#underviser

[tigerens-rede]

Jukas Killemose - spirituel lærer på Tigerens Rede

Tigerens Rede og Jukas’ betydning for meditationscentret

Tigerens Rede er et center for meditation og undervisning. Jukas har bidraget til stedets udvikling som underviser og del af den meditative

Nu har Jukas Killemose fået sin helt egen hjemmeside, hvor du kan læse om hans undervisning på Tigerens Rede, , i København, i Norge og online. På siden kan du også lære meget mere om Jukas' betydning for Tigerens Rede og meditationscentrets udvikling gennem årene.

[flourishlab]

Sidste “skoledag” inden sommerferien, skal da fejres med kage henne💜😊 Elsker mit job og elsker når kursisterne overrasker med sødt til ganen🎉💜😊 #sidsteskoledag #sidsteskoledag2018 #kage #underviser #nydelse (her: Holbæk)

[zilmers]

Skønne @albertefujia kom og underviste mig i nye foldeteknikker i to skønne timer i dag som min nye freelancer. 15 år og 9 års erfaring i origami på mesterligt niveau 🙏👌⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ dejligt med et bredt netværk af passionerede godtfolk #origami #teacher #underviser #nyeteknikker #folde #teknikker #nårpraktikantenunderviser (her: Tapetværkstedet)

[flourishlab]

Nyder stilheden på kontoret og er glad for, at været tilbage efter påskeferien😊 Jeg ønsker alle en fantastisk dag og super uge🌸 #femininautist #autismevenlighverdag #kvindemedautisme #underviser @aspienwomen (her: UCC Campus Carlsberg)

[studruc]

Når underviseren venligt spørger, om man kan springe pausen over, så man kan nå længere i dagens program.

[forlagetklim-blog]

Grundbog i pædagogik til lærerfaget – en indledning

'Grundbog i pædagogik til lærerfaget' har netop modtaget en fremragende lektørudtalelse. I den forbindelse poster vi her bogens forord af redaktør og bidragyder Claus Madsen.

Pædagogik er “… den vanskeligste og vigtigste af alle kunstarter.” Det sagde den legendariske pædagogiske tænker John Dewey (Dewey, 2006: 29).     Det er altså ikke nogen nem opgave at bedrive pædagogik i skolen – at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som fører til, at eleverne lærer noget væsentligt, udvikler sig og dannes. Selvom det er en vanskelig opgave, så må netop den samfundsmæssige vigtighed kunne begrunde, at man til stadighed forsøger at forbedre og udvikle den pædagogiske tænkning såvel som den pædagogiske praksis. Netop samklang mellem teori og praksis og muligheder for at begge dele gensidigt kan berige hinanden – mere praksis-informeret teori og mere teoretisk funderet praksis – må være det, der tilsammen kan gøre pædagogikken til en kunstart og den nødvendige lærer til en ‘pædagogisk kunstner’.     Jeg har som censor i de pædagogiske fag på læreruddannelsen – og i andre undervisnings- og læringsmæssige kollegiale sammenhænge – haft fornøjelsen af at drøfte alverdens interessante temaer med vidende og ambitiøse folk inden for det pædagogiske fagområde. Undervejs i disse drøftelser faldt snakken på ‘mangler’ omkring bøger, der er tilpasset den særlige målgruppe, som lærerstuderende og lærere udgør i forhold til det pædagogiske fagområde. Der findes en lang række bøger om pædagogik, som er mere bredt målgruppeorienteret, ligesom der findes mange specifikt til lærergerningen, men som så måske ikke er tænkt som grundbøger, der bredt dækker fagfeltet.     Ambitionen med dette projekt, denne antologi – en grundbog i pædagogik bestående af særligt udvalgte allerede udgivne tekster og særligt inviterede nyskrevne bidrag – er således at levere en grundbog i pædagogik, som er direkte målrettet lærergerningen. Eller med lidt mere ambitiøse formuleringer: at levere en sammenhængende indføring i det grundlæggende og basalt væsentlige inden for pædagogik i relation til lærergerningen i det 21. århundrede.     Det er naturligvis store ord. Men det er ikke desto mindre den energi, der har drevet projektet. Bogen tilbyder altså en sammenhængende, men på ingen måde dækkende indføring i sit emne. Det er væsentligt at understrege, da formentlig ingen bog – heller ikke med titel af grundbog – kan præstere dette. Men ambitionen er, at man med denne bog i hånden er rigtig godt på vej – og umiddelbart kan få en fornuftig indføring i det, der er grundlæggende og basalt væsentligt inden for lærerfagets pædagogik. Målgruppen er beskrevet helt konkret på følgende måde: 'Grundbog i pædagogik' til lærerfaget henvender sig først og fremmest til studerende og undervisere ved læreruddannelsen i Danmark, sekundært til erfarne (uddannede) lærere, der ønsker at kvalificere deres professionelle virke yderligere. Bogen er med andre ord – opstillet i punktform – en bog om pædagogik

