Solhaven
Anklagerne mod opholdsstedet Solhaven var måske tynde, men de var nødvendige. Retssagen var også nødvendig. Alternativet havde været at der ville hav været sat en standard hvor ingen administratorer af opholdssteder havde følt det nødvendigt at følge de regler der findes på området.
Faktum var at Solhaven ikke lavede de nødvendige indberetninger. Faktum var at Solhaven overtrådte regler. Faktum var at Solhaven var en så stor arbejdsgiver i lokalområdet at man aldrig fandt det nødvendigt at lave en grundig revision af de mange økonomiske transaktioner, der fandt sted mellem opholdsstedet, ejerkredsen, tilknyttede plejefamilier og gavestrømmen til forskellige offentlige ansatte så de kunne lukke øjnene for hvad der fandt sted på opholdsstedet.
Solhavens ansatte blev frikendt og der skal man se på at vi i Danmark har retssikkerhed når de anklagede er solide samfundsborgere. Her er ikke tale om et isoleret ungt anbragt menneske som bliver afhørt på en fremmed politistation uden en af landets dyreste advokater ved sin side. Her er tale om anklagede der under hele forløbet har haft den bedste rådgivning til rådighed. Da man i et retssamfund skal være 100 procent sikker på at man dømmer folk så kan selv den mindste tvivl forårsaget af en dygtig håndværker som mange advokater er, resultere i en frifindelse. Sådan er retssystemet og det er der intet galt ved.
Skal man se på hvor systemet har svigtet i denne sag, så skal man ikke se på retssagen imod de ansatte. Den retssag viser at systemet virker. Kun de anklagede og de unge var tilstede ved de begivenheder som retssagen handlede om. Kun de ved hvad fandt sted. Da alle situationer rummer mindst to sider af hver sag, kan begge parter mene at de har ret. Resultatet er blevet som det er. Det må vi acceptere.
Der hvor systemet har svigtet var da nogle af de unge var blevet dømt for vold mod de voksne. Her har de unge oplevet at blive afhørt uden man har ringet til Socialministeriet i København som kunne sende en top-professionel advokat til politi-stationen inden første afhøring. Det er her kæden hopper af. Blot fordi de unge er blevet ramt af psykisk sygdom, de er blevet misbrug under opvæksten eller er kommet fra jævne kår, er de også mennesker. Og de unge er i alle årene i den grad blevet svigtet i Solhaven sagen.
Derfor er det godt at man med denne sag har slået fast at man kan lukke et opholdssted uanset hvor mange såkaldte eksperter, der får bestyrelsesposter mod at skrive positivt om stedet. At man kan lukke et opholdssted selvom den lokale kommunes tilsyn har vægtet arbejdspladser over de unges velbefindende. At man kan lukke et opholdssted selvom man har givet gaver til nok så mange embedsfolk for at tie. At man kan lukke et opholdssted selvom det har pakket sig ind med så mange advokater at selv Folketingets paragraf 71 udvalg slet turde besøge stedet af angst for sagsanlæg.
Solhaven sagen fik måske ikke et lykkeligt endeligt for de anbragte unge som nu må gå gennem livet med ar på sjælen på grund af deres anbringelse på Solhaven, men stedet blev lukket og tiden er kommet til at finde nye veje så sårbare unge kan få steder hvor de har reel medindflydelse på deres dagligdag og blive behandlet som de ordentlige mennesker de gerne skulle vokse op og blive til.