230 TING MAN BURDE GĂRE NOGET MERE
1. FĂ„ sure opstĂžd mens man taler.
2. Teste folk ved at stille dem trickspÞrgsmÄl eller retoriske spÞrgsmÄl.
3. Bruge flere penge.
4. Skabe forvirring om hvad man egentlig mener.
5. Beskylde folk for at vĂŠre sure: âEr du sur eller hvad?â eller âJeg synes du har vĂŠret sur hele dagenâ.
6. Sige âskriv en bog om detâ, hvis folk siger noget, der er uinteressant.
7. PrĂŠsentere sig selv med sit fulde navn.
8. Tale i telefon hele tiden (sÊrligt hvis der bliver taget billeder eller nÄr man gÄr pÄ gaden).
9.  FĂ„ sin telefon til at modtage mere end Ă©t opkald, sĂ„ man kan sige âhov, jeg har lige en pĂ„ den anden linjeâ.
10. Sige âaproposâ et eller andet og sĂ„ skifte emne fuldstĂŠndig.
11. Inden man pĂ„begynder en sĂŠtning, der mĂ„ske kritiserer noget eller bringer et tabu pĂ„ banen sige ânu siger jeg ikke noget, menâŠâ, og sĂ„ sige det alligevel.
12. Bestikke folk: en dĂžrmand vil ikke lukke dig ind â stik ham en 50âer.
13. Konstant vĂŠlge side, dvs. erklĂŠre sig enig/uenig med nogen og dermed skabe optakt til en konflikt.
14. Konstant vĂŠre neutral.
15. Tale uden om sÄ ofte som muligt.
16. Hver gang man griner, skal man stoppe med at grine med det samme.
17. Hver gang nogen siger, at de godt kan lide noget, fx âjeg kan godt lide rânâb, skal man svare âja ja, hver sin smagâ, og sĂ„ledes antyde, at man synes vedkommende har ekstremt ringe smag.
18. Sige âhvad handler det her i virkeligheden om?â hver gang man er lidt i tvivl om, hvad folk mener. AltsĂ„ skal man antyde, at der hele tiden er en skjult hensigt med ting.
19. Lukke Ăžjnene mens man taler til folk.
20. Klappe efter en god pointe for at virke intimiderende.
21. SĂ„ ofte som muligt indflette ord som âblandt andetâ i alle sĂŠtninger.
22. Konsekvent sige folks navn, nÄr man taler med dem.
23. RĂŠkke fuck.
24. Tilbyde nogen noget, som man helst vil have, at de siger nej til, fx tilbyde en pige en drink og sÄ trÊkke i land, hvis hun siger ja.
25. Tale pĂ„ andres vegne i diskussioner, fx âog det ved jeg Mikkel er enig iâ.
26. FortĂŠlle anekdoter om ligegyldige ting uden nogen pointe.
27. Sige âhvem fanden tror du, du er?â, hvis folk erklĂŠrer sig uenige.
28. SĂŠtte sig pĂ„ folks stol sĂ„ snart de rejser sig, og sige âja ja, du fĂ„r den igen, nĂ„r du kommer tilbageâ, og derefter, nĂ„r personen vender tilbage, sige ânu sidder jeg her altsĂ„ ligeâ.
29. Alle i din omgangskreds skal have et kĂŠlenavn af typen doktoren, slagteren, elektrikeren mv.
30. Spise tzatziki og generelt gĂžre flere Millennium-ting.
31. Hvis nogen griner af en joke, man har lavet, skal man sige âhvad griner du af?â, som om det er upassende at de griner.
32. Konstant âstate the obviousâ og konkludere Ă„benlyse ting.
33. Spille dum.
34. VÊre typen der har gode og dÄrlige dage, sÄledes at folk er opmÊrksomme pÄ det, og at man dermed altid kan brug det som undskyldning for aggressive udbrud eller hvis man bare er pisse sur en hel dag.
35. Stille ultimative krav hele tiden, altsĂ„ vĂŠre fast besluttet pĂ„ noget og derfor sige âdet kan ikke diskuteresâ.
36. NÊgte ting, bÄde benÊgte og fornÊgte alverdens ting.
37. Generalisere og fÄ alverdens ting til at gÊlde helt generelt.
38. Tale godt om sig selv, fx sige âdet fede ved mig er joâŠâ eller bruge de fleste lejligheder til at fĂ„ vinklet noget over pĂ„ sig selv.
