#songgwangsa

[filmap]

헤어질 결심 / Decision to Leave Park Chan-wook. 2022

Temple Songgwangsa Temple, 100 Songgwangsaan-gil, Suncheon-si, Jeollanam-do, South Korea See in map

See in imdb

[barnsburntdownnow]

Five Buddhas (detail) Korea, unknown artist Joseon period, 1725 Ink and mineral pigments on hemp This stunningly beautiful portrayal of five Buddha is one of seven panels that once covered the walls of a small chapel at Songgwangsa, a Buddhist monastery in southwestern Korea. The painting disappeared from the temple in the early 1970′s but was later discovered in ruinous condition in an antique shop in Seoul. The painting will be returned to Songgwangsa at the end of a special exhibition at the Portland Art Museum in Oregon. 

[lovesouthkorea]

Songgwangsa temple 1|2 by Edvenchers

"Songgwang-sa is located, snugly like a nest, in the lower edge of Mt. Jogye, Songgwang-Myeon Sooncheon Jeollanam-Do.

The name of Songgwang has several legends. First, it means a temple in which 18 great monks will spread the teaching of Buddha. In other words, ‘Song' indicating ‘18 great men' means 18 great monks, and ‘Gwang' indicating the wide spread of Buddhism means a temple in which 18 outstanding monks will expand the Buddhism extensively. 

Second, there is a legend related to Jinul, the national master Bojo. In other words, as the master selected a site for moving Jeonghyegyeolsa, he flied a black kite made of wood in Mt. Mohu, and it landed at the back of the current Guksajun. Hence, the name of the back was called Chirakdae(the place where a black kite landed). Based on this legend, Yookdang Nam Sun Choi expounded Songgwang-sa as the Solgaengee temple by paraphrasing the meaning of Songgwang as Solgaengee(the dialect of a black kite). 

Last, it was previously called ‘Pine Hill' due to many pine trees(Solgaengee), and Mt. Songgwang stemmed from it so that the name of the mountain was changed to the name of the temple. "

[jdtheexplorer]

Sightseeing in Suncheon-si @ 낙안읍성민속마을 and 송광사

[lovesouthkorea]

Songgwangsa temple by CsOH

[lovesouthkorea]

[lovesouthkorea]

Songgwangsa (Hangul: 송광사), one of the three jewels of Korean Buddhism, is located in Jeollanam-do. While originally founded in 867 (Silla Period), it was established in 1190 by Zen Master Jinul (Chinul). Though smaller in size, it is considered as the greatest among the trio of the Three Jewel Temples of Korea representing the Bulbo, Beopbo, and Seungbo. Songgwangsa Temple qualifies as a Seungbo temple, and Seungbo refers to those disciples who learn many things of Buddha and practices them. The reason Songgwangsa temple became a Seungbo temple is because many high monks were produced from this temple. 

 Over the centuries, it has been rebuilt many times and is now fully restored. As it has been the residence of many monks, the monastery has an assortment of stele and pagodas which contain the ashes of many monks. One of the oldest living quarters in Korea is located at Songgwangsa.

Songgwangsa Temple has three great treasures: the 'Bisari Gusi', 'Ssanghyangsu', and 'Neunggyeonnansa.' Bisari Gusi is a rice container that was made from a large tree. It was used to store the rice for monks, and because it was so large, it contained rice enough rice for 4,000 monks. Ssanghyangsu is two very large Chinese Juniper trees. Lastly, Neunggyeonnansa is a plate belonging to Songgwangsa Temple, and it was built with many intricate designs.

[derhvordetkloer]

Ferie - d. 28. maj - Seonamsa og Songgwangsa

Fra alle landets kroge og hjørner flokkedes folk til templerne for at fejre min fødselsdag. Og Buddhas.

Vi startede med at tage til Seonamsa, fordi det ud fra internet-billeder virkede som det pæneste tempel i dagslys. Da vi ankom, var vi så heldige, at det lige passede med, at vi kunne nå en shuttle-bus, der kørte op til templet fra parkeringspladsen. Jep, det var en munk der kørte. Nej, vejen op til templet er ikke ment til at shuttle-busser kan køre ad den. Tænk Halløj i Klostret 2. Jep.

Da vi skulle derfra igen mødte vi en af de mest ubehøvlede personer på turen og en af de rareste:

Fru-Noget-Så-Sur-Politibetjent: 

Hvis arrigskab var en person, ville det klart være hende her.

Hun påstod - arrigt - at vi havde sprunget over i køen til bussen, selv om vi var nogle af de første, der havde ventet.

Hun kom selv kun lige før bussen kom.

Da hun kom ind i bussen skubbede hun en ca. 13-årig dreng, der stod og (ligesom alle andre) var ved at gå ned mod enden af bussen. Hun havde stået bag ham i to sekunder, hvorefter hun på arrigt koreansk råbte ”SÅ FLYT DIG DOG” imens hun skubbede ham så hårdt, at han næsten faldt ned af trapperne til udgangen af bussen.

Fru-Meget-Meget-Fantastisk-Midaldrende-Kvinde-Som-Gerne-Screener-Af-For-Fru-Noget-Så-Sur-Politibetjent:

Den mest feminine person, jeg nogensinde har set i vandretøj og solskærm.

Hun havde set, at vi havde ventet i lang tid, men ikke var kommet ind i køen til bussen, så hun lod os komme ind foran hende.

Hun gav den anden, yngre kvinde igen - med den frygtede "jeg er ældre end dig, så tys-tys"-stemme.

Hun blokerede fuldstændigt for Politibetjenten indtil vi var godt inde i køen.

Seonamsa og Songgwangsa er nogenlunde i samme retning fra Suncheon by, men det er to forskellige busser, der går til hvert sit tempel. Men. Der er visse steder, hvor stop-navnene overlapper, så vi stod af i en lille flække, der hedder Seungju. Den består mest af alt af to veje, en rundkørsel, et lille supermarked og enfolkeskole. Men åbenbart er deres busstoppesteder meget forskellige. Vi sad ved det busstoppested, vi var stået af ved, og ventede på bus 111, der hvert 40. minut kører mod Songgwangsa. Det var først efter et stykke tid, at vi fik spurgt nogle lokale om bus 111 kom forbi det stop. Det gjorde den ikke. Så vi gik op til Seungjus Anden Vej og ventede ved et stop, hvor Seonamsa stod på, men hvor bussen, der skulle mod Songgwangsa, åbenbart skulle komme. Og den kom. Og vi kom til Songgwangsa.

Ved Songgwangsa var der ingen munkebetjent shuttlebus, så vi måtte gå den forholdsvis lange vej fra parkeringspladsen til templet. Da vi ankom til templet begyndte vi lidt at spekulere på, hvordan de egentlig tændte de der lanterner. For vi havde kun set meget få lanterner med ledninger sat til, og resten var bare tomme papirkugler. Kl. 19.30 fandt vi ud af det. Alle blev bedt om at hjælpe til. Munkene kom med et par kasser stearinlys, og så var det ellers bare om at få lys i lysene og lys i lanternerne. Overhovedet ikke nemt, når der ikke skal mere end en lille brise til at puste flammerne ud.

Men flot var det.

Billeder fra Seonamsa kan findes her, her og her.

Billeder fra Songgwangsa kan findes her, her, her og her.