Verdensfjerne politikere fra overklassen
Rasmus Peter Henriksen skriver i Information, 6. juni 2014 (her lidt forkortet):
I debatten på DR2 tirsdag aften stod Suzanne Bjerrehuus i al alvor og sagde, at 152.000 kroner er småpenge. Hun fik tilmed sagt, at »man skal lade være med at gå i små sko«. I samme program fik tidligere formand for Venstres Ungdom Morten Dahlin også sagt, at det næsten ikke kunne betale sig at tage et arbejde for 17.000 mennesker i Danmark. De vil ifølge Dahlins excelark kun få 2.000 kroner ekstra om måneden ved ærligt arbejde.
Det beløb, Suzanne Bjerrehuus mener, er småpenge – der lige dækker en almindelig shoppingtur på Frederiksberg – er for mig og mine kolleger en halv årsløn. Så det kan godt være, at det er småpenge for Bjerrehuus og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, der ikke synes at have taget alvorligt bestik af sit overforbrug. Men for mig og mine kolleger er beløbet det, som betaler vores regninger.
Og når Morten Dahlin øger Venstres arrogance ved at istemme, at 2.000 kroner ikke er en særlig stor gevinst ved at gå fra arbejdsløshed og til at komme i arbejde, så må jeg bare fastslå, at 2.000 kroner ville gøre en stor forskel for mig. Det kunne henover et år betyde 14 dages ferie til Thailand, en fjerdedel af den bil, vi lige har købt – eller et nyt køkken.
Som almindelig hårdtarbejdende dansker – eller hvad vi nu bliver kaldt af Christiansborgpolitikerne – er det et skændsel at høre på de mange forskellige påstande, der kun er med til at understrege, at eliten ikke kender almindelige menneskers hverdag. Og når politikerne ikke kender – eller forstår – vores hverdag, hvordan kan de så forklare os, hvad ret og rimeligt er?
Kommentar:
De fleste politikere er fra den priviviligerede overklasse og har tydeligvis ikke den mindste viden om eller forståelse for de vilkår størstedelen af befolkningen lever i. Det der er småpenge for dem, kan være en formue for os andre. Hvordan kan de træffe økonomiske beslutninger for resten af os, når de ikke aner noget som helst om hvordan økonomi fungerer for størsteparten af befolkningen? Og hvordan kan det kaldes "repræsentativt demokrati", når politikerne er ude af stand til at repræsentere andet end den økonomiske overklasse, de selv stammer fra?
Den slags overklasse-styre har været prøvet før i tiden. Det franske kongehus levede i overdådig luksus, mens befolkningen sultede i gaderne. Derfor fattede de ikke hvorfor, folk var så vrede.
"2000 kroner, hvad er det? Det kan man vel højest få et par sko for," sagde Lars Løkke Rasmussen i 2014, og demonstrerede hvor lidt han ved om almindelige menneskers økonomi.
"Hvis folket ikke har noget brød, hvorfor spiser de så ikke bare kage?" sagde den franske dronning Marie Antoinette angiveligt i 1789, og udviste verdensfjernhed.
Nutidens overklasse-politikere burde være klar over, hvordan det gik.