Som jeg kender min skæbne ret, gjorde han det forbi. Jeg var så tæt på at få den, jeg var forelsket i, men han måtte stoppe det for at tage hensyn til sig selv, og jeg forstår ham godt, men det gør bare ikke mindre ondt på mig. Specielt ikke når han siger ting, der holder mig hen. “Jeg kan ikke det her »lige nu«”. “Jeg håber da heller ikke, at det her bliver sidste gang, at jeg kysser lidt på dig”. “Jeg har aldrig haft interesse i at fortsætte et venskab med en, jeg har været romantisk involveret med, men det har jeg nu”. Han holder mig hen, og jeg ved ikke hvorfor, når han samtidigt også sårer mig. Jeg får associationer til bruddet med min ekskæreste, bortset fra at ham her er så lidt manipulerende og så lidt misbrugende, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal reagere. Han misbruger ikke mit savn og min længsel for et nemt skrald. Og jeg kan ikke gøre andet end kun at blive mere forelsket i den person, han er, men mine hjertesorger gør mig nærmest manisk, og jeg skriver til ham for ofte og belemrer ham med mine problemer og følelser, når jeg burde give ham tid og plads. Det vil sige, at alt ligesom er kommet ud af posen. Han kender til min selvskade, og han kender til mine selvmordstanker, og under et af mine mindre sammenbrud, da vi havde en tekstuel samtale, truede han med at kontakte min mor, så jeg kunne tage mig sammen og få noget hjælp. Og jeg ved godt, at jeg bliver nødt til det. Jeg har det efterhånden så skidt, at jeg har fysisk ondt i mit hjerte. Det plejer at være en trykken, der går væk igen, men den har stået på i ulidelige timer, næsten dagligt - hvis ikke bare dagligt. Min læge siger, at det er et angstsymptom. Jeg føler ikke, at mit hjerte kan klare mere af det her stress som resultat af at blive såret. For første gang i mit liv er jeg inde i så slem en periode, hvor jeg dårligt kan sove eller spise. Jeg har altid formået at kunne spise, men denne gang har jeg mistet al appetit, for ikke at tale om al lyst til overhovedet at lave mad, og det ligner mig ikke, for madlavning er det, jeg gør. Det er min afkobling. Jeg elsker mad. Men ikke for tiden, så jeg tyer til Just-Eat og rugbrød. Jeg plejede også at være meget bedre til at sove, men min melatoninproduktion synes at være faldet. I can’t even take depression naps. Jeg er ikke vågen i dagevis, men jeg sover bare mindre, end jeg plejer, og jeg er så ked af det, hver gang jeg vågner. For jeg gider ikke at være vågen. Jeg gider ikke at vågne op til realiteten om at være blevet såret en gang til, når det ellers syntes at gå så godt og rigtigt. Jeg afskyer hvert øjeblik, jeg er vågen, og jeg bruger det meste af dagen på at holde tårer tilbage, når endelig jeg ikke bryder sammen. Og oven i købet føler jeg mig så alene. Som han selv siger, så kan han ikke både være den, der sårer mig og så samtidigt skal trøste mig. Det giver god mening. Det er sådan et pseudo-stockholmsyndrom, at min længsel efter ham er blevet større, efter han, well… knuste mit hjerte, I guess. Jeg er ikke rationel. Mine samtaler med ham er ikke rationelle, og humørsvingningerne skinner igennem så klart, som noget kan være. Og jeg kan kun fortælle ham, hvordan jeg føler, men jeg kan ikke sætte ord på mine tanker. Alt, jeg tænker, er, at han distancerer sig fra mig, fordi han selv er bange for at blive forladt og såret igen, selvom jeg har prøvet at gøre det rimelig tydeligt, at jeg ikke har i sinde at såre ham. Og hvad gør jeg nu? På grund af hvordan jeg selv har det, skubber jeg ham ud i nogle situationer, som ingen af os har lyst til at være i, fordi han må afvise mig gang på gang. Og som han siger, så er det mental selvskade. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det mod mig selv. Men jeg får det både skidt af ikke at være i kontakt med ham og at være i kontakt med ham. Men jeg bliver nødt til at lade ham være. I hvert fald i forhold til det omfang jeg klamrer mig om ham nu. Men det er svært, når jeg føler mig så alene med det. Jeg ser ikke frem til næste humørsvingning. Må guderne give mig kræfter til ikke at kontakte ham, og ty til en anden i stedet for den komfort.
janainaart
prguitarman
snowghoul
vaporwave
blakekathryn
kianamaiart
titsay
germansingergirl
pixelskylines