der er målrettet én og ikke alle eller flere professionsbacheloruddannelser

med helt særligt fokus på lærergerningen i den danske folkeskole

specifikt målrettet primært til studerende på læreruddannelsen, som både føler sig “kaldet” til gerningen og samtidig er ansporet til at ville levere optimal kvalitet og størst mulig professionalitet i virket – og for hvem det pædagogiske felt er et nyt fagområde; sekundært til allerede praktiserende lærere

skrevet til denne målgruppe, således at det er en grundlæggende præmis for teksternes forklaringsniveau, at læserne fortrinsvis er nyorienterede mod det pædagogiske fagstof (og antages i vid udstrækning at have manglende forudsætninger på området). Mest muligt af det teoretiske stof er derfor også forsøgt formidlet med eksempler fra eller relateret til pædagogisk praksis

der forsøger at anspore læserne/de studerende til at engagere sig i pædagogiske diskussioner – både undervejs i studiet og i deres kommende virke som fagprofessionelle

Bogen har en ambition om ikke blot at være et læseværk, men også et arbejdsredskab. De forskellige temaer er tilføjet ansporinger til ‘refleksion’, dvs. spørgsmål, man kan stille sig selv og stille hinanden i et kommunikativt fællesskab for at udfordre og forstyrre forståelser inden for det lærerfaglige pædagogiske fagområde. Som arbejdsredskab skulle bogen dermed gerne give anledning til videre eftertanke og forhåbentligt anspore dig/jer som læser/e til fortsat refleksion og fortsat og yderligere fordybelse i det pædagogiske fagområde. Bogen har således samtidig en ambition om ikke at berøre alle felter af pædagogik og mere konkret en ambition om ikke at berøre felter af pædagogik, som ikke har direkte relevans for lærergerningen. Bogens overordnede temaer er:     •    Pædagogiske grundsyn     •    Dannelse     •    Pædagogik og professionalitet     •    Lærerrollen     •    Folkeskolens historiske grundlag Denne artikel indleder bogen, og herefter følger de udvalgte bidrag, der tilsammen dækker de fem overordnede temaer. Afslutningsvis er der et afsnit ‘Om forfatterne’. Tema 1: Pædagogiske grundsyn Dette tema dækkes af artiklen:

Lars Løvlie og Kjetil Steinsholt: Pædagogiske grundsyn.

Begge er anerkendte norske pædagogiske tænkere og har i årevis skrevet om pædagogik og relaterede temaer i en lærerfaglig kontekst. Artiklen er oversat fra norsk og lettere bearbejdet, da den oprindeligt er en indledning, prolog, til den norske antologi Pedagogikkens mange ansikter. Artiklens omdrejningspunkt er ‘pædagogisk tænkning’.

Tema 2: Dannelse Dette tema dækkes af tre meget forskellige artikler; tre forskellige relevante bud på, hvordan man kan forstå og arbejde med dannelsesbegrebet i en lærerfaglig kontekst. Det er ikke tre konkurrerende forståelser, som man skal vælge imellem, men forskellige bud på forskellige vinkler og perspektiver, som alle kan bidrage til den komplekse forståelse af dannelsesbegrebet, man nødvendigvis må anlægge, da dannelse næppe kan beskrives og forstås meget enkelt. De tre artikler er:

Stefan Ting Graf: Wolfgang Klafkis dannelsesteori – præsenteret og udfordret

Den tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki er formentlig en af de mest indflydelsesrige dannelsestænkere i nyere tid i den lærerfaglige pædagogik i Danmark. Stefan Ting Graf var i 2004 medforfatter og medredaktør på en antologi, Fylde og form, om Klafkis dannelsesteori – i teori og praksis – og bidrog blandt andet med en meget rost og anvendt indføring i teorien. Graf har fornyet denne indføring, som er det første bidrag om dannelse her i bogen.

