“Vigtigheden”af KLM.30150188
Uddanelse fører til dannelse.. or whatever.
En “samfunds debatterende” blog fra en bondemandsopdraget, elektricitetmestrende,sildespisende bornholmer med en affektion for naturvidenskab og Rosé vin.
Jeg har nu snart overstået mit første år på lærerudannelsen og jeg har sat mit kryds ved ASTE linjen og har besluttet at jeg vil være Science lærer med et stort S! Jeg vil lave pissefed undervisning som tryllebinder mine elever! Det er det som jeg finder spændende og det er det der giver mig lysten til at være lærer. Alt det er meget fint, men der har dog været flere gange end èn, hvor faget KLM har givet mig pause. Jeg har til tider følt at timerne går med at sidde og filosofere eller perspektivere begreber og abstrakte tanker, horizontalt og vertikalt flyvende metaforer og en gud der er en treenighed. Der må jeg være ærlig og sige, at det ikke var noget jeg fandt særlig brugbart i min intention om at være lærer i naturvidenskab. Men som med mange ting i livet bliver man klogere med alderen og jeg må erkende at efter et år på læreruddannelsen, som har fyldt mit hoved med en altoverskyggende visdom(som bliver pointeret senere i bloggen, just you wait!) har givet mig et andet syn på faget, fordi der er sku vigtige pointer at hente. Som naturfags lærer ligger det jo lidt i kortene at man underviser primært i faglig viden som kan bevises og ikke i ”hvad vil det sige at være menneske”. Bortset fra det biologiske og kemiske aspekt selvfølgelig. Men alligevel har jeg forsøgt at prøve at åbne mit sind for ting som andre mennesker vurderer for vigtige. Men nok med jokes.
Her kommer det faktuelle!
Da Løgstrup skulle beskrive formålet med at holde at skole, definerede han det som tilværelsesoplysning. Det indebærer oplysning til eleverne om menneskers tilværelse med og mod hinanden, samfundets indretning og historie, om naturen og universet hvor vi eksisterer.
I den tilværelsesoplysning eksisterer der en sammenhængsløshed. Han beskriver det, som det der eksisterer mellem to sider af tilværelsesoplysningen. På den ene side er der det kunstneriske, filosofiske og det religiøse perspektiv og på den anden side er der det naturvidenskabelige. Han mener altså at der er problemer med at forene de to, noget som jeg kun kan nikke genkendene til. Jeg har tidligere beskrevet mig selv som en atheist til andre mennesker og endda måske haft en arrogant attitude til andre som troede på højere magter, men jeg er i løbet af det her år begyndt at tvivle. Okay tvivle er måske et stærkt ord, for jeg er dog stadig overbevist om, at der ikke findes en religion i verden som har ret, men der er stadig så mange spørgsmål vi ikke kender svaret! Og svarene på de store spørgsmål om universet, som matematikerne og fysikerne giver os, virker i min optik meget abstrakte og ja næsten kunstneriske til en hvis grad. String theory etc. Men lige for at vende tilbage til det jeg havde tænkt at svare på: hvordan forener man de to? Det er her at Løgstrup er bossen og giver svaret :”…svaret er : med de uløselige prolemer”. De problemer som videnskaben ikke kan give svaret på, kræver at man i min optik(og som jeg tolker Løgstrups optik til at være) er at man er nødt til at anerkende, at der er ting vi ikke ved og forstår og at det nedgørende at lade som alle andre tager fejl, når nu man ikke kender den absolutte sandhed selv. Og hvis man accepterer det, så syntes jeg også at læren om den menneskelige tilværelse, med horisontale metaforer og det hele, har sin plads i skolen samt elevens uddannelse. Og så må jeg også erkende at jeg syntes det er en smule blæret, at man forsøger at filosofere sig til de spørgsmål som ikke rigtig kan svares på, selvom jeg ikke altid helt kan følge tankegangen.
Det var alt for denne gang. Rosé vinen har gjort sin magi og færdigskrevet min blog. God distortion til jer alle.
Much love.
Meget underholdene læsning! Jeg er fuldstændig enig, at der er ting som naturvidenskaben ikke kan svare på og selv de svar de giver virker ligeså “opfundne” som i mange religioner. Eksistentielle spørgsmål, som elever kan fordybe sig i må være et af de mest effektive dannelsesparametre vi som lærere kan skrue på.
Til sidst må jeg henvise til min gode ven Einstein - der i en forholdsvis tidlig alder anerkendte at der er noget fysikken eller noget rationelt, empirisk fakultet ikke ville kunne forklare.
Alt i alt - spændende læsning!