter ganske kort tid.

Der var spillet lidt over halvanden halvleg, da et besynderligt væsen pludselig dukkede op i udkanten af lysningen. Det gik langsomt og snusende op og ned af sidelinjen, men spillerne tog ikke notits af det, da de var travlt optagede af kampen.

Pludselig løb det mig koldt ned af ryggen. - Kunne det være...? jeg fandt mine optegnelser frem. Det lange hår. Den uambitiøse gangart. Den hollandske teint.

Det måtte være ham!

Timmi!

Jeg gyste, da det gik op for mig, at jeg var vidne til noget meget få havde set. Jeg ville varsko min rejsekammerat, samtidigt med at jeg fandt mit forældede kamera frem, men desværre kom jeg til at tabe min frosne øldåse ned i benzindunken med et brag.

Timmi kiggede op med et sæt. Han havde hørt mig!

Jeg nåede lige at få kameraet til øjet og tage et enkelt billede. Idet han gik tilbage i intetheden hvorfra han kom, kiggede han over på mig og smilede skævt. Som om han godt vidste, at han ikke rigtigt hørte til. Men der var en fredfyldthed over ham, en afklarethed da vores blikke mødtes. Han var i balance der hvor han var...

Således slutter min historie. Jeg ved mange af jer vil kalde mig en løgner og charlatan, og vedblive med at fornægte Timmis eksistens. Men jeg ved hvad jeg så, og jeg er villig til at sværge på det.

Og jeg har et trumfkort: herunder er det ene billede jeg nåede at tage af Timmi. Folk har kaldt det et falsum, men selv de bedste tyske fotolaboratorier har ikke kunne påvise utidig manipulation.

Døm selv:

[skyggeroveraadalen]

FIFA 13 - OB Edition®

Skygger Over Ådalen har helt eksklusivt fået fingrene i den nye OB-edition af FIFA 13 til PS3, og har sammen med Hannes Anier og hans hund brugt et par dage på at teste spillet.

Her er nogle af højdepunkterne i den særlige OB-edition:

- Spillernes stats falder og stiger uden forklaring +/-20 point fra kamp til kamp.

- Hans Henrik Andreasen kan ikke blive skadet, og kan ikke sælges.

- Hvis træneren bliver fyret, er erstatningen altid Troels Bech.

-"FCK has made a bid for a player in your starting 11. Will you sell him? √ - I agee √ - I agree √ - I agree √ - I don't agree, but the board sells him anyway"

- En virtuel Anders Hermansen dømmer alle kampe mellem OB og Brøndby. OB taber alle kampe mod Brøndby 0-1.

- Andreas Johansson har af en eller anden grund altid solbriller på.

- Hvis man trykker X-O-X-X-O-O-O-X udløser det en cheat code, hvor OB rent faktisk kan score på en dødbold.

- Det har taget et fem-mandshold af animatorer 16 dage at animere HHAs hår i den rette farveløse nuance.

- Der er en særlig "Lars Olsen-challenge", hvor man: a) Kun kan stille i en stram 4-4-2 b) Ikke kan skifte ud før det 85. minut c) Ikke kan lave korte afleveringer på midtbanen d) Skal have fire afrikanske spillere på banen samtidigt e) Fansene buher i 90 minutter

- "The board has overruled your decision to sign Luis Suarez on a free transfer, as the chairman doesn't agree the player can strengten the team."

- "Jesper Christiansen has suffered an injury in warm-up, and will be out for 264 days..."

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Transferrygterne flyver.

Skygger over Ådalen bringer et eksklusivt interview med Poul Hansen om transfer-situationen i OB.

SoÅ - Nå Poul, hvordan går det med den angriber du lovede os?

PH - Nu må I lige slå bak engang. Jeg har aldrig sagt, at der skulle købes en angriber. Jeg har måske nævnt at angrebet skulle forstærkes.

SOÅ - Men er det ikke det samme?

PH - Jo, eller nej, det kommer jo an på, hvordan man ser på det. Man kan godt købe en angriber uden at forstærke sit angreb, og forstærke sit angreb uden at købe en angriber. F.eks ved at rykke en ungdomsspiller op eller bruge HHA til at styrke angrebet. Eller forsvaret. Eller midten. Hvilket jo forstærker hele holdet, og dermed angrebet, eller i hvert fald resten af holdet.