Ole Thyssen: Dannelse i moderniteten

Den næste artikel om dannelse bidrager Ole Thyssen med. Artiklen leverer en beskrivelse af dannelsens historie og idéer om dannelsens mål samt fire forskellige betydninger af dannelse. Artiklen er oprindeligt publiceret i Dansk Pædagogisk Tidsskrift i 2001, men er her hentet fra antologien Uddannelse og dannelse Klim, 2004.

Lars Løvlie: Individualitet, fællesskab og dannelsens mangfoldighed

Det sidste bidrag om dannelse er skrevet af Lars Løvlie, der var medforfatter på artiklen om “Pædagogiske grundsyn”, bogens første tema. Løvlie beskriver dannelse som et forhold mellem individualitet og fællesskab – og at dannelse er navnet på det, der sker, når dette forhold udvikles, forandres og omdannes. I den forbindelse skriver Løvlie om dannelsens mangfoldighed og demokrati. Artiklen er oprindeligt fra 2001 og indgik også i føromtalte Klim-antologi fra 2004. Tema 3: Pædagogik og professionalitet Dette tema dækkes ligeledes af tre artikler. Alle tre er nye bidrag skrevet til denne antologi.

Kirsten Krogh-Jespersen: At uddanne sig til professionelt lærerarbejde

Kirsten Krogh-Jespersens artikel handler om, hvad det vil sige at uddanne sig til og arbejde som professionel lærer. Artiklen diskuterer, hvordan vi kan forstå professionalisme i lærerfaget med viden, kunnen og erfaringer som udgangspunkt for en professionel pædagogisk praksis, hvor udfoldelse af professionelt skøn og god dømmekraft indgår. Krogh-Jespersen har skrevet om pædagogik og didaktik i mange år og har blandt andet en ph.d.-grad med afsæt i forskning omkring professionalisering af lærerarbejdet.

Ole Gammelgaard: Pædagogisk tænkning i professionel praksis – om undervisning som komplekse eksperimenter

Den næste artikel handler om, hvordan man kan betragte undervisning som komplekse eksperimenter og i dagligdagen forsøge at bringe pædagogisk tænkning i spil i sin professionelle pædagogiske praksis. Dette belyser Ole Gammelgaard dels gennem teoretiske overvejelser og dels gennem egne eksempler fra voksenundervisning og i den forbindelse demonstration af anvendelse af en matrix for undersøgelse, formidling og udvikling af undervisning.

Claus Madsen: God anderledeshed i det refleksivt moderne

Det tredje bidrag handler om, hvordan man i det refleksivt moderne kan skabe de rette læringsmæssige udfordringer for eleverne – herunder om, hvordan man, med den tyske sociolog Thomas Ziehes begreber, kan skabe god anderledeshed i undervisningen. Det er ikke længere nok at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, erfaringer og interesser. Det er de gabende vant til. Hvordan kan man så pirre deres nysgerrighed og forstyrre deres forståelser for at understøtte deres læring, udvikling og dannelse? God anderledeshed er den optimale forstyrrelse, der får eleven ‘op af stolen’ og til at engagere sig i både stoffet og processen og dermed lære noget. Hvordan kan man som lærer i folkeskolen i det refleksivt moderne praktisere god anderledeshed? Tema 4: Lærerrollen Bogens fjerde tema dækkes, som det foregående, af tre nyskrevne bidrag. Lærerrollen omhandler både den professionelle rolle, man indtager i positionen over for eleverne, i den kollegiale samarbejdsposition og i positionen over for forældrene. De tre bidrag leverer tilsammen et bredt funderet bud på, hvad der er pædagogisk centralt i forhold til lærerrollen i den professionelle, lærerfaglige pædagogiske praksis.

