“By then I knew that everything good and bad left an emptiness when it stopped. But if it was bad, the emptiness filled up by itself. If it was good you could only fill it by finding something better.”
Med dette citat fra den kære Papa Hemmingway vil jeg starte denne beskrivelse af min oplevelse på Burgermeister i Berlin. Hvorfor dette citat er relevant i forhold til mit besøg på tysk burgersted vil jeg vende tilbage til sidst.
Burgermeister er en forholdvis lille burgerjoint placeret i Kreuzberg under U-bahnen i et tidligere offentligt toilet. Stedet er således flankeret af god trafikeret vej på begge sider samt en togbane buldrende over sig, hvilket giver stedet en rustning af autencitet i forhold til at være et ægte streetfood sted. Der opstillet nogle enkle borde med stole, men disse dækker langtfra antallet af besøgende, som i stedet må sætte sig på jorden eller hvor der nu engang er plads.
Billede taget i fri gang i et forsøg på at krydse gaden = ringe foto.
Nu vi er ved antallet af besøgende, så laver de godt nok kun burger og fritter på Burgermeister, hvilket jo traditionelt går under betegnelsen fastfood. Min mad tog omtrent 40 min fra bestilling til jeg fik den, og det er ikke fordi de arbejder langsomt eller havde glemt os - næh det er bare fordi der kommer utroligt mange folk og spiser her. Det skal man altså lige indstille sig på, når man vælger at besøge Burgermeister - og ventetid er også i orden, hvis det er ventetiden værd.
Man bestiller i vinduet til venstre og får maden i vinduet til højre. Et nummer viser. hvor langt køkkenet er nået.
Hos Burgermeister er en drink en drink, og koster det samme uanset om det er øl, sodavand etc. Man tager selv i køleskabet - ens pris er god stil!
Det store spørgsmål er så er det ventetiden værd ? Svaret hertil er et enkelt gigantisk rungende JA!!!!!
Burgeren er en straight up simpel burger med en flammegrillet bøf, ost, rødløg, bløde løg(hvis man ønsker det, og det koster ikke ekstra), salat, ketchup samt syltet agurk serveret i en tilpas blød (flammegrillet ? )bolle. Bollen har en perfekt størrelse, så burgeren passer med en håndsstørrelse - på den måde kan spise burgeren med en hånd, imens man har den anden fri til ens pilsner. Det er sådan en størrelse en burger skal have (en af de få ting McD gør rigtigt), modsat i KBH, hvor de altid skal være tallerken store og uhåndterlige.
Jeg har aldrig i mit liv smagt en burger, hvor bøffens grillede smag passer, så godt sammen med resten af ingredienserne, som de gjorde her. Det her er for mig en rigtig burger - måske den bedste jeg nogensinde har fået.
Som tilbehør til burgeren fik jeg chilli-cheese fries, og jeg forventede at få nogle krydrede fritter med smeltet ost. Der troede jeg så forkert - i stedet fik jeg pomfritter serveret med en ganske velsmagende chilli con carne, jalapenos og smeltet ost.. De to bøtter mayonnaise - jeg havde udrustet mig med kom aldrig i brug - hvorfor æde mayo når man har chilli con carne? Det var god stil.
For at vende tilbage til citatet fra Hemmingway, så må jeg give den kære Papa ret, når man først har prøvet noget godt, så kan det tomrum det efterlader kun udfyldes af noget andet ligeså godt. Desværre er der ikke noget andet godt i form af en burger i København, som kan udfylde det tomrum Burgermeister har skabt i mig.
Med andre ord, hvis du er i Berlin, så tag til Kreuzberg - drik en øl og spis noget godt street food og nyd stemningen..