Vores idé er et site for Lions Bagagerumsmarked, som kommunikerer bedre til brugeren.
Vi vil kommunikere bedre til brugeren ved at strukturere siden bedre, i forhold til vigtigheden af den ønskede information. Samtidig har vi et ønske om at skabe et bedre visuelt udtryk af markedet gennem vores design.
Vi vil tillægge vores koncept en responsiv værdi. Det skal være nemt og hurtigt for brugeren at finde den ønskede information på sitet. Igennem vores redesign og forbedringer af det nuværende site, ønsker vi at skabe et mere repræsentativt image af Bagagerumsmarkedet. Gennem disse forbedringer vil vi give brugeren en bedre forståelse af arrangementet samt skabe tillid hos brugeren.
Vi vil validére på vores idé, og finde ud af om vores koncept er det korrekte valg, eller om nogle aspekter skal ændres eller “tweakes” en smule. Vi vil være kritiske overfor os selv gennem processen, og videre validere på de valg vi træffer senere i processen.
Vores nuværende information har vi fra deres eksisterende site, og vores erfaringer fra tidligere besøg på markedet. Vi har kontaktet arrangøren af Bagagerumsmarkedet og vi har i sinde at besøge markedet for at få en bedre forståelse af deres målgruppe samt andet ønsket information. Derudover vil vi lave et kort interview når vi besøger stedet for at validere vores målgruppe. Vi vil også lave et spørgeskema for at validere vores antagelser om unge og deres informationssøgning.
Vi føler vores idé på nuværende tidspunkt er god, og vi ser muligheder i konceptet. Vi har en god mavefornemmelse omkring projektet, og er spændt på hvor det vil føre os hen.
Vi skal passe på at det uinspirerende design ikke bliver vores primære problemstilling, og holde fast i vores idé om at skabe let tilgængelig responsiv information. Vi skal være opmærksomme på at validere gennem processen og be- og afkræfte vores antagelser.
Vi antager vores målgruppe vil gøre brug af konceptet og vi mener derfor det er løsningen på vores problemstilling.
I vores idégenerering havde vi en bred vifte af alternative klienter. Deriblandt Restaurant Substans, disco:wax (Pladeselskab), Studenterhus Århus, frisør, køreskole, Beatport (online musikshop) og Dan Hostel.
Efter vi fastlagde os på Bagagerumsmarkedet havde vi en klar idé om at skabe et forsimplet og brugervenligt booking system, men efter videre validering kom vi frem til at konceptet ikke ville have en særlig stor responsiv værdi. Vi besluttede os derfor at gå videre med idéen på hvad der ville have responsiv værdi for Bagagerumsmarkedet og kom der frem til ideen om lettere tilgængelig information.