AndersBruunWorld

Radikal indesluttethed i selvrealiseringens tidsalder

[andersbruunworld]

Lidt Gammelt

Her følger en anmeldelse af det lettere fordækte og yderst skammelige firma Books on Demand, som aldrig så dagens lys da den åbenbart indeholdt ord, som anmeldersiden fandt upassende eller stødende, men som jeg, thi jeg er kunstner, ikke ville fjerne blot for internettets småborgers skyld. Skal vi have lidt kontekst på hele historien, så starter det med at min svirrebroder Kaffe-Jules bliver diskvalificeret fra en konkurrence om hvad Hendes Majestæt burde tale om i sin traditionsrige nytårstale. Som det hjertekære menneske han er, ønskede Julius blot at høre nys om en snarlig genforening af Slesvig, hvad der gav flere af sidens tumpede brugere ondt i den rektale åbning, grænsende til det blødende - disse infantile narrehatte kunne ikke tåle at høre røsten fra grænselandet! I stedet ville de have at Majestæten skulle snakke om Mandela! Eller endnu værre, om at vi kan alt, når bare vi tror på os selv. Jeg bliver helt vred ved tanken! Nå, men her følger min anmeldelse af dette vederstyggelige firma og de åndløse personager der udgør det, samt af dets lattervækkende kundekreds, fyldt til randen af øgleyngel og farisæere:

Jeg ville gerne have udgivet en bog om min helt store passion, Snebærbuske, hvorfor jeg kontaktede Books on Demand, for at forhøre mig om pris o.l. - i første ombæring sendte jeg en mail, som de ikke svarede på, så efter en måned ringede jeg ind. Det skulle jeg aldrig have gjort.Efter at have ventet i lang tid blev røret endelig taget. Der var ingen præsentation, blot et: "JA?". Jeg blev lidt forfjamsket af den hårde tone, men forsøgte at få fremstammet mit ærinde, men blev blev afbrudt ved mit emne, Snebærbuske: "HA HA" nærmest skreg han ind i mit øre "Hvem fanden er dum nok til at ville skrive en bog om sådan noget lort, fucking spasser" Jeg var lamslået, men gjorde opmærksom på at firmaet jo ikke skulle bedømme indhold, men bare hjælpe mig med at udgive bogen, da det alle dage havde været min drøm. Han afbrød mig igen, men denne gang i en mere seriøs tone: "Sig mig, hvor gammel er du?" Jeg var tavs i et par sekunder, men i mellemtiden kunne jeg høre ham rode rundt i den anden ende, hvorefter der kom et par klik som fra en lighter, og så en boblen. Jeg tror manden tog stoffer mens han ekspederede! Da han vendte tilbage svarede jeg at jeg ikke havde lyst til at opgive min alder, hvad der dog blot fik ham til at svare: "Mmmmm, en fighter, sådan skal det være - Hvad slags underbukser har du på? Jeg er sikker på at du bruger mandetrusser.. Dit svin" Der var noget besynderligt kærligt i stemmen. Han havde ret og det skræmte mig. Da jeg ikke sagde noget foresatte han: "Du er sikkert sådan et manchild - bor du stadig hos mor? Ser du My Little Pony?" Det blev værre og værre, men han ramte plet igen og igen, og jeg blev mere og mere panisk. Jeg har alle dage lidt af astma, og nu begyndte den at banke på døren. "Men du lyder som en lidt ældre type.. Du har sikkert et dejligt skæg ved halsen, og en dejlig rund mavse. Oh, hvor ville jeg gerne pløje dig og så min sæd. Hurtigt! Giv mig farven på dine trusser!!" Tonen var kommanderende og mindede om min fars "Irgrønne" fremmanede jeg. "Ho ho, hvilken lyst! Hør jeg tager sgu mine egne underbukser af. Jeg kan lige se dig for mig" Jeg hørte bevægelser i den anden ende - noget der gned op og ned. Han begyndte at stønne. Panikken var dog ved at få overtaget i mig. Det begyndte at sortne for mine øjne og det rumlede i maven, som det altid gør når jeg bliver stresset. "Spiser du mange ostepops? Ser du anime?" Spørgsmålene haglede ned over mig, mens han lød mere og mere ophidset. Jeg begyndte at græde, hvad der blot satte farten op i hans regn af spørgsmål. Da der kom et højt stønnende "JA, JA, JAAAAAA!" besvimede jeg.Jeg vågnede op flere timer senere på mit gulv, indsølet i afføring og urin. Jeg har siddet i mit badekar indtil nu og grædt. Min mor ved ikke hvad der er galt, men kom med en pose ostechips til mig og et par af mine ynglingsponydukker.Jeg fik aldrig svar på noget og jeg har aldrig følt mig så skammeligt behandlet.Handl aldrig hos Books on Demand!!!!

