Mandagskonstruktion
Mandag er uden dato. Underligt, ubestemt, op til mig.
Dag er når jeg åbner vinduet. Nat er det øjeblik jeg husker det og lukker.
Søndag er mennesketom på stilladset overfor.
Vinden er den eneste organiske bevægelse i det løst draperede plastik.
Ugen er en hovedpine i papmaché, når jeg glemmer at pille dagene fra hinanden.
Først når jeg hælder kaffen udover bordet og bogens sider, må jeg vælge om jeg stadig sover.










