Frygt
En kødædende bakterie, der graver sig igennem min hud. Den kommer dybere ind, jo mere jeg forsøger at holde den ude. Den fortæller mig, at verden er et farligt sted for en skrøbelig sjæl.
Jeg prøver at hele fortidens sår, men frygten fortæller mig, at jeg ikke kan klare mit liv uden at skulle flygte. Flygte gennem stofferne. Nu har jeg undgået at flygte i 73 dage, men frygten holder mig fra at søge efter min vej i livet - finde ind til min kerne.
Jeg søger sindsro, mens jeg holder vejret.