[andersbruunworld]

For nu at få bloggen tilbage på sporet, tager jeg hermed handsken op, og byder mig ind i det fænomen der har taget Facebook og Tumblr med storm: Mad-blogging. Det kan jeg sagtens forstå. Mad er nok noget af det mest populære i vore dage, og det er ikke blot et vestligt fænomen, for selv i det fjerne Afrika har de også hørt om mad, og følger med spænding med i hvad der ædes. Jeg læste også engang en bog af en eller anden der var opkaldt efter Homer fra The Simpsons, og der spiste de også hele tiden, og beskriver det så det er en ren fryd. Der var også en Søren Fisker bog, hvor de spiste og snakkede om det, men jeg kan ikke huske hvad den hed.

Men for at opsummere lidt: Jeg vil gerne med på bølgen. Nu skal det være. Derfor præsenter jeg hermed Snappas - en del af post-new-nordisk-bølgen.Hvor de der hippier og madhustlere inde på NOMA gik ud på voldende og plukkede mælkebøtter (med dertil hørende bilos, snot og sæd, jeg hørte engang om en mand der fik lungekræft af sin daglige tur rundt om Søerne), og hvor ham tossen med tatovering og strubekræft havde en tidsmaskine og kunne rejse tilbage til stenalderen, og finde ud af hvad de spiste, så fokuserer Snappas på tilgængelighed og folkelighed. Det kræver lidt forklaring:

Snappas er bygget op omkring alkohol (helst snaps) og det som hører sig til, dvs. sild og andre former for fisk, tudsegamle oste, forskellige former for kød osv.. Alt sammen krydret med majonæse eller andre lækre ting. Man får det serveret i bidder, som passer til en eller to hapsere, og til hver bid konsumeres én genstand. En otte retters menu sikrer således en billig og festlig aften. Der vil komme mere om Snappas snart.

[andersbruunworld]

Birgitte Berthelsen

Kære læsere,

denne her personlige hjemmeside er noget af det mest geniale jeg har set i min tid på nettet. Tjek den ud, den taler for sig selv! De af Jer der kender mig godt nok, ved hvad det er jeg elsker ved den, jeg syndige kronisk-ironiske misantrop.

[andersbruunworld]

Murakami vinder I k k e Nobelprisen (igen)

Enkelte gange kommer der goder nyheder i disse mørke tider. En af disse er at Murakami igen i år ikke vandt nobelprisen i litteratur. Dette er dog kun en lille bi ting, som er ren personlig, da jeg ikke kan forstå dem der fastholder Murakami som en potentiel vinder. Jeg tror aldrig at han vil vinde prisen, og det er der flere, og ikke kun personlige, årsager til. I stedet kan vi glæde os ved at prisen i år gik til en kvinde, og en canadier, nemlig Alice Munro. Jeg glæder mig over at den gik til hende og gratulerer samtidig det canadiske folk. Samtidig glæder det mig også en smule, at Murakamis fans stupiditet og åndløshed ikke er blevet belønnet.

Nobelprisen er en mærkelig størrelse, men hvad mange ser ud til at have glemt, er at det i k k e er en konkurrence i popularitet og ej heller et spørgsmål om stil. Prisen er humanistisk og vestlig; den gives til forfatterer som tager bestemte almengyldige(vestlige) temaer op. Murakamis forfatterskab er et fuldstændigt andet. Det lider af selvoptagethed og decentralisme. Prisen er ofte blevet givet ud fra et stærk sværpunkt i et værk, eller et værks deskriptive kraft. Eksempelvis vandt Pontoppidan på sin stærke realisme, - det samme gør sig gældende for Steinbeck - mens Camus vandt for sit værks filosofiske karakter. En sådan forfatter er Murakami simpelthen ikke, mest af alt fordi det er noget værre mismask, og at han er for vestlig.

