#kampreferater

[skyggeroveraadalen]

BIF-OB 0-1. Aprilsnarrøve fra Vestegnen.

Kort kampreferat af BIF-OB, Søndag den 1. april.

Vi starter bedst. De kommer tilbage. Vi kommer tilbage. "Tørnæs, du har kjole på!" Frem og tilba... HVAD LAVER MENDY??! Straffespark! NEEEEEEEEEEJ! KomsåWesselsKomsåWesselsKomsåWessels! FOR SATAN I HEDE HULE HELVEDE.

Nixcha ved siden af mig: "Nu bliver det op af bakke". Stillingskrig. Frem og tilbage. Frem og tilbage.

Pause. Uhm, kaffe og fransk hotdog. Fløjt. Mere stillingskrig. "Kom nu med det skide mål! Bare ét!" Frem og tilbage. Frem og tilbage. Tiden går. Tiden går. OHHH! RUUD PÅ STOLPEN Stadionspeaker: "Man of the match: Daniel Norouzi" Frispark. Spark. Fløjt. Stadionspeaker: "Og det var en udvisning til Brøndbys nummer 31, Daniel Norouzi".

Fløjt.

Slut... (Suk)

Karakterer (på 13-skalaen):

Wessels: 8. Har et par gode indgreb, og en enkelt klasseredning. Fucker ikke bemærkelsesværdigt op. Straffe er altid et lotteri.

Ruud: 7. Gode aktioner og mindre gode aktioner. Udemærket defensivt, en del fejl fremad.

AMC: 7. 10 i forsvar og 5 fremadrettet = 7.

Tore: 9. Super kamp til han bliver skadet og går ud. Kommer frem til en del offensivt og lukker godt ned defensivt.

Mendy: 5. Har et par gode aktioner fremadrettet, ligger egentligt til et 7-tal, men et idiotisk straffespark trækker ned. Især fordi det ikke er første gang.

Johansson: 8. En del fine aktioner, og har vist en del mere tænding end de fleste på holdet her i foråret. Falder lidt ud af kampen i anden halvleg.

HHA: 7. Kæmper godt, vinder en del dueller, mangler lidt i sine løb, og bliver aldrig en trussel i feltet. Sætter heller ikke de andre spillere i scene. Virker fejlcastet som hængende angriber. Som forventet.

Traoré: 9. OBs bedste. Viser gang på gang overskud og overlegen teknik. Formår dog som oftest ikke at sætte de andre OBere nok i scene, og hans skud fra distancen er rene lykkeboner (uden gevinst)

Djemba-Djemba: 6. vinder en del dueller, får lukket godt ned for BIFs midtbane, men taber også flere dumme bolde på koncentrationssvigt. Det er hans boldtab på midten, der giver Thygesen et løb mod mål, hvor han får straffesparket af Mendy.

Gislasson. 6. Løber meget, fighter forbilledligt, men det er tydeligt, at han ikke er vant til at spille angriber. Han har slet ikke øje for de andre OBeres løb uden bold, og får for lidt ud af sin fight.

Uden for bedømmelse:

Høegh, Skoubo (omend Skoubo generelt burde have et los i røven)

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Et los i bollerne...

Undertegnede befandt sig i dag på vej hjemad i et bumletog fra Udkantsdanmark, mens OB spillede kamp mod HB Køge. Det var i sig selv ret ufedt.

Undervejs tikkede opdateringer fra redaktionen ind via sms. Først var det so-so, så blev det deprimerende ved 0-1. Dernæst kom en kort optur efter Kadriis reducering kort inde i 2.halvleg. Så blev der stille en 10 minutters tid. Så kom meldingen; ”1-3, Køge scorer to lige efter hinanden.”.

De fleste mænd kender til fornemmelsen, når man får et hårdt slag i skridtet, f.eks. af en bold. Vi kender den, fordi man ikke behøver at have prøvet det særligt mange gange for at kunne huske den.

Først er der selve impacten, der efterlader én lammet i nogle sekunder. Så bliver man følelsesløs i hele underlivet i  yderligere et par sekunder; og så kommer smerten. Og den bare kommer og kommer. Andre typer af smerte kan gøre en rasende, så man bander og svovler (tænk lilletå og bordben), men et hug i skridtet efterlader en fuldstændigt kraftesløs. Og bedst som man efter et stykke tid begynder at tænke, at nu kan det ikke gøre mere ondt, så bliver det værre.

Det var lidt den fornemmelse, der ramte mig ved 1-3. Som om noget hårdt og tungt var smadret ind i mine boller fra kort afstand. Jeg forsøgte efter den første lammelse spagfærdigt med et ”hvad fanden sker der?” på sms, men uden tro på det.

Kraftesløsheden havde allerede bredt sig, vrede eller vantro var helt ligegyldige. Jeg vidste, at den var god nok. HB Køge har startet foråret glimrende med adskillige gode kampe; senest var de sekunder fra at slå et tandløst AaB-hold i Aalborg. Vi er startet sæsonen resultatmæssigt miserabelt, og på Lyngby Stadion sidste søndag så jeg ved selvsyn et OB-mandskab, der over en kam lignede Paris Hilton, som lige har fået at vide, at hendes far er gået fallit.

På sin vis var det bare et naturligt resultat: det er fuldstændigt i tråd med de to holds formkurve. Jeg burde have set det komme, og jeg havde selv udtalt stor bekymring inden dagens kamp. Men jeg havde helt ærligt ikke regnet med det. Det må jeg erkende.

Min reaktion mindede mig om min gamle holdkammerat, "Rø’e" Simon Olsen, da han efter en bytur kom for sent til en fodboldkamp. Han var taget direkte til kamp fra byen. Han havde begyndende tømmermænd. Han bliver skiftet ind i 2. halvleg og efter ca to minutters spil, bliver han ramt i skridtet af en helflugter.