39. Poppe en âpagneâ, hvis der sker noget fedt, evt. bare hvis nogen fortĂŠller en god joke.
40. Lave scener.
41. Svare med det samme hvis nogen spĂžrger om noget.
42. Kommentere pĂ„ folks udsagn ved at gentage ordret hvad vedkommende lige har sagt, fx âJeg synes, der er alt for mange der dĂžr af sult og sygdomme i Afrikaâ, hvortil man sĂ„ svarer âSynes-du-der-er-alt-for-mange-der-dĂžr-af-sult-og-sygdomme-i-Afrika?â â lynhurtigt!
43. Namedroppe.
44. Tage beslutninger pÄ sine venners vegne, og derefter overbevise dem om, at det er det rigtige.
45. Sige âwow, wow, wow, wow, wow!â, nĂ„r man kan fornemme, at der vil opstĂ„ en situation.
46. Aldrig afvise folk og slÄ til med det samme, hvis man bliver tilbudt noget.
47. Starte en sÊtning i normalt toneleje og sÄ pludselig hÊve stemmen helt vildt, og sÄledes skjule sin vrede, for sÄ at lade den bryde lÞs.
48. Skubbe til folk, nÄr man siger nej til noget.
49. Sige âdet ville vĂŠre det korte svarâ efter et forholdsvist kort svar, og dermed antyde, at der naturligvis knytter sig en lĂŠngere forklaring.
50. Foretage civilanholdelser.
51. Sutte pÄ alle 10 fingre, nÄr man spiser.
52. Lade som om man ikke forstÄr hvad folk mener, og hÊfte sig ved deres sproglige fejl og bruge det mod dem i en diskussion.
53. NÊgte at tro pÄ folks historier, hvis de bare lyder en anelse urealistiske.
54. Spise folk af med en meget kort forklaring pÄ noget langt og alvorligt.
55. Sige âtak, det rĂŠkkerâ, nĂ„r man har hĂžrt nok.
56. VĂŠre lidt mere bitchy, eks.: der er optakt til beef mellem dig og en nar â en af dine kammerater kommer over til dig og spĂžrger hvad der foregĂ„r, og du forklarer sĂ„ situtationen til kammeraten og omtaler naren som hunkĂžn: âJamen, hun stĂ„r bare og provokerer mig helt vildtâ.
57. Insistere noget mere.
58. Have faste principper, men sÄ vÊre klar til at smide dem med det samme til fordel for det modsatte.
59. PĂ„begynde en sĂŠtninger, men ĂŠndre den undervejs, hvis man fornemmer, at den ikke vil falde i god jord.
60. Bruge forkortelser om det meste.
61. Hvis en person man ikke kender sĂŠrlig godt (eller lige har lĂŠrt at kende) siger ting som âdet var hyggeligt at se digâ, eller âdejligt at se digâ, âhĂ„ber snart vi ses igenâ eller lign., skal man svare henkastet, men skarpt og hurtigt, âdet var mĂ„ske lige i overkantenâ, og sĂ„ tale videre og lade som ingenting.
62. Man sidder rundt om et bord mellem to, der snakker sammen. Den ene rĂŠkker sig ind over dig, og helt automatisk dĂŠkker du lynhurtigt din drink med hĂ„nden og signalerer âjeg skal ikke have nogetâ/âdu skal ikke smageâ/âdu skal ikke putte noget i min drinkâ.
63. NĂ„r man ikke kan hĂžre hvad folk siger pĂ„ en klub, lader man som om de siger, at de gĂ„r hjem: âJa ja, vi sesâ.
64. Begrebificere alt.
65. Sige âhvor ved du ikke det fra?â, hvis folk ikke ved det.
66. Sige âsĂ„ mĂždte Lars lige mig i byen forledenâ i stedet for omvendt.
67. Lyve i sammenhĂŠnge, hvor man Ă„benlyst kan blive afslĂžret: Man sidder og bruger sin telefon og en person spĂžrger, om han mĂ„ lĂ„ne den, hvortil man svarer, ânej, den er lige gĂ„et dĂždâ eller man taler i telefon med en man evt. havde en aftale med, imens man er pĂ„ klub, og siger âjeg blev bare hjemme i aftenâ, alt imens musik og folk larmer i baggrunden.
