Vil aldrig mĂžde Ă©n som Stenen igen. Og hvis jeg gĂžr, sĂ„ vil jeg stikke af. Et menneske der lader som om de har empati, indtil de ikke kan bruge Ă©n lĂŠngere. Og pludselig kĂžrer fuld doom af hĂ„n og kontrol og benĂŠgtelse og manipulation. Et menneske der opgĂžr alt i hvilken nytte det har for dem. Hvordan man kan bruges. Som kun anerkender sit eget perspektiv. Som krĂŠver ros og hvis fortĂŠlling om konsekvenser er, at folk var jaloux og misundelige og prĂžvede at sabotere dem. Et menneske der omgiver sig med drĂžmmefangere for at blive veninder med andre mennesker, som kunne tĂŠnkes at tro pĂ„ at universet bragte dem sammen. Som om man er meant to be og skal kende hinanden til man dĂžr - ogsĂ„ selvom man ikke engang har set hinanden grĂŠde snot eller oplevet reel forsoning efter en reel uenighed. Et menneske der fĂ„r sin vilje ved at udelade detaljer indtil det er for sent, sĂ„ man har sagt ja uden at vide hvad man sagde ja til. Et menneske der gĂ„r op i hvordan man ser ud. Hvad det hele ligner. Som kontrollerer dine sociale medier og din tid og hvor du er, ved at bede dig poste ting pĂ„ bestemte tidspunkter, sĂ„ de kan reblogge det for at gĂžre deres eks jaloux. Som synes det ville vĂŠre for desperat hvis de postede det pĂ„ deres egen profil. âDet er sejere at blive taggetâ. Og som forventer at man tilsidesĂŠtter sit eget liv og alle sine andre relationer for at bevise at man er en ride or die ven. Pyt med at jeg ligger syg, jeg skal i byen og poste en video af stenen der er smuk med sin drink sĂ„ hendes eks kan se at hun allerede flirter med andre - ellers er jeg en dĂ„rlig ven. Og man mĂ„ ikke italesĂŠtte det giftige - for sĂ„ er man en dĂ„rlig ven. Man mĂ„ ikke have sine egne grĂŠnser, for - u guessed it - sĂ„ er man en dĂ„rlig ven. Det handler om den mest giftige form for selvopofrende trofasthed, altimens ens moraske kompas bliver mere og mere warped. God/dĂ„rlig - med udgangspunkt i deres perspektiv, og ikke ens egentlige samvittighed. Toxic. Hjernevask. Det bliver psykisk vold uden at man opdager det. For man fĂ„r ros. Som en lille hund. NĂ„r man gĂžr det rigtige. Og man er ikke i tvivl. For nĂ„r man gĂžr det forkerte, fĂžler man sig som verden vĂŠrste menneske. FĂžlelsesmĂŠssig vold. Man siger undskyld, som om man er ved at forstĂ„ hvordan man tager hensyn i den her relation, uden at opdage at hensyndet aldrig - som i aldrig - er gensidigt. Man er den eneste der fĂžler noget for relationen. Et âviâ. Med det her menneske, der synes det er fedt at vĂŠre to om at forholde sig til kun dem. De beholder deres eget âjegâ, mens man selv fĂžler sig mere og mere egoistisk over at tĂŠnke pĂ„ andet end os. Til sidst fandtes jeg ikke. âJegâ fandtes ikke. Sagde âviâ om ting jeg havde gjort alene, for eller fĂžlte jeg, at jeg forrĂ„dte hende. Vi trĂŠnger til at fĂ„ ordnet dit og dat, betĂžd âdet er min pligt at ordne dit og datâ. Uanset om det var hende eller mig der sagde det. Til sidst kan man ikke bade, ikke spise, ikke forlade sit hjem - fordi man ikke selv bestemmer. Og de benĂŠgter at have haft noget at gĂžre med hvor ussel og lille og syg man er endt med at vĂŠre. De synes man har gjort det mod sig selv. De siger man har gjort det mod sig selv. De vĂŠmmes. Ingen medfĂžlelse. Ingen nĂ„de. Indtil de opdaget at man er begyndt at fortĂŠlle andre om deres adfĂŠrd. SĂ„ holder de taler om hvordan fortiden skal glemmes og nu skal alt handle om kĂŠrlighed. Stenen mente at hun havde vĂŠret den perfekte ven for mig og at jeg havde svigtet hende. IsĂŠr ved at tale med andre om hvor grĂŠlt det stod til. At jeg bagtalte hende nĂ„r jeg fortalte om hendes opfĂžrsel, og at det havde hun GODT NOK ikke forventet af mig. Hvordan kunne jeg ikke forstĂ„ at den slags var privat. At jeg Ăždelagde hendes ry. Hendes forretning, sagde hun ogsĂ„. At jeg Ăždelagde. Ved at fortĂŠlle om hendes vold. Hun sagde at jeg ikke var taknemmelig nok. Hvordan kunne jeg ikke se hvor ond jeg var? At jeg nu efterlod hende med alt det ansvar jeg havde stĂ„et med alene? Og en smuk lejlighed, som jeg havde kĂŠmpet for at finde til os - og som hun selv valgte at hun ville beholde. Hvordan kunne jeg ikke se at det var synd for hende?
Har tĂŠnkt meget pĂ„ hĂŠvn, men jeg tror ikke pĂ„ at det er mig der skal hĂŠvne mig. Bryder mig ikke om hĂŠvn. Vil ikke vĂŠre som hende. SĂ„ jeg fryder mig istedet ved fantasien om at hun fĂ„r en badass sej datter, som hader hende og udgiver en selvbiografi der hedder âmin mor: et monsterâ. Det ville stenen hade. Stakkels stenens ego. Ville heppe pĂ„ datteren uendeligt her fra mit eget lille liv. Karma? Hvis karma findes, sĂ„ er det nok hĂŠvn for mig. SĂ„ skal jeg nemlig ikke bekymre mig om andet end at fĂ„ det bedre. Blive rask.
Jeg hÄber at ingen mÞder én som stenen, men det er vigtigt at sige, at jeg ikke bebrejder dem der falder ind i deres net. Jeg gjorde det selv. Og jeg sad fast. Og jeg var skind og ben da jeg kom fri. Jeg sÄ det ikke ske. Jeg sÄ det virkelig ikke ske.
