Jeg skal starte i skole den 11. Januar... Er lige ved at dø af nervøsitet men glæder mig
The Bright Sessions
noise dept.
Keni
Mike Driver
let's talk about Bridgerton tea, my ask is open
Aqua Utopia|海の底で記憶を紡ぐ
No title available

if i look back, i am lost
art blog(derogatory)
YOU ARE THE REASON
Cosmic Funnies

Origami Around

Product Placement
One Nice Bug Per Day
Fieri Frames

Love Begins
ojovivo
Monterey Bay Aquarium

Jar Jar Binks Fan Club
Cookie Run:Kingdom Official!
seen from Türkiye

seen from Germany
seen from Mexico
seen from United Kingdom
seen from Malaysia
seen from Canada
seen from Bangladesh

seen from South Korea

seen from Venezuela

seen from Türkiye
seen from Philippines
seen from United States
seen from China
seen from Pakistan

seen from Singapore

seen from United States

seen from United States

seen from South Korea
seen from United States
seen from Germany
@sygeligtumoderne-blog
Jeg skal starte i skole den 11. Januar... Er lige ved at dø af nervøsitet men glæder mig
Efter min sidste indlæggelse på digevej, hvor jeg ikke på nogen måde følte mig hverken mødt eller forstået er jeg så bange for at have det dårligt. Jeg prøver så vidt muligt at ignorere det hver gang jeg føler at jeg har det skidt, men det er virkelig svært. Jeg har sagt til mig selv at jeg aldrig skal ind på den afdeling igen, men jeg kan jo ikke styre om jeg har det skidt og hvordan jeg kommer til at have det i fremtiden.
Ikke at afdelingen skal være løsningen hver gang jeg har det bare en lille smule svært, men det var rart at have det som en mulighed når jeg virkelig har det så skidt at bare det at trække vejret bliver et problem..
Jeg fandt lige det her på min computer.. det er lidt gammelt, men det rammer stadig meget godt
5 Extremely Popular College Degrees
Back to school season is winding down. Reality is setting in. Here’s a guide to navigating which path you should choose to finance the rest of your entire life.
Whatever GIF you identify with most just might be what you should study over the next 4+ years. Tell your parents. They’ll understand. And remember: Follow your heart.
Business
Psychology
Architecture
Pre-Med
Education
It doesn’t matter if it’s a relationship, a lifestyle, or a job. If it doesn‘t make you happy let it go.
Anonymous (via wnq-anonymous)
Found that and thought that you have to see that too.
(credits to this beautiful person that made this post)
me at a party
Min bedste veninde i hele verden har nogle ret dumme problemer med sin kæreste, på den ene side håber jeg at hun bare dropper ham, fordi jeg virkelig kan mærke at han påvirker hendes humør, selvom jeg bare skriver med hende kan jeg mærke hele hendes stemning og hvor nedtrykt hun er. Jo, allermest håber jeg da bare på at han tager sig sammen og gør sig lidt mere fortjent til hendes kærlighed, men han er sgu hård at arbejde med for hende og det går VIRKELIG op af bakke...
Jeg vil jo bare gerne have hun er glad og jeg håber bare hun kan mærke min support- ligemeget hvad der ender med at ske
Jeg er seriøst typen som ikke engang tør gå ind til gederne i zoo
Jeg var til patientundervisning i dag, og vi snakkede om psykoser. Det fik mig til at indse at jeg faktisk ikke engang er sikker på hvad en psykose er.
Jeg tænkte over at gå hjem og google en forklaring på hvad det er, men jeg tror bare også at en psykose føles så forskelligt fra person til person, og selvom en masse sikkert oplever det samme, så er der nok mange der har det ligesom mig og er usikre på om de har haft psykose lignende oplevelser, eller om det er noget helt andet end det jeg går og forestiller mig.
Havde jeg f.eks. en psykose da jeg blev indlagt første gang? og anden gang for den sags skyld? Begge gange kunne ingen ord beskrive hvad jeg følte indeni og jeg var bare træt af alt. Livet, mig selv, hele min situation... Blev jeg indlagt pga. en midlertidig tilstand af psykose? Ved jeg overhovedet hvad det er når jeg oplever det, eller er jeg så distanceret fra min egen virkelighedsopfattelse at jeg bare vil kategorisere det som helt normalt og ikke tænke yderligere over det.
Nogen gange tænker jeg over det. Om de ting jeg oplever som synes helt normale egentligt bare er noget jeg tror er normalt, fordi det føles virkeligt for mig. Jeg bliver altid spurgt af pårørende, psykologer og terapeuter hvad jeg egentligt mener når jeg bruger ordet “normal”, men jeg er ikke sikker på om jeg selv ved det. Jeg er ikke sikker på om jeg bare mener “en der ikke er mig”.
Jeg tror at det tætteste jeg har været på at opleve en psykose, var den gang hvor jeg vågnede lammet i min seng og var i tvivl om jeg sov eller om jeg var vågen, og en stemme i mit hoved fortalte mig at hvis jeg var i tvivl, kunne jeg jo bare prøve at hoppe ud af vinduet. Det var selvfølgelig skræmmende, men det var ikke noget de fandt alarmerende ude på Digevej, jeg fik at vide at hvis jeg oplevede det igen kunne jeg komme tilbage.
Jeg har bare så mange spørgsmål, og jeg er stadig ikke sikker når folk spørger mig hvorfor lægerne betegner mig som en med en skizofreni diagnose, jeg ved godt hvad nogle af symptomerne er, men jeg er ikke sikker på resten, nok også fordi at standard spørgsmålet er “jamen hører du så stemmer?”, jeg ville gerne kunne spørge en eller anden om jeg har haft en psykose og så få et klart svar, men jeg er bange for ikke at kunne få et svar som jeg finder tilfredsstillende, fordi at det ikke er nok for mig at vide at jeg har prøvet det, jeg vil vide præcis hvornår og præcis hvorfor, men det er jo ikke sikkert at nogen kan forklare mig det, når jeg selv ikke er overbevist på forhånd om at det er noget jeg har oplevet.
Det her blev rodet, men det er okay.. for jeg skriver for mig selv og det betyder ikke så meget om andre forstår hvad jeg mener, selvom det selvfølgelig ville være godt.
http://iglovequotes.net/