68. Give hĂ„ndtryk sĂ„ hĂ„rdt, at man lige hĂžrer et âavâ.
69. Give karatehuk high-five i stedet for klassisk high-five, altsÄ skal hÊnderne ramme hinanden pÄ kanten af hÄnden i stedet for hÄndfladen.
70. Sige âjeg ved ikke, om jeg kan nĂ„ detâ, selvom man absolut ingen planer har.
71. Lade sig rive med af stemningen.
72. Konstant referere til ting, som man udmĂŠrket godt ved, at personen man taler med ikke kender til.
73. OpsÞge akavede hÄndtryk, eks.: en gut rÊkker hÄnden frem og lÊgger op til et klassisk hÄndtryk, du knytter nÊven og gÞr klar til fist bump, han knytter nÊven, du griber fat om hans nÊve og trÊkker hÄnden tilbage og simulerer en eksplosion.
74. NĂ„r man mĂžder en person pĂ„ gaden, som man kun kender lidt, skal man hilse og stoppe op, som om man har tĂŠnkt sig at snakke. Idet vedkommende selv stopper op, skal man gĂ„ igen â og evt. stoppe op igen hurtigt, for sĂ„ at gĂ„ helt.
75. Lave aftaler baseret pÄ uger i stedet for datoer.
76. Bruge en lidt mere hardcore terminologi omkring klokkeslĂŠt, fx âses kl. tusindâ i stedet for kl. 10.00.
77. Konstant skifte helt klassiske danske navneord ud med engelske: âJeg har car pĂ„ lĂžrdag, jeg henter!â.
78. Sige âstopâ undervejs, nĂ„r folk forklarer et eller andet og se hvad der sker.
79. Udvidet hÄndtryk: Du griber en persons hÞjre hÄnd med din hÞjre og klapper vedkommende pÄ bagsiden af hÄnden med din venstre. Klappet bliver til et klem. Derefter fÞrer du din hÄnd op langs personens underarm og klemmer, for derefter at tage fat i skulderen. Endeligt fÞrer du din hÄnd op til ansigtet, hvor du evt. giver et lille klap igen. Supplér evt. med din hÞjre hÄnd, der du har sluppet personens hÄnd, og giv et lille klap pÄ personens venstre kind og tag derefter fat i personens skuldre med begge hÊnder.
80. Bryde overdrevet entusiastisk ind i andre folks samtaler.
81. Hvis én person har ordet i en gruppe (evt. fordi vedkommende fortÊller en sjov historie), skal man demonstrativt begynde at tale til en anden person i gruppen, som om det er helt i orden at have flere samtaler kÞrende pÄ en gang.
82. Sige âog det fortĂŠller du mig fordiâŠ?â, nĂ„r nogle fortĂŠller noget, der umiddelbart ikke vedkommer dig.
83. Sige ja til ting man kun hĂžrer med et halvt Ăžre, og derefter lade som ingenting og svare noget andet, hvis man bliver konfronteret med det.
84. KrĂŠve dokumentation og evt. bilag, hvis folk fortĂŠller om en fed oplevelse.
85. Lade folk tale sĂ„ lĂŠnge til dig, uden at give dem respons, at de bliver nĂždt til at stoppe sig selv og spĂžrge dig, om du hĂžrer efter, hvortil du svarer ânĂ„, er det mig, du har talt til hele tiden?â.
86. Gestikulere sÄ meget, at man en gang i mellem rammer folk med sine arme, nÄr man taler.
87. Give signalement af folk.
88. Hvis en person fortĂŠller fagligt eller deltaljeret om noget, eks.: âEn ribbensteg vejer vel ca. 2,5 kgâ, skal man svare, âhvis jeg ville vide det, var jeg nok blevet slagterâ.
89. Konsekvent time sin indgang ad dÞre med andres, sÄledes at man gÄr ind ad dÞren skulder mod skulder og at dÞren derved pludselig er for smal.
90. Aldrig lade folk gÄ ud, fÞr man selv gÄr ind, og konsekvent gÄ op ad trapper uden at tage hensyn til at andre er pÄ vej ned.
91. Hvis folk spĂžrger, om man kan lĂ„ne dem penge eller lĂŠgge ud, skal man svare âligner jeg en bank?â.
92. NĂ„r man snakker sammen i en forsamling af ca. tre, hvor den tredje evt. er en smule udenforstĂ„ende, skal man for sĂ„ vidt muligt lade som om, at det er en fortrolig samtale vedkommende deltager i helt ekstraordinĂŠrt. Dette kan understreges ved jĂŠvnligt at vende sig mod personen og sige kort og prĂŠcist âdu skal ikke lige sige det her (til nogen)â.