SoÅ - Okay. Så du henter ikke en angriber?

PH -Vi henter helt sikkert en angriber, med mindre vi ikke henter én. Vi har jo virkelig brug for en angriber, men det er ikke en tvingende nødvendighed. Vi kan spille med falske niere, HHA eller Skoubo et halvt års tid, med mindre vi finder en dyr angriber billigt, eller en billig angriber, som burde være dyr, så slår vi selvfølgelig til med det samme. Eller senere. Alt efter hvad der giver mest mening og er økonomisk ansvarligt, eller hvad der passer bedst ind i en økonomisk virkelighed, der er påvirket af den virkelige virkelighed.

SoÅ - Klart, klart. Har man overhovedet pengene i OB til en god angriber?

PH - Vi har de penge der skal bruges på en god angriber, men vi må på den anden side vise økonomisk ansvarlighed i en svær tid, der både gør det lettere og sværere at hente gode spillere, især dem der spiller både godt og dårligt, men som er unge eller gamle. De skal jo også passe ind i strategien, med mindre de kan tilføre noget ekstraordinært til holdet, så vi kan tilpasse strategien til dem, eller i hvert fald bøje den lidt . Vi går ikke på kompromis, men man må også være klar på at mødes på midten, så de ultimative krav ikke står i vejen for virkeligheden. Eller virkeligheden påvirker strategien. Eller kravene ikke lever op til virkeligheden, for så må virkeligheden bøjes om kravene.

SoÅ - Du er godt klar over, at der ikke er noget af det du har sagt, der har givet mening, ikke?

PH - Det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg kan sige så meget, at jeg lover højt og helligt, at der kommer en angriber inden transfervinduet lukker. Med mindre vi ikke køber en angriber, for så kan det være han først kommer efter vinduet lukker, eller næste gang det åbner, eller måske slet ikke. Jeg vil ikke love noget sådan skråsikkert her og nu. Måske senere. Eller aldrig.

Således blev vi ikke spor klogere, men redaktionen på Skygger over Ådalen har fuld tiltro til Poul Hansen. Tror vi nok...

- Riflen

[skyggeroveraadalen]

Pengene fosser ud af kassen!

                              Odense Sport & Events regnskabsafdeling

Skygger over Ådalens spioner har helt eksklusivt fået fingrene i et af OBs interne  økonomiske dokumenter. Vi bringer det uredigeret. Til: Thomas Christensen, adm. direktør Odense Sport og Event. cc: Nils Thorborg, bestyrelsesformand, Bo Borring Jacobsen, økonomidirektør.

Hej Thomas. Hermed listen over denne måneds foreløbige uforudsete udgifter til godkendelse.

- Målbonus til Morten Skoubo: 2X 15.000 kr

- Bonus for spillede kampe for Mads Toppel:  10.000 kr

- Knæbind til Kalilou Traoré: 16.600 kr.

- Bøde for at maile et billede af min bare røv til Glen Riddersholm i en brandert lørdag morgen: 3.000 kr

- Inventar smadret af Jesper Christiansen, da han måtte gå skadet i omklædningsrummet: 27.936 kr.

- Væddemål jeg tabte til Troels Bech, da han kaldte mig en kylling, fordi jeg først ikke ville vædde på at OB slog FCM: 100 kr.

- Solbriller fordi fremtiden pludselig ser så lys ud: 600 kr.

- Sejrsbonus til spillertruppen: 250.117 kr (inkl. tre flasker snaps, fire Viborg-dæk og et gavekort til Legoland, til lodtrækning blandt spillerne)

- Rød sodavand til Emil Larsen, Rasmus Falk Jensen, Daniel Høegh og Bashkim Kadrii: 315 kr (Advokaterne siger, at når vi har lovet i deres kontrakter, at vi giver rød sodavand når vi vinder, så kan vi ikke løbe for løftet. Det var ellers et af de punkter jeg havde planlagt at spare på budgettet.)

