Gæsteindlæg: Havnen rundt på 25 dage
- Det er næsten to uger siden, vi tre testcampere lagde fra land til 25 dages horisontudvidelse ombord på Nørgård Mikkelsen. Besætningen har taget vel imod os, og vi har været med fra dag et.
Frivillige til Røde Kors Odense Månedens store skattejagt er for Røde Kors Odense, hvor vi skal skaffe besøgsvenner til ensomme ældre. Der er stigende efterspørgsel på besøgsvenner i alle aldre, og specielt de lidt mere ”modne” frivillige efterlyses. Dem kan vi forhåbentlig lægge kursen mod, inden vores togt her er omme. Fremmede vande Hver dag er som at være i nyt farvand, hvad end den står på Røde Kors, Invita eller noget helt andet. Vi suger til os og lærer nye knob og tricks hver eneste dag, for vi er jo stadig lidt nogle landkrabber her i selskabet. Planken ud Vi drager dagligt ud i stormen, og der spejdes i alle retninger og hver en vinkel vendes. Undervejs er der både høje bølger og gunstige vinde. Vi både græder og griner, og græder af grin. Og forhåbentlig finder vi nogle perler undervejs.
For besøgsvennen er der kun tale om et par timers besøg om ugen. For den ældre er de timer guld værd.