93. Erstatte almindelige ord med en flĂžjtelyd: âSkal du med ud og haâ en *flĂžjtelyd*â eller âgider du lige at rĂŠkke mig *flĂžjtelyd*?â.
94. Sige âkan jeg hjĂŠlpe dig med noget?â, hvis man vurderer, at en fremmed person har kigget pĂ„ en i over fem sekunder.
95. Afbryde folk der skal til at fortĂŠlle en historie, som man selv indgĂ„r i, og sige âder er ikke nogen historieâ, som om personen helst ikke mĂ„ sige mere.
96. Stille folk et spĂžrgsmĂ„l og nĂ„r de svarer sige, âsĂ„ det var dit svar eller hvad?â.
97. Hvis en person siger klart ja til et spĂžrgsmĂ„l, skal man svare âdu trĂŠkker lidt pĂ„ det?â eller âer du sikker? Vi kan godt lave det omâ.
98. NÄr tre mand sidder rundt om et bord, og ingen siger noget, skal man lÊne sig langsomt ind over bordet, som om man skal til at sige noget, for at bryde tavsheden, men sÄ lade vÊre og lÊnge sig langsomt tilbage igen.
99. En gut spÞrger, om du ville rÊkke ham hans telefon (eller noget andet, der tilhÞrer ham), du rÊkker den til ham, men trÊkker den tilbage og kigger ham alvorligt i Þjnene, som om han lige skal passe lidt pÄ, hvorefter du giver ham den helt.
100. Indflette ordet tvÊrtimod sÄ ofte som muligt.
101. OpfÞre sig helt anderledes end man plejer, og sÄ spÞrge om man kan bÊre det, idet man bliver konfronteret med det.
102. Sige âhvem er jeg nu?â og lade som om, man imiterer nogen. Folk kan formentlig ikke gĂŠtte det, hvorfor man sĂ„ bare kan finde pĂ„ hvem man er undervejs.
103. Grine mens man siger noget ligegyldigt, evt. praktisk: âVil du rĂŠkke lige rĂŠkke mig mit glasâ, som om man skal til at fortĂŠlle noget ekstremt morsomt.
104. Formulere spĂžrgsmĂ„l aggressivt: âVil du have en kop kaffe eller vil du ikke have en kop kaffe?!â.
105. Sige âfĂ„r du det hele medâ, hvis man fornemmer at folk kigger.
106. Stille folk spĂžrgsmĂ„l, afvente svar og sĂ„ spĂžrge igen, nu med et âja eller nejâ til sidst: âHar du husket dine nĂžgler?â â âJaâ â âHar du husket dine nĂžgler, ja eller nej?!â.
107. Med vilje tabe diskussioner, og hvis man tager emnet op igen senere, pĂ„stĂ„, at man selv argumenterede for det modstanderen faktisk argumenterede for i den oprindelige diskussion: âDet var sgu da det, jeg sagde!â.
108. Sige âĂžjeblik, sĂ„ skal jeg vĂŠre derâ, hvis folk forsĂžger at komme i kontakt med dig.
109. Klappe folk pÄ armen med bagsiden af hÄnden, som om man vil sige noget til dem, men sÄ begynde at tale til en anden.
110. Sige âjeg keder mig, jeg synes vi skal gĂ„â sĂ„ snart man har fundet sig til rette et sted, man har aftalt at mĂždes.
111. Stille folk man ikke kender ligegyldige spĂžrgsmĂ„l: âHvornĂ„r var det nu, du havde fĂždselsdag?â.
112. TrĂŠkke sine undskyldninger tilbage imens man giver dem, hvis man opdager, at personen man undskylder til finder undskyldningen berettiget.
113. Spille folk ud mod hinanden i diskussioner og sÄ gÄ.
114. Skubbe tungen frem bag tÊnderne, sÄ den er synlig, nÄr man smiler.
115. Sige âsĂ„ er det faktisk heller ikke sjovereâ, hvis man vurderer, at folk griner et Ăžjeblik for lĂŠnge.
116. Have mere ekstraudstyr.
117. Sige âja, jaâ, nĂ„r folk prĂŠsenterer sig.
118. Reagere voldsomt pÄ folks historier, som om det er et vanvittigt sammentrÊf, der netop passer pÄ noget, man ogsÄ selv har oplevet.