- Sejrsbonus til Andreas Johansson: En 1987 Chevy Silverado med læderindtræk og to flasker Liebfraumilch, værdi 42.815 kr.

Samlede uforsete udgifter for perioden 1/8 2012-15/8 2012 til godkendelse:

381.483 kr.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at beklage, at der har været en del uforudsete udgifter, men der var jo hånden på hjertet ikke nogen af os der havde regnet med, at vi slog FC Midtjylland, vel?

Med venlig hilsen Poul Hansen Sportschef, Odense Boldklub.

[skyggeroveraadalen]

Eksplosioner af skønhed.

Al OBs marketingssnak om at blive "en del af øjeblikket" fik det til at vende sig i mange af os, fordi vi godt ved, at der er andet og mere til det at være fodboldfan end bare at være med i det øjeblik, hvor alt klapper (som jo må formodes at være det man reklamerer for med sloganet).

Men noget er der dog om snakken, i den forstand, at en fodboldkamp dybest set huskes som en serie af øjeblikke. Når en kamp er slut, kan ingen huske hele kampen i detaljer. Man husker brudstykker og de vigtigste sekvenser, og efter et stykke tid går selv disse i glemmebogen. Om to måneder er der ikke ret mange der vil kunne fortælle ret meget om fredagens kamp mod Silkeborg.  De med gode hukommelser ville sige, at Høegh og Jesper Christiansen spillede en rigtig god kamp. Vi andre vil bare have en svag erindring om en dårlig kamp.

Men der er ét øjeblik fra fredagens kamp, som alle der så den meget sent vil glemme.

I ved hvad jeg taler om.

92 minutter spillet: Silkeborg har presset på det meste af anden halvleg. Kun Jesper Cs sprællemandsmirakler har holdt os inde i kampen til da, og alle har forberedt sig på et enkelt point, der endda må siges at være heldigt.

Silkeborgs Jesper Mikkelsen hælder endnu en bold ind i OBs felt, men den går over Silkeborgspillerne og falder ned til Bashkim, der first-timer den ud af feltet til Emil Larsen, der står fri lige uden for eget felt.

Og så begynder løbet. Et af de desperate løb, der aldrig fører til noget. Et af de løb man ikke har kræfter til at lave i overtiden. Men Emil gør forsøget. Mod al fornuft. Silkeborgspillerne forsøger at sætte tacklingen ind.

"Hvis de gør, bliver kampen sandsynligvis fløjtet af", når man at tænke.

Han sætter én mand. Èn mere. Han løber i slalom mellem Silkeborgs midtbanespillere op mod feltet. Det virker som om det udspiller sig i slowmotion. Man kan se hver en detalje. Han kommer til feltet. Der er tre mand mellem ham og målet nu.

"Nu løber sådan en chance normalt ud i sandet", når man at tænke.

HHA og Falk løber på tværs ind i feltet mod højre, Skoubo er trukket ud til venstre.

"Han står meget fri", når man at tænke.

Den reddende tackling bliver endelig sat ind fra Silkeborgs forsvarer. Men han kommer for sent. Emil har allerede prikket den videre til Skoubo. Morten Skoubo sætter en forkølet venstrefod på bolden. Silkeborgs målmand er gået ud for at møde afslutningen. Men med et lille *pif* glider bolden forbi ham og ruller afslappet og morfaragtigt over stregen.

Tiden springer et sekund over...

og så kommer brølet fra OBerne bag målet. "UWHARRRRRRRH". Vi springer rundt i stuen og brøler selv. Det er ufatteligt. Sådan vinder OB ikke. Aldrig. Det står ikke i manuskriptet. Vi skulle have været glade for vores ene point.

Det føles lidt som at onanere i tre kvarter i en brandert, og man er tæt på at opgive at komme, men så rammer man præcis det rigtige billede, og forløsningen er monumental...

Genset dagen efter er sekvensen endnu mere syret. Silkeborgspillerne gør alt det forkerte. Hvis der bare er én af dem, der tager kortet for at slagte Emil på midten, er kampen slut. Hele sekvensen går så langsomt! Der er hundrede ting der kunne have gået galt, men alle øjeblikkene passede sammen, som en perfekt klippet sekvens i en film.

