nå men som sagt tog jeg ud til min mor i sidste weekend fordi jeg ikke kunne holde ud at være herhjemme. og det vidste jeg godt jeg nok kom til at betale for, for det er hårdt for mig at være sammen med andre mennesker så længe, også selvom vi er sammen uden at være sammen.
men jeg kom først hjem mandag morgen, og tænkte fedt, nu er der endeligt en mandag hvor jeg er i tale og hvor jeg ikke er psykotisk eller dårlig, hvilket jo så betød jeg kunne komme til badminton. og kunne egentligt godt mærke at det måske ville være bedre hvis jeg blev hjemme og havde lidt alenetid, men den der mavefornemmelse jeg er begyndt at mærke nogle gange har jeg ikke helt lært at lytte til endnu og jeg tænkte jeg ikke havde nogle undskyldninger, så jeg tog afsted sammen med en praktikant der er i noget arbejdsprøvning (men som er uddannet ergo). på vej derud kunne jeg godt mærke, at det begyndte at blive lidt tåget i mit hoved, at jeg blev forvirret og ikke kunne holde fast i mine tanker og begyndte at gå langsommere. gik sådan og overvejede hvad fanden jeg lige skulle gøre, vidste ikke hvordan hende der var med mig ville reagere hvis jeg sagde noget (var bange for hun invaliderede mig ved ikke at tage det alvorligt) og var også i tvivl om hvad det ville blive til (selvom jeg nok godt inderst inde kunne mærke at det var ved at gå helt galt) og håbede på, at hvis jeg kunne nå ud til hallen inden det gik galt, så ville jeg kunne kunne snappe lidt ud af det ved at komme igang med noget fysisk aktivitet. men jeg begyndte ikke at kunne gå ligeså hurtigt eller reagere på det hun sagde og på et tidspunkt stopper jeg op og siger “det er helt tåget inde i mit hoved” og derfra kan jeg ikke rigtigt huske mere i et stykke tid - hvor lang tid har jeg ingen idé om. det næste jeg husker er et kort billede af, at vi står på et fortov og jeg har en følelse af at hun er sur på mig. jeg står med min hånd omme på ryggen, væk fra hende og hun står med sin hånd rakt frem mod mig og siger “enten holder du mig i hånden, eller også begynder du at gå lidt hurtigere. altså hvad?? fair nok at man ikke kender så meget til psykose og katatoni, men prøv da bare som grundregel at gå ud fra, at folk ikke gør ting for at irritere dig, og lad være med at blive sur på mig over mine symptomer. vi kom da hjem, men har fået at vide det tog os 1 t og 45 min at gå hjem - en tur som højest burde tage 30 min hvis vi ikke vendte om der hvor vi var nået til da jeg fik det skidt, men gik helt ud til hallen inden vi gik hjem. life’s great...






















