Lidt Gammelt
Her følger en anmeldelse af det lettere fordækte og yderst skammelige firma Books on Demand, som aldrig så dagens lys da den åbenbart indeholdt ord, som anmeldersiden fandt upassende eller stødende, men som jeg, thi jeg er kunstner, ikke ville fjerne blot for internettets småborgers skyld. Skal vi have lidt kontekst på hele historien, så starter det med at min svirrebroder Kaffe-Jules bliver diskvalificeret fra en konkurrence om hvad Hendes Majestæt burde tale om i sin traditionsrige nytårstale. Som det hjertekære menneske han er, ønskede Julius blot at høre nys om en snarlig genforening af Slesvig, hvad der gav flere af sidens tumpede brugere ondt i den rektale åbning, grænsende til det blødende - disse infantile narrehatte kunne ikke tåle at høre røsten fra grænselandet! I stedet ville de have at Majestæten skulle snakke om Mandela! Eller endnu værre, om at vi kan alt, når bare vi tror på os selv. Jeg bliver helt vred ved tanken! Nå, men her følger min anmeldelse af dette vederstyggelige firma og de åndløse personager der udgør det, samt af dets lattervækkende kundekreds, fyldt til randen af øgleyngel og farisæere:
Jeg ville gerne have udgivet en bog om min helt store passion, Snebærbuske, hvorfor jeg kontaktede Books on Demand, for at forhøre mig om pris o.l. - i første ombæring sendte jeg en mail, som de ikke svarede på, så efter en måned ringede jeg ind. Det skulle jeg aldrig have gjort.Efter at have ventet i lang tid blev røret endelig taget. Der var ingen præsentation, blot et: "JA?". Jeg blev lidt forfjamsket af den hårde tone, men forsøgte at få fremstammet mit ærinde, men blev blev afbrudt ved mit emne, Snebærbuske: "HA HA" nærmest skreg han ind i mit øre "Hvem fanden er dum nok til at ville skrive en bog om sådan noget lort, fucking spasser" Jeg var lamslået, men gjorde opmærksom på at firmaet jo ikke skulle bedømme indhold, men bare hjælpe mig med at udgive bogen, da det alle dage havde været min drøm. Han afbrød mig igen, men denne gang i en mere seriøs tone: "Sig mig, hvor gammel er du?" Jeg var tavs i et par sekunder, men i mellemtiden kunne jeg høre ham rode rundt i den anden ende, hvorefter der kom et par klik som fra en lighter, og så en boblen. Jeg tror manden tog stoffer mens han ekspederede! Da han vendte tilbage svarede jeg at jeg ikke havde lyst til at opgive min alder, hvad der dog blot fik ham til at svare: "Mmmmm, en fighter, sådan skal det være - Hvad slags underbukser har du på? Jeg er sikker på at du bruger mandetrusser.. Dit svin" Der var noget besynderligt kærligt i stemmen. Han havde ret og det skræmte mig. Da jeg ikke sagde noget foresatte han: "Du er sikkert sådan et manchild - bor du stadig hos mor? Ser du My Little Pony?" Det blev værre og værre, men han ramte plet igen og igen, og jeg blev mere og mere panisk. Jeg har alle dage lidt af astma, og nu begyndte den at banke på døren. "Men du lyder som en lidt ældre type.. Du har sikkert et dejligt skæg ved halsen, og en dejlig rund mavse. Oh, hvor ville jeg gerne pløje dig og så min sæd. Hurtigt! Giv mig farven på dine trusser!!" Tonen var kommanderende og mindede om min fars "Irgrønne" fremmanede jeg. "Ho ho, hvilken lyst! Hør jeg tager sgu mine egne underbukser af. Jeg kan lige se dig for mig" Jeg hørte bevægelser i den anden ende - noget der gned op og ned. Han begyndte at stønne. Panikken var dog ved at få overtaget i mig. Det begyndte at sortne for mine øjne og det rumlede i maven, som det altid gør når jeg bliver stresset. "Spiser du mange ostepops? Ser du anime?" Spørgsmålene haglede ned over mig, mens han lød mere og mere ophidset. Jeg begyndte at græde, hvad der blot satte farten op i hans regn af spørgsmål. Da der kom et højt stønnende "JA, JA, JAAAAAA!" besvimede jeg.Jeg vågnede op flere timer senere på mit gulv, indsølet i afføring og urin. Jeg har siddet i mit badekar indtil nu og grædt. Min mor ved ikke hvad der er galt, men kom med en pose ostechips til mig og et par af mine ynglingsponydukker.Jeg fik aldrig svar på noget og jeg har aldrig følt mig så skammeligt behandlet.Handl aldrig hos Books on Demand!!!!