Min gamle ven finansanalytikeren ramte på kornet, da han sagde, at Emils løb lignede en af de scener i en dårlig actionfilm, hvor helten løber uskadt gennem en regn af kugler, fordi skurkene alle sammen skyder bagved ham.

Og når kampen for længst er glemt, så vil Emil Larsens eksplosion af skønhed stå tilbage sammen med følelsen den fremkaldte. Den følelse man aldrig vil kende, hvis man ikke har prøvet at lide, juble, græde og græmmes med sit hold. Den følelse der er en stor del af grunden til at man følger sin klub.

Vores klub.

Odense Boldklub.

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Damejagt med Rurik Gislason.

Skygger over Ådalen mødte tilfældigt Rurik Gislason en morgen inden træningen, og han spurgte venligt, om han kunne få et indlæg på bloggen. Det sagde vi naturligvis ikke nej til.

                                       Heeey, Girl!

Goddag, goddag, mine danske venner. Andreas Johansson anbefalede jeres lille blog, som et sted hvor man kunne komme af med budskaber som den normale sportspresse ikke vil røre ved, og jeg havde en lille ting på mit store hjerte.

Jeg har i længere tid benyttet mig af kombinationen af mine formidable islandske gener, og mit uovertrufne udseende til (bogstaveligt talt) at vælte mig i danske piger. Der er ikke nogen bedre måde at bruge en fredag aften, end at tage på Den Glade Viking i et kvarters tid og så tage en taxa hjem til min lejlighed, (Little Reykjavik, som Espen Ruud kalder den) med to danske tvillinger under armen til et par timers leg i spabadet.

Men jeg ser tit de danske fyre stå på diskoteket og se triste ud og drikke danske øl og ikke få den mindste smule punani, mens jeg allerede har elsket med de første to rødhårede undertøjsmodeller på toilettet, inden Espen har afleveret min jakke i garderoben.

Og så var det, at jeg fik lidt dårlig samvittighed. Når man har en gave, så skal man dele den med verden, og selvom Gud ikke gav mig et langskud der kan bruges til en dart, men i stedet valgte at gøre mig uimodståelig for danske provinspiger, så ville jeg stadig være et skarn hvis jeg ikke delte lidt ud af hemmelighederne.

Første råd: Lækkert hår. Dette er vigtigt! Jeg benytter mig af en kombination af fedtet fra fårs ankler og en kam lavet af en spækhuggers øjenbryn til at få det autentiske, islandske scorehår. Selv en tyk polyesterhue af de billige fra Puma kan ikke ødelægge min frisure. Jeg flår huen af så snart der står en dansk provinspige med store bryster til træningen, mit hår er stadig perfekt, og ti minutter efter har vi sød, sød elskov i Thomas Helvegs kosteskab. (Han kalder det sit "kontor", men bare fordi Poul Hansen har sat et skilt på døren hvor der står "Thomas' kontor", betyder det ikke, at vi har glemt at det var dér vi havde overtrækstrøjerne, da Lars Olsen var træner.)

Andet råd: Gå op i dyr. Dette er vigtigt! Tøser elsker dyr. Jeg rider f.eks. på ponyer. Islandske ponyer. Min pony er blevet lidt tyk, for når jeg rider ned af åstien, så rider jeg i fem minutter, scorer en jogger, har sød, sød elskov i en halv time, rider fem minutter, møder endnu en jogger, osv., og inden jeg når hjem til Little Reykjavik har min pony sammenlagt redet i 25 minutter og ædt græs i fire en halv time, imens jeg har haft sød, sød elskov.

Tredje råd: Vær dig selv. Dette er vigtigt! Med mindre selvfølgelig, at du på nogen måde kan være Rurik Gislason. Så er det vigtigere!

Så Rurik Gislason, at det gør ondt!

[skyggeroveraadalen]

Ny træner, ny bil, samme Johansson

Skygger over Ådalen har fået endnu et brev fra Andreas Johansson. Vi bringer det som sædvanligt uredigeret og for egen regning.

Hallo, danska jävlar.