Der havde han det ikke så godt.

Han blev meget stille og ramt en af pludselig trang til at ligge ned, og blive ladt i fred. Det er vel omtrent sådan spillerne i OB har det lige nu. Det er sådan vi har det lige nu....

-Nixcha

[skyggeroveraadalen]

Kampreferat fra OB-HB Køge. Søndag den 25 marts 2012.

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Ovenstående var Kluden Krews umiddelbare reaktion på dagens kamp.

Her burde vel være et kampreferat, men det er egentlig meget simpelt:

Der blev ikke kæmpet i tacklingerne. Der blev ikke løbet i position. Vi havde ikke en eneste åben chance. De erfarne, og de man kan forvente går forrest på holdet (HHA, Traoré, Skoubo, AJ, Bashkim) spillede som en pose frossen lort.

De unge kæmpede som nogle gale, men fik ikke støtte nok. Forsvaret var hæderligt (AMC var MOM, OL og Timmi spillede en god kamp defensivt), og får lukket godt ned for Lyngbys farlige islæt, især Emil Larsen, men bommer i én situation. Det var én for meget.

Og så var der ingen plan B, da man først kommer bagud. 1-0. Slut, færdig.

Det begynder at lugte brændt under HCs sæde, hvad det også burde. Vi har på Kluden stor sympati for Clausen som menneske, men han har simpelt hen ikke formatet til at være træner i en top-femklub.

Hans insisteren på at lede OB ud af krisen er sympatisk, men måske det ville være bedst for alle parter, hvis han selv smed håndklædet i ringen, frem for at fremtvinge den fyring der må komme. Om ikke andet, så senest til sommer, når (og vi skriver når) vi ikke kommer i Europa.

Fyr, fyr, fyr Troels Bech!

-Riflen

[skyggeroveraadalen]

Her går det godt, her går det godt…

  Undertegnede havde frygtet dagens kamp mod FCN, fordi de bare spiller rigtigt godt i denne sæson. Jeg var bange for at FCNs hurtige pasningsspil ville udstille en langsom og dårligt organiseret midtbane; og at FCNs løbevillige offensivfolk ville få Anders Møller og unge Kasper Larsen til at ligne et par paniske rådyr, fanget i skæret fra Hjulmands skarpe, taktiske forlygter.

   Sådan gik det ikke. I stedet blev der virkelig forsøgt med højt boldpres. Det lykkedes ikke altid, og FCN blev bedre og bedre som kampen skred frem til at spille sig ud af det; men det var der. Spillerne udviste en vilje, som man savnede meget i efteråret. Og Clausen skiftede nærmest fornuftigt ud. Så operationen lykkedes – desværre døde patienten alligevel.

Især i 1.halvleg fungerede det offensive pres imod et til tider nærmest arrogant spillende FCN-forsvar for det meste glimrende. Ofte blev målmand Jesper Hansen eller de to midterforsvarere presset til håbløse lange bolde frem ad banen, og bolden blev brudt adskillige gange højt oppe på FCNs banehalvdel. Et skarpere angreb havde straffet FCN, men sådan et har OB ikke pt. I stedet for at udnytte ubalancen til at gå direkte imod mål, forfaldt OBerne ofte til at vente på medløb, der kom en anelse for sent til rigtigt at skabe panik hos FCN. Alligevel blev der skabt nogle udmærkede chancer. I den anden ende af banen viste FCN, at de kan være meget skarpe til at flytte bolden hurtigt rundt; hvilket skabte problemer i flere situationer for et OB-mandskab, der sideforskyder voldsomt. FCN skabte få, men giftige chancer; et varsel om om den kniv, der blev trukket i 2.halvleg.

  Starten af 2.halvleg var nærmest et replay af Silkeborg-kampen efter 2-0-målet; OB kom til at stå meget dybt, og FCN powerplayede sig igennem på kanterne flere gange, navnlig anført af Mtiliga og Parkhurst i topform. Presset første i 62.minut til det mål, som var begyndt at føles uundgåeligt. Clausen havde allerede inden målet taget Eric Djemba-Djemba ud, og i modsætning til Silkeborg-kampen reagerede han relativt hurtigt på målet ved at sætte Rasmus Falk på banen. Med ca. ti min igen kom Traoré også på banen, og først med denne udskiftning kom der lidt mere tryk på FCN, der ellers kontrollerede kampen med short-passing, mens OBerne løb sig trætte. Det førte til nogle gode muligheder mod slutningen, men rigtigt farlig blev det aldrig.

 Hele kampen mindede mig på en måde om den gamle Gunnar Lemvigh-klassiker ”Her går det godt, Fru kammerherreinde”. Kammerherreinden ringer hjem og får at vide, at alt er under kontrol, bortset fra nogle mindre detaljer – såsom at slottet i sidste ende viser sig at være brændt ned til grunden. I forhold til et miserabelt efterår 2011, hvor OB spillede nærmest ufatteligt ringe i nogle kampe – og bare halv-dårligt i de fleste andre – så har der været opløftende forandringer i de to første kampe. Der er faktisk flere ting, der går godt; alligevel bimler røgalarmen heftigt på flere etager. Det er sigende for OB i øjeblikket, at de gode takter ikke udmønter sig i points for et mandskab, hvor potentiale er stort, men selvtilliden er flosset og heldet og koncentration svigter i afgørende momenter.

 Et eller andet sted på ledelsesgangene i Ådalen må der være nogen, der begynder at spørge sig selv, om det vi har set i de første to forårskampe i virkeligheden ikke er det bedste OB-spil, vi har set med Henrik Clausen som træner. Og det har givet 1 point i to kampe….

-Nixcha