Lotte Rahbek Schou: Læreren som mester, som meddeler, som terapeut og som maieutiker

Lotte Rahbek Schou har tidligere skrevet artikler med titler, der ligner denne lidt. Første gang i forbindelse med et nordisk forskersymposium (konference) om lærerprofessionalisme i 1993. Denne artikel er en bearbejdning og videreudvikling af hendes tidligere bidrag inden for temaet. Det er dog værd at hæfte sig ved, at artiklen er skrevet specifikt til denne bog og dens formål og målgruppe, og at den udgør hendes seneste udgave af en formidling af temaet. Artiklen er udformet som en diskussion af fire typificerede lærerroller: rollen som mester, rollen som meddeler, rollen som terapeut og rollen som maieutiker. Det er hovedsagelig den sidstnævnte lærerrolle, der forsvares i artiklen.

Peter Andersen: Undervisningsledelse – læreren som leder af undervisningen

Gode undervisningsledere oplever mindre uro, og eleverne lærer mere. Hvordan bliver man klædt på til at lede undervisningen? Artiklen gennemgår, hvad ‘undervisningsledelse’ er, herunder ikke mindst hvad der karakteriserer god undervisningsledelse.

Hanne Knudsen: Lærerroller i skole-hjem-samarbejdet

Hanne Knudsen har en ph.d. inden for feltet ‘skole-hjem-samarbejde’ og har skrevet en artikel om, hvad dette samarbejde er, og hvordan man håndterer det som lærer. Artiklen belyser de aktuelle forståelser og håndteringer af samarbejdet og viser nogle af de dilemmaer, der ligger i disse. Et aktuelt dilemma er, at læreren både forventes at få forældrene ‘på banen’ og sørge for, at de ikke ‘blander sig’. Tema 5: Folkeskolens historiske grundlag Bogens sidste tema belyses gennem en enkelt artikel, som løfter dette store tema meget grundigt og dygtigt.

Finn Held: Politisk dannelse – og folkeskolen

Hvad skal folkeskolen? Og hvordan er vi “havnet”, hvor vi er i dag? Finn Held gennemgår i denne artikel udviklingen i Folkeskolelovens formålsparagraf, det vil sige udviklingen af det arbejdsgrundlag, der er politisk styrende for folkeskolens virke, og som både har en historik med sig og bærer forskellige intentioner i sig. Alle artiklers litteraturlister kan ses som yderligere ansporinger. Dels angiver listerne, hvilke kilder forfatterne har lagt til grund for deres artikler, men er samtidig også inspiration til videre læsning for de, der har lysten, viljen og evnerne til at gå nogle spadestik dybere med udvalgte temaer.