119. Sige âfor det fĂžrsteâ uden at sige âfor det andetâ.
120. Antage at det folk fortĂŠller, er en joke.
121. Kigge meget lÊnge pÄ folk, nÄr man har leveret en pointe. SÄ lÊnge, at de lige nÄr at studse over det.
122. Sige âoptager du den her samtaleâ, hvis man vurderer, at en person stiller et mistĂŠnkeligt spĂžrgsmĂ„l.
123. Smile helt vildt og sige âer det rigtigt?â, nĂ„r folk fortĂŠller om hverdagsagtige ting.
124. Bestille ting for andre uden at spÞrge dem, og sÄ regne med, at de selv betaler, eks. mad, drinks, taxa mm.
125. Rage uklar med folk.
126. Stille folk spĂžrgsmĂ„l som det ikke er i orden at svare nej til, fx âder er pisse god stemning, synes du ikke det?â.
127. Have en plan B.
128. Ridse en Ă„benlyst god situation op for folk og derefter spĂžrge intenst, âhvordan lyder det?â â folk kan kun svare positivt.
129. Hvis der er mange til stede og folk sidder og snakker med hinanden pĂ„ kryds og tvĂŠrs, og man fortĂŠller en fed joke til Ă©n person i gruppen, skal man hurtigt vende sig mod resten og sige âhĂžrte I hvad jeg sagde?â, og derefter vente lidt, for sĂ„ at spĂžrge en af de andre mere personligt, âhĂžrte du hvad jeg sagde, Lars?â.
130. Antage at folk kender dine rutiner: âSkal du med i aften?â â âNej, det er jo tirsdagâ.
131. Hvis folk fortĂŠller noget meget detaljeret om noget fedt og avanceret, som de gĂžr eller har gjort, skal man svare, âsĂ„ det I gĂžr er faktisk bareâŠ?â, som om det er latterligt simpelt.
132. Skifte toneleje og stemme midt i en sĂŠtning og lade som om man imitere nogen, men stadig sige noget man mener, sĂ„ folk vil spĂžrge forvirret, âer det noget du siger nu ellerâŠ?â.
133. VĂŠre sygt naiv.
134. FĂ„ en person, der lige har sagt noget sjovt til at fremstĂ„ som normalt usjov ved at spĂžrge, som om man ikke helt hĂžrte hvad personen sagde: âsagde du det?â.
135. Hvis en person har lidt travlt og spĂžrger hvad klokken er, skal man svare âslap nu af mand, den er ingentingâ.
136. FĂ„ aftenkaffen galt i halsen.
137. Hvis man stĂ„r midt i en seriĂžs samtale, evt. hvor man fĂ„r skĂŠldud, skal man begynde at grine, âfordi man kom til at tĂŠnke pĂ„ noget andetâ, og derefter fjerne smilet igen og langsomt vende koncentrationen tilbage mod samtalen.
138. Sige âog hold nu fastâŠâ inden man siger noget banebrydende.
139. Lyve for folk mens der er andre til stede, som kender sandheden.
140. Indikere, at folk ikke har fĂ„et det optimale ud af din pointe ved konstant at sige, âfor lige at vende tilbageâŠâ.
141. Springe sĂ„ mange mellemregninger over i forklaringer, at folk begynder at tvivle, og derefter konfrontere dem med vendinger som, âdu stĂ„r ikke og siger, at jeg lyver vel?â. I denne sammenhĂŠng er det sĂŠrligt vigtigt at bruge vendingerne âdu stĂ„r ikke og sigerâŠâ eller âdu sidder ikke og sigerâŠâ.
142. Smile til folk uden at smile med Ăžjnene.
143. Sige âikke?â efter handlinger frem for efter ytringer, fx hĂŠlde kaffe op til sin sidemand, se ham i Ăžjnene og sĂ„ sige âikke?â bagefter.
144. SpĂžrge folk, om de ikke lige vil vĂŠre med til at have en snak under fire Ăžjne.
145. Henvende sig til andre ved at stille sig selv spĂžrgsmĂ„l, som man naturligvis kun selv kan svare pĂ„: âOm det har vĂŠret en lang dag i dag? Ja, det har det godt nokâ.
146. Give folk deadlines.
147. LĂŠgge op til, at det en person siger, bestemt ikke er den eneste mĂ„de at sige tingene pĂ„, men uden at fĂžlge den helt til dĂžrs: âJa, det er der jo nogle, der vil mene, mens der jo selvfĂžlgelig ogsĂ„ er nogle, der vil mene noget andetâ.