Så är jeres gamle vän Andreas Johansson tillbaka på banen.

Det är nya tider i Ådalen. Ny tränare, nya spelare. Men Andreas Johansson är tack och lov den samma. Jag har nogle fler amerikanerbilar och lite mindre hår, men jag har stadig knullat din syster. Ha!

Vi har en ny frelsar i Troels Bech, men det mesta av tiden kan jag inte förstå vad han säger. Allt jag vet är att han vill ha lite Andreas Johansson-magi på midtbanen och en träner som vill det är en bra tränar!

Jag fick en stor bonus da vi undgikk nedrykning sista säsongen och jag har använt den på en pilgrimsfärd till Detroit, amerikanerbilens hjemstad. Detroit är inte vad den har väret, men när du har sett Herfølge Stadium, kan ingen slum chokere dig.

Anyway, jag tog en amerikanerbil med hem och scorede din mamma i den så snart jag cruisede gennem Bolbro. Ha!

Jag kallar min nya bil "N'Koum" eftersom den är ny, billig, sort och inte lovlig til dansk brug ännu. Men Andreas Johansson hänger sig inte i sådan detalj. Der är forskel på Guds love och människens förordningar, och Johansson anerkender kun Gud som chef (och Poul Hansen, men kun fördi att han betaler mina bonusser).

Så vad är ellers nytt? Vi vann over det svenska landshold i Brøndby, och jag spelade en perfekt match (94% afleveringsrate! suck it, bitches!). Sådann går det, når man inte udtager Andy-baby til OL. Hævnen er söd!

Så tabte vi til Rangers, men det var definitivt inte Andreas Johanssons skyld! Jag sa til Bech, att han kunde använda mig som angriber, da Andreas Johansson kan spela alla positioner. Men neeeij. Bech ville hellre använda ham islänningen och hans far, Morten. Bitch!

Nå, jeg slutter här. Jag skal ut och träna på kunstgräs eftersom vi åbenbart skal möde de norska mästrene, FC Nordstabæk i nästa runde. Kunstgræs bör förbjudas, men Andreas Johansson är en fodboldgud på alla underlag, selv aluminium. Jag var svensk aluminiums-fotbollmästar två år i träk som teenager!

Ses, bitches!

[skyggeroveraadalen]

The Passion of The Bech

Skygger over Ådalen nærer en dyb respekt for manden, der valgte jobbet i sin egen baghave – i en klub hvor smædesangene mod ham i tilfælde af dårlige resultater ikke bare er lavet, men også kendt og afprøvet.

Desuden har han 8 børn, og da han efter eget udsagn har sin kone til at stå på mål derhjemme, så mangler der kun et par PSG-talenter, før han også kan stille hold på hjemmefronten.

Vi ved endnu ikke, om Bech også er den rigtige træner for OB; men at han har store, potente "cojones", det kan der ikke herske tvivl om.

Derfor var det med spænding og ærefrygt, at Skygger over Ådalen fik beskeden om at møde op i residensen til et sent aften- interview. Børnene var gået til ro i sovesalene, og Troels tog imod i afslappet hjemmedress.

Nixcha: Nåh, Troels – så fik I 3 points i premieren; det må da føles godt?

Bech: Det var en såkaldt nær-erotisk oplevelse. Men det var også heldigt. Måske kan man ligefrem kalde det ’held-rotisk’?  Ha! - der var sgu lige et nyt ord til samlingen! (tager en lille, godt brugt kinabog frem og skriver ordet ned).

Nixcha: Kan man stikke en finger i jorden allerede nu og sige, at OB kommer til at spille med i toppen?

Fru Bech kommer vimsende ind med kaffe og småkager. Hun bøjer sig dybt ind over bordet, og Troels Bech fortaber sig et øjeblik i sin kones kavalergang.

Bech: Øh, det er lidt spild at stikke fingre i jorden, når nu de kan komme så mange andre steder hen. Om du så vil have fingrene helt op i toppen, det må du selv om.

Nixcha: Ok. Du har i din tid som træner spillet både 4-4-2, 4-2-3-1 og 4-3-3. Er du egentlig fan af en bestemt opstilling?

