#rigdom

[mariebisgaard-blog]

Hvis man sætter noget ind på det, kan man leve det samme liv, hvad enten man er rig eller fattig. Man kan stadig væk holde fast ved sine bøger og sine ideer. Man skal bare sige til sig selv: 'Jeg er en fri mand herinde', han bankede på panden, - så er man all right.

George Orwell, "Paris og London på Vrangen", s. 160

[historystx-blog]

Indvandring

ÅRSAGER

Forskere har peget på følgende årsager til de hyppige vandringer i 400-500-tallene.

·         Fattigdom

·         Sygdom

Og det er da også sandsynligt at det var hovedargumentet for, at mange folk fra ét folkeslag brød op og søgte lykken i andre lande. Men sygdom og fattigdom kan ikke have været de eneste årsager til at germanerne i de nordiske områder udvandrede. I norden var der nemlig store og velfungerende landsbyer med rigdom og velstand. Herfor er der næppe tvivl om, at samfundets bedrestillede så en genvej til rigdom via krige, vandringer og kontrol med jord. 

[klassehad]

Politiken reklamerer for Dødens Hotel

Politiken 29.april 2013:

På Kgs. Nytorv venter en hvid dame. På selskab og gæster og det funklende leben.

En ganske elskværdig dame, der værdsætter diskretion og tale fremfor snak.

Et københavner-ikon, der har hilst på sin del notabiliteter og kongelige, men efter 258 års liv nu ifører sig nye blonder og lufter ud i skørterne.

I overmorgen åbner Hotel d’Angleterre atter sine døre for gæsterne efter to års gennemgribende milliardrenovering.

Og sådan fortsætter det spalte efter spalte med begejstret candyfloss fra en såkaldt "journalist", der hellere ville være forfatter men ikke kunne finde ud af om hun helst ville skrive romaner eller reklametekster. Hele "artiklen" er én lang leflende reklame uden noget sobert indhold. Den er ikke markeret som "reklame", så måske har Politiken ikke engang fået penge for det. En tur rundt i overklasseluksus med lidt glimmer og glar er nok til at begejstre og benove skribenten, så enhver faglig og kritisk sans forsvinder.

Når man skriver om renoveringen, så kunne man jo for eksempel nævne, hvor mange arbejdere, der mistede livet under projektet.

[klassehad]

Hvad er millardærernes månedsløn?

Libertære Socialister skriver følgende på Facebook:

Det går lige så hurtigt at sige "milliard", som det gør at sige "million". Og når vi taler, tænker vi sprogligt, også når det egentlig drejer sig om matematik. Men tænk i stedet sådan her: Én milliard svarer til en månedslån på 833.333 kr. hver måned i 100 år. Men den erhversaktive periode er jo fra man er ca. 18 til man er ca. 70, altså 52 år. Så i stedet får vi, at: Én milliard svarer til en månedsløn på 1,6 millioner hele livet igennem! Fra den dag du starter som lærling/studerende/ny-i-job indtil den dag, du går på pension, får du 1,6 mio i månedsløn. Tal oversat til sprog mister lidt deres RIGTIGE betydning. Det skal man huske, når man synes, at det er helt rimeligt, at ganske få folk kan skrabe enorme formuer sammen, fordi de er så innovative og dygtige. At gå i rette med et system, der fordeler de økonomiske goder sådan, at nogle folk tjener, hvad der svarer til 1,6 mio. om måneden gennem et helt arbejdsliv, er IKKE misundelse. Her er en liste over Danmarks rigeste og deres formuer oversat til "månedsløn gennem et aktivt arbejdsliv": 1. Familien Kirk Kristiansen (Lego): 55,3 mia. kr. — dvs. 88,6 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 2. Familien Holch Povlsen (Bestseller): 24,6 mia. kr. — dvs. 39,4 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 3. Lars Larsen (Jysk): 18,0 mia. kr. — dvs. 28,8 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 4. Familien Louis-Hansen (Coloplast): 17,6 mia. kr. — dvs. 17,6 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 5. Hanni Merete Toosbuy Kasprzak (Ecco): 14,7 mia. kr. — dvs. 14,7 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 6. Familien Clausen (Danfoss): 13,7 mia. kr. — dvs. 21,9 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 7. Familien Foss (Foss): 7,9 mia. kr. — dvs. 12,6 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 8. Familien Kirk Johansen (salg af Lego-andel): 7,4 mia. kr. — dvs. 11,8 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 9. Familien Enevoldsen (Pandora): 6,9 mia. kr. — dvs. 11 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem. 10. Boet efter Mærsk McKinney Møller: 6,8 mia. kr. — dvs. 10,8 mio. om måneden et helt arbejdsliv igennem

Og det kan man jo så tænke lidt over, eller lade være.

[idaholt-blog]

En bid af kagen

Hellere mavepine i Prada-støvler end småsulten i bare tæer, for mavepiller findes der piller imod.

[idaholt-blog]

Den kroniske skyld

Jeg er plaget af en dybt hæmmende kronisk skyldfølelse, der forhindrer mig i at leve livet fuldt ud.

Ikke over at skippe en forelæsning eller spise noget ulækker junkfood på vej hjem fra byen, men en helt grundlæggende dårlig samvittighed over for kloden og verdens dårligt stillede mennesker.

Jeg får skyldfølelsen tit – mange gange om dagen i mange situationer.

Når jeg kigger rundt på mit værelse, der rummer et overflødighedshorn af lækre sager. De gør mig glad, javist. Men uden dem ville jeg også have det godt.

Når jeg har tømmermænd og bruger en hel dag på ingenting. Der er mennesker, der dør af sult hver dag. Måske kunne jeg have været med til at forebygge det, hvis jeg ikke havde brugt min søndag på at pleje de latterlige tømmermænd.

Når jeg bruger penge på ligegyldige ting. Udklædninger. Tænk, at jeg kan bruge flere hundrede kroner på noget, der bare gør en given aften en lille smule sjovere. Jeg ville jo også have en sjov aften uden.

Når jeg tørretumbler mit tøj, fordi det er nemmere og hurtigere end at hænge det op. Undskyld, Moder Jord, du skal vide, at jeg har det rigtig dårligt med det.

Og i tusinde andre situationer, hvor jeg helt dybt inde mit lille idealistiske hjerte synes, at det, jeg gør, er forkert.

Det er bagsiden af vores velstående samfund. Jeg burde være lykkelig for at være født her, og det er jeg på et overfladisk plan også. Men tanken, om at vores lykke og velstand er på bekostning af andre menneskers død og nød, er nærmest ubærlig. Den er en kæmpe bremseklods i forhold til at kunne nyde vores fantastiske samfund fuldt ud. For med velstand og muligheder følger et enormt ansvar. Et ansvar, som er helt og aldeles komplet umuligt at leve op til.

Mit rationelle jeg siger, at man kan ikke redde hele verden, men mit følsomme jeg nægter at forlige sig med den kendsgerning, og de to modarbejder hinanden konstant.

Det er langt mere en forbandelse end en velsignelse.

 Hellere en utilfreds Sokrates end en glad gris, mente filosoffen John Stuart Mill. Jeg er tilbøjelig til at være uenig. Jeg er træt af at være en utilfreds Sokrates.