148. Hvis man hĂžrer folk grine midt i en samtale, som man ikke selv deltager i, skal man grine med.
149. Tage det som en oplevelse.
150. GĂžre eller sige noget foran en person, men uden direkte at henvende sig til vedkommende, og derefter sige, âjeg ved godt, hvad du tĂŠnkerâ.
151. Sige âpĂŠnt goddagâ.
152. LĂŠgge op til dĂ„rlig stemning pĂ„ andres vegne: âUha, det bliver Kasper ikke glad for at hĂžreâ eller âdet skal du nok ikke fortĂŠlle Larsâ.
153. Antyde at folk overdriver, nĂ„r de fx siger, at d har travlt eller har ondt et sted: âJamen hvor travlt har du?â eller âhvor ondt gĂžr det lige?â.
154. VĂŠre hurtig til at tage andres parti, nĂ„r en ven fortĂŠller ting som âLars siger, at jeg er nĂŠrigâ, hvortil man sĂ„ skal svare, âjamen, er du ikke ogsĂ„ det?â.
155. Komme ind i forsamlinger med et ansigtsudtryk, der er svÊrt at aflÊse og mÄske endda lÊgger op til, at man er sur eller at der er sket noget alvorligt, og sÄ pludselig fortÊlle en joke og/eller bryde ud i latter.
156. Sige âalligevelâ efter sĂŠtninger og dermed antyde, at der er sket en ĂŠndring, ogsĂ„ selv der ikke er: âJeg regner med at komme i aften alligevelâ.
157. Antyde at man ikke har sĂŠrlig hĂžje tanker om folk, fx âhar du lĂŠst Proust?â, og inden folk kan nĂ„ at svare, skal man fĂžlge op med ânej, det regnede jeg heller ikke medâ.
158. VĂŠre ude med riven.
159. Stille folk spĂžrgsmĂ„l vedrĂžrende deres plan med livet og uanset hvad de svarer, fĂ„ det til at lyde uambitiĂžst ved gentagne gange at fĂžlge op med et âog hver mere?â, âog hvad sĂ„ bagefter?â og âOK, men det er vel kun midlertidigt sĂ„?â.
160. Kritisere folk og komplimentere dem pĂ„ samme tid, fx hvis en kammerat har fĂ„et ny skjort: âDen er rigtig flot. SĂ„dan en havde jeg ogsĂ„ i 2010â.
161. Svare âbegge deleâ til spĂžrgsmĂ„l, der lĂŠgger op 100 % op til, at man ikke kan begge dele.
162. Have et âhvad-foregĂ„r-der-herâ-ansigtsudtryk.
163. FĂ„ folks drĂžmme til at virke vanvittigt urealistiske. Fx hvis en person kommer med idĂ©er til hus og have: âKunne det ikke vĂŠre fedt, hvis der var en dĂžr her?â, hvortil man sĂ„ skal svare, ânĂ„ jo, men kunne det ikke ogsĂ„ vĂŠre fedt, hvis jeg havde en helikopterlandingsplads pĂ„ mit tag?â.
164. VÊre hurtig til at afskrive en situation eller et udsagn som grotesk, absurd eller pÄ anden mÄde fuldstÊndig urimeligt.
165. Sige âdet synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund tilâ i tilfĂŠlde, hvor der Ă„benlyst er en grund.
166. Sige âsĂ„ det du prĂžver at sige erâ, og sĂ„ sige noget, som personen tydeligvis ikke prĂžver at sige.
167. SpĂžrge folk om man mĂ„ lĂ„ne deres ting eller om de vil hjĂŠlpe med noget âbare lige fem minutterâ, for at indikere, at det ikke tager sĂŠrlig lang tid â ogsĂ„ i tilfĂŠlde, hvor det vil vĂŠre grotesk, at det tager fem minutter: âMĂ„ jeg lĂ„ne din bil til at kĂžre til lufthavnen? â bare lige frem minutterâ eller âmĂ„ jeg smage din cola? â bare lige fem minutterâ.
168. Kritisere folk pĂ„ mĂ„den, de gĂžr ting pĂ„: âHvad er det for en mĂ„de, du kommer anstigende pĂ„?â eller âhvorfor sidder du og rĂ„berâ, selvom de absolut ikke gĂžr det.