Bech: Nej. (smiler og stryger en hånd gennem håret) Men jeg er heller ikke fan af en speciel opstilling med min kone. Jeg forsøger at gå lidt dybere end det.

Fru Bech kalder fra trappen: "Jeg smutter i seng, skat. Du kommer bare op, når du er færdig”

Nixcha: En del fans er bekymrede over manglende angribere. Hvor afgørende er det?

Bech (tydeligt distraheret ): Altså, hvis vi forestiller os en golfbane, så står der jo ikke på scorekortet, hvilket jern man har scoret med. Om du putter den i hul med en 7’er eller en 9’er; det er jo lige meget. Men hvis man vil have et stort hold, så skal man være en topscorer. Eller øh.. have en topscorer.

Nixcha:  Har du overvejet at spille med en såkaldt "falsk nier"?

Bech (på vej op af stolen): Nej, for vi har jo Falk som nier. Og Diarra med nummer sex. Og drenge, det har været hyggeligt, men nu tror jeg sgu, at jeg vil gå op og sikre mig min egen nier. I må ha’ det.

Troels Bech lukker tydeligt utålmodigt Skygger over Ådalens medarbejder ud. Da vi går mod taxaen, kan man høre ham buldre op af trappen med et indianerhyl.

Hvis man skulle beskrive Troels Bech med ét ord, så ville det nok være "lidenskabelig". Både omkring sit job og sin kone. Selvom det er tredje gang i klubben, og børneflokken tæller otte (måske snart ni).

Vores respekt for Bechs boller er ikke blevet mindre på det sidste...

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

New Kids On The Block

Rygterne vil vide, at TV2 Fyn planlægger et nyt morgen-børneprogram i stil med Tiny Toons, James Bond Junior, ABBA-Teens og andre shows med Kids-udgaver af kendte karakterer.

Skygger over Ådalen kan eksklusivt præsentere første udkast til OB-Kids - Bech's Babies.

(Klik på billedet for en større udgave)

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Becholutionen kommer! (Og vi er tilbage)

Ja, kære læsere. Skygger Over Ådalen er tilbage. Vi beklager, at vi ikke har været mere aktive de sidste par måneder, men det har været en meget svær og bevæget tid.

Det startede med, at jeres kære redaktør blev indlagt med alvorligt nervesammenbrud efter at have overværet 1-1 kampen mod Sønderjydske, hvorunder jeg fik bandetæsk på Stiften af en større samling familefædre, efter at jeg kaldte Mendy en "ubrugelig fransk søn af 1000 horekarle, alle bastarder som ham" foran en samling børn, der begyndte at græde utrøsteligt over voldsomheden i min vrede.

Kbhobs jagt på sandheden omkring Hannes førte ikke til andet end blindgyder og et eskalerende opiummisbrug. Efter en dom for opiumsbesiddelse og et slagsmål med uro'erne, tvang retten ham til tage et job som ungdomsmedarbejder på Nørrebro bare for at komme væk fra OB for et stykke tid "for hans eget og samfundets bedste", som der stod i dommen.

Nixcha har holdt kontoret kørende med sit hverdagsjob, og betalt huslejen og fodret hunden og "Odin", vores substistensløse lejer, med Masterbrews. (Odin, ikke hunden. Den får almindelig hundemad).

Men der er sket store ting i vores elskede OB siden I hørte fra os sidst. PH er kravlet tilbage på sit kontor, forslået og udskældt, men med Superliga-statussen i behold, og et par dovne luksusspillere fattigere. Og i stedet for at ansætte Bordinggård eller Schønberg eller andre oplagte kandidater, tog han røven på fodbolddanmark, og hyrede Troels Bech til det ledige trænerjob, ud fra devisen "tredje gang er lykkens gang".

Og Bech er straks gået til jobbet med sin ukuelige optimisme, og stille kompetence. Mindre end tre måneder efter OB-fansene stod til den sidste kamp mod HB Køge og sang "aldrig, aldrig mere Troels Bech", blev han kaldt frem til hyldestsang og klapsalver fra de samme fans inden kampen mod Brøndby. Forbandet være dine brune hundeøjne og intelligente one-liners, Troels Bech! Man kan bare ikke stå imod, når han skruer op for charmen og lader hånden glide gennem Kennedy-håret på den der skødesløse måde.

