Ellen Rose har skrevet en artikel i British Journal of Education Technology (Vol 42, No 3, 2011) med titlen The phenomenology of on-screen reading: University students' lived experience og digitized text. Hvis læseren har adgang til Wiley Online Library kan artiklen downloades her.
Rose foretager en fænomenologisk undersøgelse af en række studerendes levede erfaring med læsning af digitaliserede tekster:
As a teacher attempting to make sound pedagogical decisions about the use of digital texts, I find two big pieces missing from both the research and the debate. First, there is little consideration of digital texts that are not necessarily hypertextual, such as PDF documents and e-books. In contrast to online hypertexts, which are written for the Web, many of the texts that university students peruse for academic purposes begin life as paper-based books and papers, are digitised and are then read on-screen. ...
At bruge termen 'digitaliseret' frem for 'digital' er en vigtig pointe, mener jeg. Ofte skærer man nemlig al læsning på skærme over én kam, men der er jo langt fra fx en lang gennemarbejdet wikipedia-artikel til en ligeså lang og gennemarbejdet pdf-fil, som er baseret på en scanning af et afsnit i en bog. Begge tekster læses på en skærm, men førstnævnte er født digital og kan derfor alene kræve betegnelsen 'digital tekst', mens sidstnævnte blot er en 'digitaliseret tekst'.
Jeg mener denne skelnen er væsentlig, for oftest er det jo netop disse digitaliserede tekster, som fx studerende får udleveret af deres underviser til læsning i hvilken form, de så end måtte ønske. Mange vælger at printe disse tekster ud selv, mens nogle dog finder sig i at skulle læse dem på skærmen.
Det ligger i definitionen af den digitaliserede tekst, at den er statisk uafhængig af konteksten hvori den præsenteres. Dette betyder bla. at den har en fast formatering, som er defineret af det oprindelige medie – i.e. bogens format eller den sidestørrelse (stort set altid A4) som tekstbehandlingsprogrammet, hvorfra den er printet, anvender.
Det er min overbevisning at netop dette forhold er en (blandt flere) væsentlig(e) årsag(er) til at så mange vælger at printe de udleverede tekster. Den faste formatering passer nemlig så sjældent særligt godt til skærmen, hvilket gør at man konstant skal scrolle, zoome, bladre og genorientere sig under læsningen, hvorfor mediet bliver en distraherende faktor i tilegnelsen af indholdet. Ikke sjældent er teksterne et flerspalte-layout (og endnu oftere består de af helsides-scanninger, der giver samme resultat), hvilket er en forstærkende faktor, fordi man på en skærm ofte orienterer sig vertikalt oppefra og ned, mens en bog har et mere horisontalt forløb.
Det var egentlig slet ikke det, som den nævnte artikel primært handlede om. Men for mig at se var den indledende distinktion mellem digital og digitaliseret tekst alligevel artiklens vigtigste pointe. Denne skelnen giver god mening, og jeg tror ikke, at man undgår, at de fleste vil foretrække at læse tekster på papir frem for skærm, sålænge man hænger fast i de digitaliserede tekster. Først når denne hurdle er ryddet af vejen, bør vi begynde at arbejde med de andre ulemper som knytter sig til læsning af digital tekst.
Et første skridt på den vej er en kamp mod pagineringen af pdf-filer. Det giver ikke mening at paginere et dokument, hvis det aldrig er intentionen, at den pågældende tekst skal printes. Dette skriver Rose også om, men mere om det senere. Her på Persuasive Inventory er det nemlig bedst, hvis hver pointe har sit eget indlæg. Eller hvert indlæg kun har én pointe. Og det er det samme.