169. Spille overrasket â gerne i overdrevet grad, fx mĂ„be med vilje.
170. LĂŠgge sĂŠrligt tryk pĂ„ udvalgte ord i sĂŠtninger, selvom det ikke nĂždvendigvis gavner forstĂ„elsen eller giver mening pĂ„ anden mĂ„de, fx âhvor mange mennesker var der til festen?â eller âskal du have noget i din kaffe?â.
171. Undskylde uacceptabel adfĂŠrd med vendinger som âjeg eksperimenterer bareâ.
172. Lave fuldstĂŠndig utilsvarende sammenligninger.
173. Sige âjeg skulle bare se om du var vĂ„genâ, hvis man laver fuldstĂŠndig uoprettelige fejl.
174. Bede om hjĂŠlp pĂ„ en vred og krĂŠvende mĂ„de: âSĂ„ prĂžv da at hjĂŠlpe mig!â.
175. Gentagne gange bruge vendingen âsom sagtâ, og dermed indikere, at alt man siger er gentagelser og at personen, man taler til efterhĂ„nden burde have forstĂ„et det.
176. Hvis folk udtaler sig om noget, man slev mener, at man burde vide mest om, skal man sige âja, det mĂ„ du jo vide alt omâ.
177. PÄstÄ at man ikke kan huske helt almindelige hverdagsbegivenheder.
178. Med vilje skabe tvivl om hvis tur det er, nÄr man stÄr i en kÞ.
179. NĂžjes med at sige Ă©n ting, og sĂ„ sige âdet sidste jeg sagde var bare for sjovâ.
180. Udbryde âeller hvad?â uden at have sagt noget forinden.
181. Bevidst holde Ăžh-pauser i sĂŠtninger, hvor de efterfĂžlgende ord er Ă„benlyse: âSĂ„dan⊠Þh⊠er detâ eller âdet er det samme og det samme og Ăžh⊠det sammeâ.
182. Sige âja, det er sjovtâ i stedet for at grine af folks jokes.
183. Lave sĂŠtningskonstruktioner med mange bindestreger i bĂ„de skrift og tale, fx âen-lige-ved-og-nĂŠsten-situationâ eller âher-kommer-jeg-mentalitetâ.
184. Have her-kommer-jeg-mentalitet.
185. Smile til folk, nÄr man fÄr Þjenkontakt, men sÄ pludselig lave et seriÞst (nÊsten vredt) ansigtsudtryk mens man fortsat fastholder blikket.
186. FortÊlle dÄrlige nyheder pÄ en vildt positiv mÄde.
187. Antage at folk er kÊrester, nÄr de tydeligvis er sÞskende eller sÞskende, nÄr de tydeligvis er kÊrester. Kan ogsÄ bruges med andre familiekombinationer.
188. Sige âsĂ„ er jeg den der er skredetâ og forlade ubehagelige samtaler, som om man med er i en sitcom.
189. Hvis folk siger, at de kommer tilbage om 15-20 minutter, skal man sige âgĂ„r du pĂ„ toilettet?â.
190. Tage smÄting folk tidligere har sagt under fire Þjne op i et stÞrre forum.
191. Rode i folks lommer.
192. Sige âdet kan du sagtens komme og sigeâ, nĂ„r folk fortĂŠller alverdens ting.
193. Beskylde folk for ikke tage alverdens smÄting seriÞst.
194. Putte mad i munden mens man griner.
195. PÄbegynde sÊtninger der har en Äbenlyst pointe, men sÄ tage vildt lang tid om at komme frem til den.
196. Sige âder kan man bare seâ til udsagn, som klart krĂŠver en stĂžrre reaktion.
197. Markere sin uenighed med sĂŠtninger som âdet ved jeg ikke, om jeg er enig iâ eller âdet ved ikke, om jeg synes der erâ.
198. Sige âjeg har set digâ, hvis man fornemmer, at folk vil i kontakt med dig.
199. Insistere pÄ, at noget ikke er som det plejer.
200. Stille et spĂžrgsmĂ„l og derefter sige, âdet var ikke det jeg spurgte omâ, hvis vedkommende svarer bare en anelse utilfredsstillende.