Opdragelse – et pædagogisk tema Skal man undervise eller opdrage i skolen? Ifølge Luhmann er undervisning opdragende (2006), ligesom opdragelse vel kan indeholde elementer af undervisning. Jens Rasmussen (2003) skelner mellem skolens og hjemmets forskellige opdragelsesopgaver, hvor pointen er, at hjemmet ikke kan opdrage til skolen og skolen ikke opdrage til hjemmet, da der er tale om to vidt forskellige kontekster – og to vidt forskellige sociale systemer – som eleverne indgår i. Oplevelser, erfaringer og læring i en kontekst kan ikke ‘bare sådan’ blive overført til en anden kontekst, selvom de elever, der bevæger sig i de forskellige kontekster, er de samme individer. En væsentlig forskel er, hvilke ‘koder’ der eksisterer i de forskellige kontekster – fx målestokke for rigtigt og forkert, godt og skidt osv. Hvad kan man tillade sig at sige, hvordan er ‘kulturen’, hvem bestemmer hvad, hvilke relationer har man til hinanden, og hvilken historik har man sammen, er blot nogle af de elementer, der er forskellige i de forskellige kontekster. Præmisserne for vores sameksistens er også væsensforskellig. I hjemmet er betingelsesløs kærlighed som regel en forudsætning, mens det er andre ‘koder’, der gælder i skolen. Det er således i hjemmet, at man opdrager til hjemmet, mens det er i skolen, at man opdrager til skolen. Men hvad så med det fælles ansvar – og et fælles ansvar over for elevernes/børnenes ve og vel i alle kontekster? Her må skolen og hjemmet bidrage både hver især, men også i den særlige sociale kontekst, det særlige sociale kommunikationssystem, som skole-hjem-samarbejdet udgør.     Det er vigtigt med en god dialog og et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet. Begge parter har en gensidig forpligtelse til at understøtte elevernes udbytte af skolegangen. Lærerne har pligt til at underrette forældrene om udbyttet – og til at inddrage både elever og forældre i udvælgelsen af, hvad der har betydning for den enkelte. Forældrene kan forvente en professionel opgaveløsning, og de kan i øvrigt finde lovkrav om mål for fagene og meget andet på Undervisningsministeriets hjemmeside. På den anden side har skolen og lærerne som regel også en række krav og forventninger til forældrene, som i grove træk handler om, at eleverne møder skole- og læringsparate til undervisningen.     Samarbejdet mellem skolen og hjemmet kan ikke blot være en udveksling af krav og forventninger. Man må med hinanden drøfte muligheder for, at man i hver af disse kontekster kan bidrage til en positiv indflydelse på den anden kontekst; at man i skolen i en positiv ånd inviterer til, at visse emner drøftes hjemme og at visse opgaver løses i fritiden både i og uden for hjemmet, mens man i hjemmet fx omtaler skolen og lærernes arbejde positivt og aktivt forsøger at støtte eleverne i at engagere sig i skolearbejdet og dermed i eget læringsarbejde, egen udvikling og dannelse.     I et fællesskab har alle ansvar for, at fællesskabet fungerer. Det fællesskab, der eksisterer i en klasse, har de enkelte elever sammen med læreren ansvar for, men også forældrene bærer et ansvar for at støtte børnene i deres anstrengelser for at arbejde mod positive gevinster i og af fællesskabet og samtidig hjælpe børnene væk fra afveje, hvor det modsatte er på spil. Skole-hjem-samarbejdet er som nævnt nærmere beskrevet i Hanne Knudsens artikel.     Denne lidt længere passage om ‘opdragelse’ skal ses i lyset af, at opdragelse, ud over at være et af de pædagogiske begreber, som bliver behandlet i artiklen om Pædagogiske grundsyn, er fravalgt som særskilt pædagogisk tema i denne bog. Begrundelsen er, at den undervisende opdragelse eller den opdragende undervisning kan forstås som implicitte ingredienser i den pædagogiske praksis, man som professionel lærer håndterer i skolen.     Jeg vil til slut rette en stor tak til alle forfattere for et stort og flot arbejde. Bogen er blevet helstøbt og solid på grund af jer og jeres bidrag. Dernæst vil jeg rette en tak til Pædagogik Til Tiden-redaktionen hos forlaget Klim for mange og spændende diskussioner undervejs i tilblivelsen af bogen, og for sparring omkring bogens sammensætning, indhold og opbygning. Jeg vil også gerne rette en stor tak til alle de seminarielærere (adjunkter og lektorer), som igennem en håndfuld år har bidraget i diskussioner omkring, hvilke temaer og bidrag en sådan bog med fordel kunne indeholde. Og tak til alle, der med tålmodighed har ventet på bogen, der har været undervejs i godt halvandet år. Jeg håber du/I som læsere vil bruge bogen som inspiration til både jeres tænkning omkring pædagogik og pædagogiske problemstillinger, men også som inspiration til jeres praksis.     Bogen lægger op til refleksiv tænkning – individuelt såvel som med kolleger/medstuderende. Det er den form for tænkning, som Dewey kaldte ‘den bedre måde at tænke på’. Ifølge Dewey er ‘refleksiv tænkning’ “… den form for tænkning, der består i at vende et tema i hovedet og underkaste det en alvorlig og sammenhængende overvejelse” (Dewey, 2009: 13).     Bogen må meget gerne bidrage til, at den pædagogiske kunstart – den vanskeligste og vigtigste af alle kunstarter – måske opleves en smule mindre vanskelig, når man har arbejdet med sig selv og sine kolleger på arbejdspladsen eller i studiemiljøet og gennem ‘refleksiv tænkning’ er kommet frem til nye, vigtige erkendelser og begrundelser for at agere anderledes og måske bedre – eller i det mindste agere mere informeret og reflekteret – i praksis. God læse- og arbejdslyst Claus Madsen Redaktør & medforfatter