Men det skal ikke handle om Murakami - det er tværtimod Alice Munro's festdag. Stort tillykke til hende! Jeg vil indkøbe mig et par af hendes bøger og finde ud af hvad det hele drejer sig om med hende. 'Men er det da ikke ren og skær populisme og snævertsyn at læse et værk fordi forfatteren har vundet Nobelprisen?' Gu'faen er det da ikke, nej. Jeg hader den slags forpulede lorteudtalelser.

[andersbruunworld]

Kan man skyde en kat?

Dagens indlæg vil omhandle en samtale jeg har haft mange gange med Søde-Sune (ikke at forvexle med Lorte-Sune), nemlig om man kan retfærdiggøre at skyde en kat. Min holdning er, at man selvfølgelig kan skyde en kat, ligesom man kan skyde så mange andre dyr. Sune mener ikke at det er moralsk forsvarligt at ville skyde en kat, men Sune er også vegetar og stemmer Enhedslisten.

Lad mig først gøre klart at jeg flere gange har givet udtryk for min irritation over katte. Jeg mener ikke at katte er et særlig sjovt dyr. Bevares, jeg kæler for tid til anden for katte og leger lidt med dem, men jeg ville ikke røre en muskel hvis den selvsamme kat blev skudt. Katte tjener ikke andet formål end let underholdning - de er ikke forpligtigende som eksempelvis en hund, og man kan ikke spise den, som eksempelvis en gris. Katte er i mange områder en plage, fordi de gør meget kraftige indhug i bestanden af småfugle, samtidig med at de formerer sig som de rotter, som de teoretisk skulle hjælpe os af med, hvad der dog meget sjældent er tilfældet. Der er altså ikke et nytteprincip der taler imod at skyde en kat. De kan ikke engang spises.

Der må altså findes en moralsk-etisk grund til at man ikke må skyde katte. Men her springer kæden af for mig. Katte er selviske skiderrikker, som pisser hvor det passer dem, og ville skide dig i munden hvis den kunne. Katte gør hvad der passer dem, hvorfor de selv er ude om det hvis de får en kugle for panden. Man kan heile i synagogen, men man kan ikke komme og tude når man efterfølgende har fået lammetæv. Naturen har sine egne måder at straffe røvhuller og idioter på og det samme gælder for katte.

Kan man dræbe en kat? Selvfølgelig kan man det. De eneste som ville blive oprevede ville være de samme typer som tror på spøgelser og politiske partier. Kan man dræbe en hund? Nej.. og hvis du gør flækker jeg edderfuckme skallen på dig dit for sent aborterede stykke kneppeaffald.

[andersbruunworld]

Jeg er ikke en særlig social type. Jeg ved ikke hvordan man small-talker, og jeg har generelt svært ved at møde nye mennesker, eller følge op på de venskaber jeg har. Der er en del kammerater og venner som er gledet ud i tidens løb. Jeg bruger meget tid med mig selv og det er ikke særligt rart selskab. Hvad gør jeg når ensomhed og dårlige tanker rammer mig? Jeg ser på billeder af folk som er er dårligere til at klare sig i denneher verden end jeg er. Jeg opsøger større tabere end jeg selv er, jeg griner ad dem; jeg tænker 'Hvor er de dog patetiske!', men virkeligheden er at den der spotter den anden, spotter sig selv. Jeg ser mig selv i dem, blot accentueret - det er selvhadet der forsøger at skjule sig bag had og nedladenhed overfor andre. Lårteliv.

[andersbruunworld]

Mere om D2HAS-TV

Jeg vil gerne vende lidt tilbage til D2HAS-TV, da der har været en del overvældende respons på mit sidste blogindlæg. D2HAS er ikke for tøsedrenge - det er ikke det du viser pigen eller fyren på første date, ligesom det ikke er noget du deler med venner og bekendtskaber før du er sikker på at de er klar til det. Det kræver intellekt at forstå D2HAS, det kræver sans for detaljer og det kræver en stålvilje og dedikation uden lige. Man skal være klar og forpligte sig til den fordring som åbenbarer sig når man ser sit første afsnit af D2HAS-TV, nemlig at gense ALLE afsnit mindst én gang om ugen. Så sent som sidste uge opdagede jeg således at Kindhyt savler ned i EAALS mund i afsnit 17.. Derudover, så mener jeg at D2HAS-TV er det mest intelligente TV-gøgl som er produceret i Danmark, nogensinde. Gennemløbende for serien er der et metaplot, som udfordrer grænsen imellem show og virkelighed, hvor man hvirvles ind i en grænsezone, hvor genrer ophører. Således omhandler meget af showet det faktum at de ikke gider lave det, eller det handler mere om at lave det, end selve indholdet. Derudover, så blandes der hele tiden biografiske detaljer ind, som f.eks. Kindhyts sygdom, som der både gøres grin med, men som igennem det satiriske blik bringer os tættere på sygdommens væsen.