201. Stille et spĂžrgsmĂ„l og fĂžlge op med âlad mig gĂŠtteâ, inden personen nĂ„r at svare.
202. Sige âdu skal have en medaljeâ, hvis folk fortĂŠller om noget de har udrettet.
203. Inkludere andre i sin uvidenhed: âDet kan vi slet ikke forstĂ„â.
204. Reagere som om alt er en konkurrence, fx hvis folk spĂžrger ind til en film, man ikke har set: âNej, men sĂ„ har jeg til gengĂŠld setâŠâ, og sĂ„ begynde at opremse en masse andre titler og evt. fĂžlge op med â⊠som du formentlig ikke har setâ.
205. Citere folk for at have sagt ligegyldige ting.
206. Konstant forholde sig til, om andre mennesker kigger: âKigger han ikke mĂŠrkeligt pĂ„ mig, ham der?â.
207. Sige noget forkert og sĂ„ reagere pĂ„ en eventuel rettelse ved at sige det samme igen: âPoul Bondegaardâ â rettelse: âPoul Bundgaardâ ÂÂâ "Ja ja, Poul Bondegaardâ.
208. Antyde at man har en aftale med folk, som de ikke er opmĂŠrksom pĂ„, hvis man mĂžder dem pĂ„ farten: âVi ses jo senereâ.
209. Bide sig selv i lÊben, nÄr man har sagt noget fedt.
210. Sige âhvad har jeg lige sagt?!â efter man har haft ordet i lang tid, som om man er kĂžrt alt for langt ud ad et sidespor eller har talt over sig.
211. Aftale med folk at mĂždes steder, som man normalt aldrig kommer eller som hverken er bekvemt for en selv eller personen man mĂždes med.
212. Give tegn til folk uden at kigge pÄ dem, fx pege pÄ kaffen uden at forklare nÊrmere.
213. SkĂŠnke op til folk, der pĂ„ intet tidspunkt har givet udtryk for, at de vil have mere og sĂ„ sige, âsagde du ikke, at du ville have mere?â.
214. Insistere aggressivt pÄ at fÄ bekrÊftelse fra folk, der allerede har erklÊret sig enige.
215. Sige âdu blev lidt stille, da jeg sagde det der fĂžrâ, som om man har bragt noget ubehageligt eller uvedkommende op for folk, selvom de reagerede helt normalt i fĂžrste omgang.
216. Sige âdet skal nok blive til nogetâ til arrangementer eller ting, som der umiddelbart ingen grund er til ikke skulle blive til noget, og sĂ„ledes skabe usikkerhed om, om det overhovedet bliver til noget.
217. Undvige berÞringer, men sÄ vÊre helt OK med det lige bagefter.
218. Insistere pÄ, at det man siger er en joke, selvom folk har forstÄet det og griner af den.
219. Lade som om man bliver forskrÊkket, nÄr folk kommer tÊt pÄ.
220. Demonstrativt kigge vĂŠk, hvis man mister interessen i en samtale.
221. Sige âdu fĂ„r ogsĂ„ lige den herâ, hvis man giver hĂ„nd til nogle, som man ikke har hilst pĂ„ fĂžr eller hvis man giver et knus til nogle, som man er i tvivl om, om man er pĂ„ knus med.
222. SpĂžrge folk om de vil smage, selvom de spiser det samme.
223. Sige âhvem er du?â, hvis en ven har en person med som man ikke kender, inden vedkommende overhovedet kan nĂ„ at blive prĂŠsenteret.
224. Vinke folk nÊrmere og sÄ reagere, som om det er mÊrkeligt at de kommer tÊttere pÄ.
225. Sige âen ad gangenâ, som om man er meget eftertragtet, hvis flere personer kommer til at henvende sig pĂ„ samme tid.
226. Blive ved med fastholde et hÄndtryk med én person, selvom man er begyndt at hilse pÄ og snakke med andre tilstedevÊrende.
227. Lade som om, at andre mennesker ikke kender de personer man omgĂ„s, eks.: hvis en kammerat spĂžrger, âhvem skal du i biografen med?â, svarer man âen der hedder Peterâ, selvom man udmĂŠrket godt ved, at kammeraten godt kender Peter.
228. GÄ fra mindre selskaber uden at sige farvel, fx rejse sig fra et middagsselskab, som om man skal pÄ toilettet, og sÄ bare gÄ uden at sige det til nogen og tilmed lade som ingenting, hvis man bliver konfronteret med det den nÊste gang man ser folk fra selskabet.
229. Sige ânĂ„, hvor kom vi fraâ uden grund.
230. Sige god weekend til folk, selvom det er tirsdag.