“Mzungu, mzungu! Give me pen!” – dette er et udtryk, som man ofte stoeder paa i de tanzanianske landsbygader. Mzungu-ordet har de tanzanianske boern overtaget fra deres foraeldres munde, og det betyder ”hvide, rige mennesker”. Dette kan give én foelsen af, at man er en besoegende fra en fremmed planet. Naar man gaar forbi dem, piller de ved ens haar og toej, mens de tigger om kuglepenne og tomme vandflasker, som de kan lege med.
Boernene i Tanzania har ikke samme materielle goder, som naermest er blevet en menneskerettighed for det danske barn. Du ser en dansk pige paa 4 aar sidde og spille Angrybirds paa sin Ipad, mens en anden 4-aarig tanzaniansk pige loeber rundt og leger med stellet fra et cykelhjul – naar altsaa hun ikke passer sin 1-aarige lillesoester. Nogle vil mene, at de tanzanianske boern lader sig noejes, men sandheden er nok, at for dem er det ikke at lade sig noejes. De foeler ikke, at de mangler noget. Et eksempel er, naar Zanzibar Hoejskolens projektgruppe ”landsbybiografen” viser film paa en baerbar computer (da deres projektor ikke fungerede den dag) foran 35 boern, og boernene stadig foelte stor begejstring og havde en bedste aften. Det er for os smaa ting, der giver stor glaede hos dem.
Foelsen af at vaere tilfreds med tilvaerelsen, som den er, goer sig generelt gaeldende i den tanzanianske kultur. Der stilles ikke saa mange spoergsmaalstegn til maaden at goere tingene paa, hvilket ogsa ofte kan vaere udfordring og problematik, naar man oensker at udvikle nye projekter i landsbyerne. Et eksempel kunne vaere den skraldestation, som blev etableret i2007 af en projektgruppe paa Zanzibar Hoejskolen, da Paje by endnu ikke havde noget sted at efterlade deres affald. Skraldesystemet fungerede fint mens eleverne stadig var en del af det, men saa snart de trak sig ud, gik projektet mere eller mindre i staa. En 17-aarig dreng fra Paje udtaler: ”Vi kender godt til skraldeprojektet, og der bliver stadig smidt skrald ud paa affaldsstationen. Men der mangler nogle til at komme og tage skraldet vaek fra stationen nu” – Dette er et godt eksempel paa, hvordan et projekt med et fint udgangspunk kan gaa i staa, fordi behovet for at holde sin landsby ren for affald maaske ikke er saa stort. Dette kan formentlig handle om manglende oplysning omkring forurening, eller bare at behovet for at tjene penge til at faa mad paa bordet prioriteres hoejere.
Et andet eksempel er, naar Legegruppe-projektet ikke kan faa en aftale i hus med Paje skole, fordi kontaktpersonen uden varsel er taget til Mekka, eller naar skolen pludselig fra den ene dag til den anden lukker ned. Det er situationer som disse, der kan goere det besvaerligt at gennemfoere aftaler i et projekt i Tanzania. Dette kan igen handle om en prioriteringssag, da man i Tanzania gaar fra at vaere lille barn til saa hurtigt som muligt at blive voksen og kunne bidrage til familien. Derfor er barnets muligheder for leg og kreativitet ikke saa meget i fokus, og derfor er man maaske knap saa serioese omkring projekter som fx legegrupper.
Fodboldskolen er et projekt som er koert flere saesoner paa Zanzibar Hoejskolen, hvor der arrangeres fodboldaktiviteter og turneringer for Pajes unge. Dette har vaeret en stor succes med stor opbakning og stort fremmoede. Man har tydeligt kunne fornemme entusiasmen baade hos projektgruppen og hos Pajes unge drenge. ”Vi kender godt til fodboldprojektet. Vi, og mange af vores venner bruger det. Det er en god sport, som vi alle synes er sjov.” – siger 16-aarige Eric fra Paje. Spoergsmaalet er, om projekter som en fodboldskole er mere holdbart i tanzaniansk kultur, fordi folk kender og kan relatere til sporten og derved se mening i at bakke op om projektet.
Vi gaar derhjemme med en forestilling om, at Afrika er fyldt med mangler og stakler, der vil reddes. Naar man selv kommer herned, kan man dog blive i tvivl, om Afrika overhovedet vil hjaelpes. Man bliver noedt til at taenke paa, om det er deres behov eller vores vestlige behov, naar vi vil proppe gode ideer ind i deres hverdag, som staar imod deres kulturelle forstaaelse. ”Jeg foeler ikke at jeg mangler noget i min hverdag.Jeg har gode venner, og efter skole fisker jeg eller spiller kuglespil med de andre drenge, og jeg faar mad hver dag ” – siger Eric. Erics fremtidsdroem er at blive den bedste fisker i byen, og derfor bruger han meget tid paa at oeve sig i fiskeri, naar han har fri fra skole. Et beskedent oenske vil mange skandinaviere nok mene, men for Eric og den kultur, han lever i, accepterer man sin tilvaerelse, som den er, og det bliver man tilsyneladende ikke mindre lykkelig af. Definitionen paa lykke og det gode liv maa derfor siges at vaere en afhaengig varibael. Om det er den kuglepen, man fik af en mzungu, eller om det er at have mad paa bordet eller den nye iPad4, afhaenger af den kulturelle kontekst, vi befinder os i. Dette er derfor en vigtig faktor at tage hoejde for, naar vi kommer med vores vestlige opskrift paa det gode liv og vil forsoege at integrere den i en afrikansk kultur.