Men hvad kan vi så forvente af Becholutionen? Et boldbesiddende, højt pressende, short-passende, teknisk OB!? Og grise der flyver? Og to torsdage i en uge?

Men han mener det sgu! Som Nixcha pludselig råbte fra sofaens dyb under træningskampen mod AGF: "Hvem er I, og hvad har I gjort med mit OB"? Men det var OB. De samme spillere, der ikke kunne ramme en ladeport med en aflevering over fire meter et par måneder tidligere, spillede pludselig sammenhængende afleveringsfodbold, og selv Hans Henrik og Anders Møller lignede lidt Xavi og Andres Iniesta (hvis man drak 16 Albani og kneb øjnene så meget sammen at man lignede Clint Eastwood)

En uges tid senere stod vi lamslåede på Brøndby Stadion og var vidner til vores første sejr ude mod BIF siden 2009. Men det var dog et noget mere genkendeligt OB-hold, der fedtede sejren hjem. Tiki-taka var det sgu ikke, mere "taka-fordi-I-er-så-ringe-foran-mål-Brøndby", og en venlig tanke til Lars Christoffersen for ikke at mene, at fodbold er en kontaktsport. Men det var en sejr. Og midt i kampen skete noget forunderligt. En af OB-spillerne startede en afleveringsserie, hvor vi ikke mistede bolden i adskillige minutter. Nogle-og-25 sammenhængende afleveringer. I træk! Fra OB! Fansene havde heldigvis set nok spansk fodbold til at vide, at man kan råbe "Olé" efter hver aflevering i sådan en situation. Madeupfootballstatistics.dk mente, at det var flere sammenhængende afleveringer end OB havde i hele Lars Olsens regeringstid.

Vi vil gerne medgive, at det var en noget heldig sejr, men sammenholdt med de unge spilleres entusiasme, vores økonomiske muskler, Troels Bechs ubetvivlelige evner, jubilæumsfeberen og Mendys skifte til Brest spreder der sig en ny duft i OB.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg sværge at det duftede af... Optimisme!?

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Hvor er det dog bare trist, at man endnu engang skal se en af de bærende spillere i OB allerede være væk fra klubben, rent mentalt. Det skete med Utaka, og nu er det så DDs tur.

Eric Djemba-Djemba har aldrig været den mest professionelle fodboldspiller i verden. Hans tid i OB har været plaget af skærmydsler med dommere, trænere og medspillere, og en evne til at koste mål i stort set alle "store" kampe.

Vi har forsvaret ham før, men nu er bægeret ved at være fuldt. At se en af klubbens førende spillere gå ud midt i en nedrykningskamp og melde ud, at han er på vej væk, er et slag i ansigtet på de fans der har støttet ham hele vejen igennem hans OB-tid, og den klub der mere end nogen anden har fået hans karriere på ret køl. (OB er faktisk den klub som DD har spillet flest kampe for i sin karriere)

Det er på tide at sige farvel DD. Det var rart at lære dig at kende, og vi siger tak for alle de gode oplevelser vi trods alt har delt, men det er nok bedst for begge parter, hvis samarbejdet stopper nu. Det er synd at din mentale indstilling aldrig helt har stået mål med dine evner.

You could have been a contender, som Brando engang (næsten) sagde.

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

En(dnu) en fremmed flytter ind...

Vi vil gerne beklage de manglende opdateringer de sidste par uger, men det har været trange tider her på kontoret.

Nixcha har måtte arbejde som et bæst for at betale reparationen af vores mikroovn, der gav endeligt op i påsken, efter Hannes havde lavet estisk påskekartoffeltaffel i seks timer i træk.

Kbhob har været under jorden, siden han skrev om de mærkelige tendenser i OBs opførsel på det seneste. Jeg får kodede mails og telegrammer fra ham fra hele landet, om "en konspiration mellem UEFA, Unicef og DBU", ture ind i OBs omklædningsrum i vasketøjskurve, og andre totalt usammenhængende historier. Jeg frygter for både hans helbred og sindstilstand.

