This is how WE can save the world! – Sportsfestival i Paje
Nogen dage føles verden stor, ond og kold, og som om den er ved at falde fra hinanden. Søndag den 29/11-15 var ikke en af de dage. Denne dag afholdte Sportsklubben fra Zanzibar Højskolen, og det var en kæmpe succes! Der var 9 hold tilmeldt og godt over 300 deltagere i løbet af dagen. Festivallens omdrejningspunkt var fodboldturneringen som stod på fra kl. 9 om morgenen til solnedgangen, kun afbrudt af en pause midt på dagen, for at undgå den værste sol. Som udgangspunkt var turneringen for fodboldhold i Paje, men da der er blevet skabt en kontakt til SOSbornebyerne der holder til inde ved Stone Town, besluttede de at stille med to hold til turneringen, hvoraf det ene vandt efter en meget spændende straffesparkskonkurrence.
Udover fodboldturneringen var der sat op til volleyball i en mindre organiseret form. Legegruppen havde også travlt med at underholde de yngre børn. På denne front var der nemlig stort fremmøde. Børnene blev bl.a. underholdt med tegning i skyggen og banke bøf. Derudover blev der danset på sidelinjen i flere timer på initiativ fra forskellige lokale.
En kæmpe cadeau skal lyde til Sportsklubben for deres store engagement og indstats i forbindelse med arrangementet. Gruppen bestående af Heidi Strand, Emil Overgaard Bruhn, Sisse Louise Topholm, Laura Pelle Nielsen og Mia Toft, fik gennemført en vellykket dag med hjæp fra Messi, der arbejder på hotellet, fra alle de andre elever på skolen og de fra staff der havde tid og mulighed for at give en hånd på dagen. Projektgruppen Peer to peer stod for frugt og snacks på dagen.
Sportsdagen var et et perfekt eksempel på hvad der skal til for at verden holder sammen, nedbryder fordomme og opbygger sammenhold på tværs af kultur, landsgrænser og religion.
Se videoen fra dagen her: https://www.youtube.com/watch?v=RaxnHDP9QsQ&feature=share
Dream team!! Det kan godt være at de ikke vandt en eneste kamp på points, men de gjorde det sgu godt på lækkerhedsbarometret.
Når der ikke spilles fodbold, volley eller leges, så danses der. Her er et par af eleverne hoppet med i en impulsiv fællesdans.
En af dagens mange straffesparkskonkurrencer. En dag fyldt med spænding.
Messi og Heidi får sig en velfortjent vandpause. Sport skaber venskaber.












