VESS præsenterer i samarbejde med Fotofællesskabet Blink fotoudstillingen:
12 PIECES & REPETITION
➽ ÅBNINGSTIDER:
fra d. 24. til 29. maj 2013
Fernisering: fredag d. 24. maj kl. 17.00 – 21.00
Lørdag – søndag kl. 10.00 – 16.00
Mandag – onsdag kl. 12.00 – 19. 00
Facebook event: HER
Hvilken plads har det analoge fotografi i en verden, som bliver mere og mere digital?
Dette spørgsmål var grundlæggende da fotofælleskabet Blink, bestående af fotograferne Jesper Helbo og Mia Irmgard Klit, blev dannet i sommeren 2012. Vores eneste overordnede dogme er nemlig, at vi fotograferer analogt.
For os er det at arbejde med det analoge fotografi, som at begive sig ud på en rejse med bind for øjnene. Billedet eksponeres og der spoles frem til det næste, uvidende om hvilke øjeblikke, der bringes med videre. Det er netop denne proces, som har været den helt store drivkraft for de to projekter der udstilles nu.
➽ 12 Pieces
I de 12 billeder, som udgør projektet 12 Pieces, tages beskueren med på en rejse til et surrealt landskab, forankret i virkeligheden. Motiv for motiv følger man en æstetisk søgen efter identitet og indsigt, både på et personligt plan, men også i det fotografiske medie som sådant. Projekter er opstået ved den simpleste øvelse; vær til stede med dit kamera mens du leder og lad nu’ets kraft og dine instinkter styre din hånd og dit øje.
12 Pieces handler derfor om, at slippe kontrollen og give sig hen til det umiddelbare. Det er en undersøgelse af fotografiets transcendentale kvaliteter i samspil med den eksistens, der for os alle, ofte kan virke meningsløs og uforståelig. Måske ligger svarene netop dér, i det underbevidste, som man kun har adgang til igennem sine drømme, eller som i dette tilfælde; sin optik.
➽ Repetition
Mia Irmgard Klits bedstemor fik i 1999 diagnoseret alzheimers og måtte , efter bedstefaderens død, flytte på plejehjem. Siden da har deres hus stået tomt. Med bedstefarens gamle mellemformat kamera er Mia Irmgard Klits gentagende gange vendt tilbage til huset for at dokumentere det liv, der ikke længere eksisterer. Og det blev drivkraften for den nye billedserie: Repetition.
Ved brug af spejlinger og dobbelteksponeringer undersøges fragmenter af en fortid, som ikke kan tilbagekaldes. Tilfældige realitetsmomenter smeltes sammen og udad denne proces opstår nye konstruktioner. Billeder som både peger frem og tilbage i det tomrum, som tiden altid vil efterlader sig, og afvente.