Derudover har jeres kære redaktør været ramt af tandbetændelse, influenza og dødsfald i familien, så der er ikke noget at sige til, at stemningen har været lidt trykket på kontoret på det seneste.

Men den berømte dråbe kom alligevel i sidste uge, da det pludseligt ringede på døren en eftermiddag. Jeg lå på sofaen og kløede hunden bag øret, og drak et større glas rom med ibuprofen for at tage tandsmerterne, da dørtelefonen brummede.

Jeg gik fortumlet ned af trappen, og åbnede døren. Udenfor stod en ældre herre, i lettere alkoholopløst tilstand, og svajede. Jeg bruger ordet "herre" løst her. "Bums" eller "subsistensløs" ville måske være mere passende. Han var høj, tynd og godt oppe i årene. Han havde langt gråt hår og langt gråt skæg og var iført en lang mørkegrå meget slidt frakke, der gik helt ned til jorden.

"Ja, kan jeg hjælpe med noget"? spurgte jeg. "Jeg leder efter Hannes. Kender du ham? Køn ung fyr fra den anden side af  Østhavet.", lød svaret.

Jeg sukkede for mig selv. Hvad fanden havde knægten nu rodet sig ud i.

"Hvem må jeg sige det er"? spurgte jeg. Den gamle mand svajede lidt inden han svarede: "Sig det er hans ven Odin".

"Odin?" Jeg løftede et skeptisk øjenbryn "Virkelig?" Min tandpine blev pludselig værre. "HANNES! Get your estonian ass down here NOW!", råbte jeg op af trappen. Hannes klaprede ned til os i sine fodboldstøvler.

"Yes? Oh. Hello Ohdjin, is good to see you", Hannes smilede et af sine drengede charmesmil. Den gamle mand smilede igen og lod som om han lettede på en hat.

"Who is this guy, and what is he doing here?", forsøgte jeg mig.

"This is my friend Ohdjin. I met him at Ådalen, and he helped me with training. He told me he couldn't find his home, so I say: we have extra room in office".

"You WHAT?!" Min tand dunkede om kap med med blodåren i min pande. "We already have an estonian U19 player and a dog living here, we don't have room for old, drunk guys."

"Jeg vil ikke være til besvær", blandede den gamle mand sig, "men der er visse fordel ved at have Alfaderen til højbord". Han bøvsede, og en stank af sprit og død bredte sig over vores lille selskab. Først nu lagde jeg mærke til Masterbrew'en i hans hånd.

"ALFADEREN?! Som i gudernes konge? Hannes, not only is he drunk, he's probably also crazy" Jeg var på grænsen til et hysterisk anfald nu. "Hvis du er Odin, "Alfaderen", hvorfor ankommer du så i en gammel Mercedestaxa?"

"Ah, ja. Jeg prøvede at kalde på min hest, men i stedet ankom en af disse vogne uden heste, som åbenbart er måden man rejser på nu."

Jeg kiggede over skulderen på drukmåsen, og så en fed taxachauffør sidde og pille næse i sin gammle Mercedes. På døren stod "Slejpner Taxi Faaborg" med falmede bogstaver.

"Jeg kan simpelt hen ikke forholde mig til det her lige nu", stønnede jeg opgivende. "Vi er i NEDRYKNINGSFARE, for fucks sake! Men ok da, vi kan vel rydde baglokalet for et par nætter, men jeg gider ikke have noget ballade! Hannes, he is your responsibility. If he throws up, you clean it!"

"Det er mægtig pænt af dem, gode herre", snøvlede drukmåsen. "Din godhed skal blive belønnet. Vis mig til mit værelse, unge ven. Jeg trænger til at børste rejsestøvet af mig".

Hannes og "Odin" forsvandt op af trappen. Jeg var på vej til at gøre det samme, da en stemme bag mig råbte op.

"Hey, Fedtøre! Hvem betaler tuuren fra O'ense? Der krat'eme laangt herover i myllertien, og der ska jo os betals' for brooen!"

*Suk*

"Tager du udkneppede Mastercards?"

-Riflen