Se så at få set D2HAS-TV!! HVIS DU TØR!!!1!!

[andersbruunworld]

årh hvad, Schopenhauer over det hele. jeg elsker schoppie, han er nok min ynglingsfilosof - han er pessimist ligesom mig. os pessimist er virkelig dybe sjæle. det er derfor vi er så misforståede. folk tror bare verden er et godt sted, men det er kun fordi de er for dumme!

[andersbruunworld]

I dag vil jeg gerne dele en af mine største passioner med jer! Der er tale om verdens min hardcore Hip-Hop-tv: D2HAS-TV. Jeg er måske verdens største D2HAS-fan. Der er en eller anden klovn ved navn Gustav Lavø Stavsø, der i episode 9 påstår at han er den største fan, men det' Løgn! Det er mig, og kun mig der en den største. Jeg ser D2HAS-TV hver dag. Uden D2HAS-TV ville mit liv være så indholdsløst at hvis man gangede det med minus, ville det ende i plus. Mit ynglingsafsnit er nok nummer 11, hvor Kindhyt prøver at begå selvmord efter at E Aal ikke vil være med mere. Jeg håber at der snart kommer nyt D2HAS-TV!!

[andersbruunworld]

Murikami og kvinder

Jeg hader virkelig Murikami, men jeg hader mandens fans endnu mere. Særligt en gruppe læsere fortjener at blive kronraget og jaget igennem byen mens de bliver pisket med pil og råbt af, nemlig de kvindelige middelklasselæsere. Denne gruppe burde holde sig til dameblade og deres indholdsløse, men sikker fornøjelige liv. De er som mange kvinder ikke i stand til at komme ud over selvfremstilling, prøver konstant at fremstå som noget specielt. I dette tilfælde vil de gerne fremstå som åh så tolerante og accepterende, eksperimenterende o.s.v., fordi de tror at bare fordi en asiat har skrevet noget, så er det eksotisk og fremmedartet, og at det smitter af på dem og gør dem til verdensborgere og rene åndelige globetrottere. De vil ikke se i øjnene at det er noget værre lort de læser, at det ikke gør til en skid andet end til foragtelige typer. Der er intet ved det man læser som bliver til kvaliteter ved en selv, med mindre man graver sig så langt ned i texten, at man begynder at leve den igennem. Murikami er en middelmådig forfatter hvis eneste kvalitet er at være gul i huden og trods alt være vesterlænding nok til at referere til Radiohead hver femte fucking side. Hans læsere tror at han er en klog satan fordi han nævner Hegel i Kafka på Stranden. Sandheden er at han gør det for at give et skin af dybde; han ved at det går rent ind hos den horde af hvide triste kvinder som finder dybde hvor ingen er, tror sig kloge, de har forstået det, de fangede vittigheden. De fangede ikke en skid. De fangede ikke at den eneste vittighed det er dem selv.

[andersbruunworld]

Kodyl god Fråder

I aftes lavede jeg en ret som jeg fandt på nettet. Det var så fråder, at jeg rent glemte at tage billeder, men jeg sværger det var sprødt. Ej, det var ikke sprødt, tværtimod retså svampet, men det smagte sgu godt! Det gik ikke helt som det skulle, men jeg skal helt sikkert forsøge mig igen. Det var kylling, rodfrugtmos med muskatnød og en sovs/stuvning bestående af porrer, løg og hvidløg. Jeg har en opskrift, men jeg vil hellere tage et billede næste gang jeg laver det, og så dele det med jer!

[andersbruunworld]

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv

Joh.3:16.

[andersbruunworld]

SødeSune

Så kom jeg endelig på blokken, 111000!!11! gange tak Sune! <3

[andersbruunworld]